Roser- nedklipning og gødning.

Mine roser langs fortovet (remonterende buketrose (Nina Weibull)i. Blomstrer i juni og igen ca. 2 mdr. senere. Nu klipper jeg de afblomstrede grene af på passende steder ca. 30 cm over jorden. Så er der jo 8-9 måneder til de blomstrer igen. Derfor har jeg tænkt på at give dem en håndfuld organisk gødning nu, så de har en lille underjordisk madpakke. Kan roserne overhoved bruge det nu? Når jeg gøder om foråret er det jo 2 -3 måneder før blomstringen. Gavner det med lidt gødning nu?

Hvis man vil være sikker på ikke at miljøforurene med gødning, så er det klogest slet ikke at gøde.

Jeg har selv tre roser, der har overlevet i mange år på den måde.

Hvis man alligevel vil gøde og minimere forureningsrisikoen, så må det vigtigste være at afpasse doseringen, så der ikke tilføres mere gødning, end rosen kan optage.
Hvad rosen kan optage, må som med andre planter nøje afhænge af væksten, og det må betyde, at der næppe er behov for gødning, når vinteren nærmer sig.

Hvordan man i øvrigt bør gøde roser, ved jeg ikke endnu. Men jeg mener nok, at den voldsomme gødskning, som mange foretager i det tidlige forår, også er et paradigme, der trænger til en miljørevision.

En sikker metode kan være at anvende krukker med underskåle og bortskaffe eventuel væske i underskålen på en miljøforsvarlig måde.

Men lægger vi hovederne i blød og er villige til at eksperimentere i praksis, så kan vi måske også finde på noget nyt og bedre til roser på friland.

Der kan være mange djævle i detaljerne, men hvad tænker man umiddelbart om at fylde et eller flere passende små glas halvt op med koncentreret gødning og resten med jord og så nedgrave glassene under rødderne, så de selv kan tage, hvad de vil i glassene.?

Hvis der ikke er noget i den metode, som på forhånd dødsdømmer den, så må den nok med fordel kunne afprøves i en stor krukke, så man kan måle på væsken i underskålen, hvor meget gødning, der trækkes op af glassene og siver ned ved f.eks. kraftig vanding (skybrudssimulering) og om vinteren. Man kan måske også se, om rosen hurtigt bliver forgiftet af gødningen, hvis der bliver tørke osv. Senere kan man tage roden op af krukken og måske blive meget klogere af at studere, hvordan rødderne opfører sig i og omkring glassene.
I pionerforsøg bør man ikke forvente et hurtigt gennembrud. Der kan være lang vej igen. Men dette er nok mit bedste forslag til en begyndelse.
Jeg vil dog nok anbefale, at man f.eks. også prøver at inddrage Claus K Madsen, som måske har nogle tekniske erfaringer fra andre planteforsøg, så hans kritiske blik vil kunne hjælpe med at sikre kvaliteten på forsøgene.

Jeg har ligesom dig også en rose, der ikke for gødning fast hvert år, men som har fået det lidt engang i mellem. (Måske hvert tredie år)
Og den gror stadig, men det skal lige nævnes at den bliver skåret ned hvert andet år. Grunden hertil er at den kvitterer med en masse blomstrer når den ikke er skåret ned, men få og store blomster når den er det. Jeg kender ikke navnet på den, kun at den er rød, dufter ikke og er hellere ikke remonterende.

Det beviser at man ikke bører gøde af gammel vane, men for evt at hjælpe det nye igang og kun i de planter man høster eller skærer af. Hindbær skal have gødning og må ikke mangle det , hvis man vil have en god høst hver år...men mange stauder kan sagtens klare sig med lidt gødning og når de er kommet igang klare de ofte sig selv.

Min erfaring siger mig at gødningen skal bruges med forsigtighed at man ikke får en bedre høst af at gøde sine gamle frugttræer eller buske, men en udtynding af frugterne og en beskæring er vejen frem. Dog kan man forebygge visse sygdomme ved at gøde, men det er kun noget de profesionelle ligger vægt på. Ligesom hele deres produktion af frugter gøre at de er nød til at gøde. Men for os private avlere spillere gødningen ikke den store rolle. Vi skal nok få frugter.

Min farmors have, som hun har haft i over 75 år har kun fået sparsomt med gødning grundet at hun ikke ved så meget om det og valgt at sparer pengene. Hos hende kan næsten alting gro .

Man kan så spørge hvor kommer gødningen så fra for noget skal planterne jo have . Og hvordan får de vilde planter så deres gødning fra? .De får det fra bl.a luften. I luften er der ca 15 procent kvælstof som nogle bælgplanter kan udnytte og så nogle jordbakterier . Disse jordbakterier er der bla i komposten...vores træer med det store rodnet kan opsamle gødning dybere nede i jorden . Sagt med andre ord at hvis man googler kvælstoffets kredsløb kan man forstå meget mere om de mekanismer, der gøre sig gældende i naturen og i ens have, der jo også er en del af naturen .

Jeg er bestemt ikke nogen “gøduningfreak”. Når jeg spørger med hensyn til mine roser er det fordi de står i et tæt bunddække af Heuchera og for et par år siden lagde jeg barkflis i bedet. Men roserne får da organIsk gødning hvert år. Derudover får græsplænen gødning 1 gang i det tidlige forår sammen med pletsåning og topdressing. Mere gødning er jeg alt for nærig til og alt andet gror jo forrygende, fordi jeg året igennem lægger afklip fra buske og græs alle steder hvor der er tilst komme til. P.t. har jeg skåret kraftigt mange steder og der er masser af kværnet materiale til at dække med.
Iøvrigt har jeg i år undladt at klippe mine Bonica roser, som har blomstret rigtig meget.

Det er en god ide at give jorder, der er dækket af barkflis lidt kvælstof, da mikroorganismerne bruger løs af kvælstoffet til omsætningen. Men kun det første år. Hernæst burde de kunne klare sig uden. Hvis du igen tilsætter barkflis skal det have lidt igen

Angående græsset så er der stor forskel på om man opsamler græsset løbende og kører væk, evt for at bruge det et andet sted i haven eller om man lader det ligge så ormene har noget at spise.

Jo mere man tømmer som græsplæne for næringstoffer ved at flytte græsset væk jo mere gødning skal det have igen.
Hvis ikke man giver græsset lidt næring vil den ende som en blomstereng:-)