Forum

Hvor ofte skal roser vandes?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Katrine Hvass, 5. juni 2023 kl. 20.20

Hejsa

Det er knastørt og jeg påtænker at vande de forskellige roser i haven. Men, hvor ofte skal det gøres?

Mange tak.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. juni 2023 kl. 20.51

Hej Katrine.

Jeg selv giver mine figner i baljer ca 20 liter vand pr uge. Det samme vil jeg også give mine roser, men da det er lidt kold om natten sker der ikke så voldsom en fordampning sted. Det bedste er at dække jorden rundt omkring den. Det sparer vand.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 6. juni 2023 kl. 9.18

Hej Katrine Hvass

Dit spørgsmål kan ikke besvare entydigt. Rosernes forbrug af vand afhænger blandt andet af, om de står i fuld sol eller i (delvis) skygge. Mine Aspirin-roser, der står i skygge meget af dagen, bruger ikke nær så meget vand som de roser, der står i fuld sol hele dagen.

Heller ikke antallet af liter vand kan man, efter min mening, sige noget præcist om, sådan som Søren Duun gør i sit indlæg. Det er klart, at et rosenbed på 10 kvadratmeter behøver mere vand et bed på 5 kvadratmeter.

Du kommer ikke uden om at undersøge sagen selv. Du skal jo alligevel kigge efter, om roserne er begyndt at få bladlus, hvilket de tit gør, når det er så tørt.

Skrab jorddækket lidt til side og stik fingrene ned i jorden. Føles den tør, er det på tide at vande. Kig også efter, om roserne ser sunde og livskraftige ud, eller om de er ved at sygne hen. Det er bedre at vande ret meget, men sjældent, i stedet for lidt og tit.

I det hele taget kan man undgå mange problemer, ved blot at kigge grundigt på sine planter.

I håbet om, at vi snart får regn ;-)

M.v.h.

Doris Møller

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 6. juni 2023 kl. 9.46

Hej begge.

Mine 20 litter vand var bare et fingerpeg og ikke noget man skal hænge sig voldsom i for jordbunds forholdet spiller også en rolle.
Sandjorden skal have mere vand end lerjorden...
Vigtig er det at nævne at det er en dårlig i de at vande på bladene, da nogle roser let får svampeangreb.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Katrine Hvass, 6. juni 2023 kl. 16.05

Hej Søren og Doris

Tak for de gode tip! De er allerede begyndt at få bladlus, så jeg tror, at det er en fin ide, at gå i gang!

God dag.

Nyt svar til emnet »Hvor ofte skal roser vandes?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hvor ofte skal roser vandes?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider