Forum

Frøformering af taks

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Hans Lund Jørgensen, 12. november 2022 kl. 12.57

Hej der, et lille forsigtig spørgsmål vedrørende taks. Jeg har et takstræ som er fyldt med en masse røde bær. Er det en go ide at tage en del af bærene og så dem i drivhuset . Er tidspunktet og metoden brugbar hvis jeg vil have flere taks. Mvh Hans

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 12. november 2022 kl. 14.14

Jeg kan umiddelbart ikke finde noget om formering af taks fra bær, men jeg vil tro at de måske lige skal have en omgang hård frost. Så plejer det med at passe af fuglene kommer og spiser dem.
Senere kan man så finde dem som små planter under buske og hække.

Jeg vil også tro at de skal stratificeres, dvs i gennem en kulde periode. Prøv at gå på biblioteket og her kan du bl.a læse i Politiken bog om formering af planter, læse om høst af frø og stratificering

Men hvorfor ikke bare stikling formere dem? . Det er hurtigere og du får planter, der er lig moderplanten. På Havenyt fandt jeg denne artikel
Lav stiklinger af taks og buksbom

Stiklingeformering af taks og buksbom skal foregå i sensommeren og helst inden udgangen af september.

Jeg har en idé, jeg gerne vil videregive, og som gerne må kopieres.

Tag en flamingokasse og fyld hele kassen op med urtepotter (jeg bruger små rødlerspotter). Fyld havejord blandet med groft sand i hele kassen, også i mellemrummene. Vand.

Nu har jeg pludselig en masse »kanter«, hvor jeg kan stikke stiklinger.

Husk, der skal være »hæl« på stiklinger af buksbom og taksstiklinger skal være med »grenfæste« (altså dér, hvor en sidegren er trukket af).

Når alle stiklinger er sat, så fyld efter med sand og tryk fast omkring stiklingerne. Stil kassen i skyggen og vent. Der er næsten 100% rodgaranti.

– Anne Jønsson

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 12. november 2022 kl. 14.32

Der står faktisk noget om frøformering af taks, på nettet, men jeg tror at stikling formering er den sikre og hurtige vej til nye planter
Jeg fandt denne tekst :

Pleje:

Arterne formeres ved frø, der sås efter afvaskning af frøkappen eller umiddelbart efter modning. Frøet sås i jævnt fugtigt sand og spirer efter 1 til2 år, hvorefter småplanterne prikles på bed på en skyggefuld plads på friland. Efter yderligere 1 til 2 år beskæres rødderne, og planterne udplantes på ny på bed i skygge. Sorter uden sym­metrisk vækst kan formeres ved stiklin­ger, der tages af enårige skud og stik­kes i grus i kasser. Planten kan også formeres ved podning i det tidlige forår i drivhus, hvor grundstammer af almin­delig taks (Taxus baccata) anvendes. Stiklinger vokser langsommere end po­dede planter og danner ofte brede, ret lave buske.

Held og lykke med projektet...

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Lund Jørgensen, 12. november 2022 kl. 20.18

Hej Søren , tak for svarene, ser ud til at jeg skal ty til stiklinger hvis jeg skal være realistisk . Det er godt nok tidskrævende inden at man har en brugbar plante. Jeg har til sammenligning lavet en del stiklinger med have-fuchsia , der er man hurtigere fremme med stor flot busk. Med venlig hilse Hans

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. november 2022 kl. 17.58

Hej Hans
Taks af stiklinge laves i august - og om du stikker i jord, hvor du gerne har lagt 5 cm sand/grus ovenpå, det er mere luftigt end jord og derfor får planterne lettere rod. Du behøver ikke bruge hæl på stiklingene, som gerne skal 5 cm i sandet. Der bør hvid plastik over for at hæve temperaturen, og det skal i jorden hele vejen rundt - og du vander jorden inden du sætter det på, og et sted hvor der er halv skygge vil være at foretrække, så det ikke bliver for varmt om sommeren - evt. sæt en palle på skrå syd for stiklingene. Hvis du vil gøre det godt for planterne, kan du kigge til dem en gang imellem - f.eks. hver 14. dag i sommerperioden og vande, så det ikke tørrer ud. Efter 2 år skal der være så meget rod på dem, at de kan plantes ud på friland med større afstand. Jeg sætter dem med 2 1/4 cm x 4½ cm i mit stiklingebed. God held med planterne - og husk en af de gode sorter til hæk, er hanplanten Taxus media hillii, og den får ikke bær. (de er giftige).

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Lund Jørgensen, 14. november 2022 kl. 8.34

Hej der, så er der virkelig noget at arbejde med, tak for alle input. Med venlig hilsen Hans

Nyt svar til emnet »Frøformering af taks«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Frøformering af taks

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider