Forum

Indretning af have

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jane H., 20. juli 2022 kl. 18.41

Lige nu har jeg stort set kun græsplæne i min nye have. Men jeg vil lave bed med træer og buske. Mit spørgsmål går på om jeg skal lave øer som græsklipperen kører omkring eller bede ud mod hækken? For og imod?
(Nogle vil nok anbefale en havearkitekt, men jeg ved helt præcist hvad jeg vil have, så det er vist ikke nødvendigt).

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juli 2022 kl. 10.01

Hej. Du skriver at du præcist ved, hvad du vil have, og dog?.
Min egen have på en 1500 m2 grund er lavet efter et meget enkelt råd fra en gartner: Tænk på at bygge din have op som et åbent hus med mange rum, hvor du får en ny oplevelse hver gang du bevæger dig rundt.
strikingeshave.blogspot.com/search?q=Konkurrence
Iøvrigt er en have under stadig udvikling…. Og afvikling.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 21. juli 2022 kl. 14.00

Hej Jane H.

Hvis jeg var dig, ville jeg låne en stak havebøger på biblioteket. Der er masser af inspiration at hente.

Nu ved jeg jo ikke, hvor stor din have er. Men selv ret små haver kan med fordel indrettes med flere rum, således at man ikke kan overskue det hele fra et sted, men er nødt til at gå på opdagelse. Det vil jeg give Ingeborg Hansen ret i.

Men du beder os diskutere fordele og ulemper ved plan 1 og 2. Jeg vil dertil sige, at indretningen af diverse bede også skal afhænge af, hvilke træer og andre planter, du vil have. For nogle trives bedst i sol og lys, og andre trives bedst i skygge. Det skal der tages hensyn til.

Både plan 1 og plan 2 giver efter min bedste overbevisning bøvl ved græsklipningen. Hvis det var mig, ville jeg nok samle de fleste tæer og buske i et enkelt ovalt bed. Dog skal træerne vel også helst fordeles harmonisk på grunden.

Når jeg siger, at det er en god ide at tage hensyn til, at græsklipningen skal kunne foregå let - helst i én flydende bevægelse og ikke med en masse bakken og rundkørsler og lignende, så er det, fordi jeg selv har en græsplæne, der er ret irriterende at klippe. Jeg har flere solitær-træer, og der er selvfølgelig ikke græs under mine træer, men bar jord med flis på.

Jeg prøver derfor at inddrage solitærtræer i større bede med buske, for på den måde at få en mindre plæne at klippe og en nemmere plæne at klippe. Men nemhed kan lige så godt blive tænkt ind i planen fra starten!

Håber, du kan bruge, hvad jeg skriver.

M.v.h.

Doris Møller

P.S. Og hvis jeg skulle indrette have i dag, ville jeg tænke over det klima, vi har fået! Altså flere tørketålende planter og ikke så mange planter, jeg skal vande! Hurra for lavendler!

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juli 2022 kl. 14.32

På Google map kan jeg “oppefra” se, hvordan min have ser ud . Der er en mindre kratskov i den sydlige ende som går ned til en høj træbrplantet motorvejsskrænt. Indenfor haven er der er halvcirkel af lærkehæk som igen danner en minihave ud for husets tilbygning 5 trin højere end grundhuset. Alle andre bede løber langs hækken mere eller mindre brede i afrundet form. Midt på græsplænen en stor cirkel på 12-14 m Ø med tæt beplantning af Rhododendron, hjertetræ, roser, lavendler, hortensia og andet bunddække. Alt andet bugter sig mere eller mindre som en ramme, med nogle “opstandere” over al anden vegetation, som er så tæt…….. efter mange år at jeg ikke skal luge ukrudt. Det største arbejde er formklipning af enkelte træer og buske, så det hele ikke ender i eet virvar af grønt. Det er fint at tænke på mange variationer i bladformer og farve. Græsplænen klarer min mand gående med græsklipper med opsamling. Det opsamlede græs bruger jeg som afdækning rigtig mange steder, hvor det gøder og kvæler ukrudt. Trods al den frodighed du kan se, gøder jeg kun græsset og roser. Alt andet klarer sig selv. Hvis du har lyst, kan du kikke i min blog helt tilbage til 1906.
Http://strikingeshave.blogspot.com.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juli 2022 kl. 14.33

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juli 2022 kl. 14.44

Billede af vores baghave fra Google Earth, beskrevet i mit tidligere i ndlæg. Det hvide på billedet er mit vasketøj:-)
Ingeborg

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jane H., 21. juli 2022 kl. 20.21

Tusind tak for jeres gode input!
Havebøger behøver jeg ikke gå på biblioteket for at låne :-)
Fint med fokus på græsklipningen - jeg tror dog vores robot-Knud har god tid til at bakke rundt. Jeg påtænker at lægge mursten rundt om de forskellige bede - så kan han køre med et hjul ind over og klippe græs.
Vi har en stor skråning ned fra terrassen - helt ned til egetræet, som selvfølglig også skal have en krans om sig i stedet for græs. Bag egetræet skal vi have en ø med nåletræer. Tårefyr mm. (Havde sådan en i min gamle have - elsker den. Selvom det sikkert tager 100 år inden den bliver stor)
Bagerst til venstre for skuret har jeg planer om et lindetræ. Naboen har store flotte træer - det vil jeg også have (om 20 år)
Og foran den et hjertetræ.
Og i 2 grupper foran igen (i venstre side) hhv. en guldregn omkranset af sommerfuglebuske (blomstrer jo lidt forskellige tidpunkter) og et rønnebærtræ omkranset af fortsytia og et tørstestræ. Og selvfølgelig en masse bunddække.
Over mod naboen til venstre (bag hostaerne) skal vi have plantet en bøgehæk til efteråret.

Jeg tror måske at vi rykker bedet med guldregn lidt ind mod midten, så den spærrer lidt (danner rum) - dog skal jeg bare lige sikre mig, at jeg fortsat får aftensol nede foran skuret.
På billedet kigger jeg mod nordøst.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. juli 2022 kl. 10.11

Som jeg forstår dit spørgsmål vil du gerne høre om fordele og ulemper ved at have bedene liggende som øer frit i haven, eller have dem som halvøer langs hækken.
Om øer kan du køre med græsslåmaskine hele vejen rundt, så ud over græs og frøukrudt er der ikke meget, der kan angribe bedene.
Halvøer har fri adgang til ukrudtskanalen under hækken. Alle tror, at ukrudtet kommer fra naboen, men det lever beskyttet under hækken og "angriber" haverne på begge sider.
Vi har besluttet, at vi fremover vil have adgang med plæneklipperen langs hækken.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. juli 2022 kl. 10.20

@Lars Holt
Du har ret i at ukrudt på øerne er det, der kommer fra egen have.
Under hækken er det dog kontrollabelt og arealet ikke så mange meter som rundt omkring mange øer. Hækken er der jo uanset om haven anlægges som øer eller halvøer.
Jeg holder fri for naboens ukrudt ved at lægge græs og grenafklip langs hækken. Det gøder samtidigt. I år har jeg med fint resultat dyrket kartofler langs 15 m hæk, som ligger mod græsplænen.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Indretning af have«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Indretning af have

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider