Skrevet af: Jens Ledet, 18. april 2022 kl. 10.57
Jeg har raspet mos af, plus kørt med vertikal skære i min nyovertaget have, den er pænt medtaget nu.
Jeg har self eftersået og gødet.
Nu er det græs der har overlevet efterhånden langt, men det nye er ikke spiret endnu, ud over det kæmper jeg som så mange andre med fugle og frøene :-)
Men hvis jeg tager med havetraktor og slår græs, får jeg så ikke bare hvirvlet alt rundt, så det har endnu sværere ved at få fat og går til eller tager længere tid ?
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2022 kl. 13.54
Har du ikke en håndskubber, så du kan tage de værste steder? Det er jo et ret stort areal og havetraktoren kunne have den fordel at den trykker græsfrøene fast, selvom den også hvirvler dem op. Noget af dilemma.Lader du bare græsset vokse, skal du nok klippe med forskellige indstillinger første gang.
Ikke videnskabeligt svar, men måske praktisk.
Ingeborg
Skrevet af: Tom Andersen, 18. april 2022 kl. 18.55
Jeg ville slå det nu og holde det kort til frøene spirer med adgang til lys. Der er sået for tidligt efter min mening, men det sker jo :)
Småt snittet græs tørrer hurtigt ud og truer ikke, men beskytter måske ligefrem?, græsfrøet.
Langt græs resulterer jo i de der store klumper, hvor et spirende græsfrø næppe kommer let igennem til lyset.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.