Forum

Prydbusk til våd jord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tina Clausen, 19. februar 2022 kl. 15.22

Findes der mon en prydbusk (ca 2 meter), der tåler at stå i et bed, hvor jorden for det meste er ret våd/tung ? Jeg har læst om Pagodebusken, men er ikke sikker på, den duer .... Vh Tina

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 19. februar 2022 kl. 19.25

Pagoden busken er en surbundsplante, men det betyder ikke at den kan klare en våd lerjord. Jeg ville mene at de eneste planter, der tåler våd jord er pil. Dem er der tilgengæld mange at vælge imellem.

En anden plante som jeg har stående på en vandlidende jord er forsythia, der ligesom pil er meget nem at stiklingeformere.

Men der findes også andre, men kan ikke lige komme på flere.

Prøv at Google planter på vandlidende jord...

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 19. februar 2022 kl. 20.11

Nu googlede jeg lige planter og vandlidende jord og fandt nogle flere, der var velegnet

Buske der er velegnede til fugtige områder er især pil og flere arter af korneller, fx. rødgrenet kornel. Også hjertetræ, hyld, bærmispel, hassel og syren tåler fugtig jord. Af større træer er det sumpeg og dunbirk samt rødel, der trives under fugtige forhold.

Jeg mener at kan huske at vi har haft spørgsmålet oppe og vende tidligere, men ikke lige hvornår...

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 19. februar 2022 kl. 21.52

Steen Porse har svaret på spørgsmålet omkring planter på vandlidende jord og herigennem nævn nogle andre du kan plante .
Så muligheden er mange .

www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/13585.html

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 19. februar 2022 kl. 21.53

Hej Tina Clausen

Måske vil nogen af de buske, Søren Duun foreslår, udvikle sig til lidt for stor højde (du afgrænser højden til ca 2 meter). Jeg forstår det sådan, at du tænker det er den veludviklede busk, der når ca denne højde.

Prøv at kigge lidt efter disse fem:
Pagodebusk - når op på ca 2 meter
Hvid eller rød Kornel - der ender med at nå op på 2 - 2,5 meter
Tørst - når op på 2,5 - 3 meter
Bærmispel - når op på knap 3 meter
Troldhassel - når op på 2,5 - 3 meter (mere vind end vandtålende)

De følgende er nok ikke dem, du skal vælge. Og hvis du gør det skal du indstille dig på at beskære planten kraftigt og vedvarende:
Hjertetræ - når op på 8 - 10 meter
Hyld - når op på 4 - 5 meter
Syren - når op på 4 - 5 meter (men findes også podet med mindre sluthøjde - og er mere en vindtålende end en vandtålende busk)
Hassel - når op på 4 - 5 meter og er også mere vindtålende end vandtålende.

Og hvis du skal på planteskolen for at skaffe det, du bestemmer dig for, har du jo mulighed for at være lidt stædig omkring at få svar på, hvilken højde den plante, du har kig på, når i udvokset tilstand.

Held og lyde med at finde lige det, der kan udfylde pladsen !

Venlig hilsen
Lone

5 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Clausen, 19. februar 2022 kl. 22.09

Hej Søren Duun og Lone Brems.

Tusind tak for hjælpen :)

Venlig hilsen Tina

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 20. februar 2022 kl. 10.47

En plante som naturligt vokser i moser , ved vandløb og søer ,
Hibiscus moscheutos , den bliver ca 2,5 høj , det er en staude som visner ned om vinteren , men kommer igen til foråret , først langsomt , men meget hurtigt går det meget stærkt , får store blomster(15-20 cm ) i massevis fra juli til frosten kommer .

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Clausen, 20. februar 2022 kl. 10.51

Hej Svend Høst.

Tak for dit bud - den er smuk :)

Venlig hilsen Tina

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 20. februar 2022 kl. 13.32

@Svend

Har du frø i overskud?

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. februar 2022 kl. 16.10

Hej Tom

Hibiscusarterne er på Miljøstyrelsens overvågningsliste over ikke hjemmehørende arter (opdateret juli 2021). Den scorer 6 på en skala op til 18, hvor en score på 7 kan (men ikke nødvendigvis gør det) bringe en art i kategorien for invasive arter.

Hibiscusarterne er nogen steder på kloden invasive / fortrængende de hjemmehørende arter og andre steder holdes de endnu tilbage i ikke-invasiv status, fordi vejrlig og landskabsbetingelser (fx fugt, vind, soleksponering, lave / høje temperaturer) holder arten i skak.

Men med klimaforandringer som et vilkår sammenholdt med en forestående realisering af udbredelsen af sammenhængende vådområder er det en mulighed, at Hibiscus skifter status til invasiv med de forventelige skader på de plante- og dyrearterarter, der er karakteristiske for netop vådområderne.

Så et forsigtighedsprincip fører til en konklusion om at afstå fra at "invitere" Hibiscusarterne indenfor havelågen.

Venlig hilsen
Lone

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 20. februar 2022 kl. 17.47

Lone.
Den eneste i Hibiscus familien , som kan blve et irriteret ukrudt her i DK er timeviseren Hibiscus trionum , den Hibiscus jeg her omtaler , er den Hibiscus som de i USA kalder Hardy Hibiscus som er noget varmekrævende den vokser især i sumpe i det sydøstlige USA , den jeg selv dyrker er en noget vild art fra det nordøstlige USA (new england ) Hibiscus Moscheutos ssp. palustris , den kræver ikke så meget varme , og trives godt her i DK .
Tom . ingen frø før til efteråret .

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. februar 2022 kl. 18.17

Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen, der taler om at forbedre jorden i bedet. Jeg hælder til, at der er for lidt humus i jorden.
Humus øges ved at tilføre kulstof til jorden (halm, flis, kompost)

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 20. februar 2022 kl. 21.47

@ Lone

En stor hønsegård/ bærhave/ enkelte frugttræer med fugtige områder/ blankt vand lige nu og typisk hver vinter i nogle uger.

Hvad kan du foreslå af hjemmehørende, som enten er kønne at kigge på eller nyttige på anden måde - ikke træer?

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Clausen, 20. februar 2022 kl. 22.04

Jeg har ikke kunne finde Hibiscus Moscheutus til salg herhjemme - til gengæld har jeg fundet amerikansk knapbusk (Cephalanthus occidentalis), der også skulle kunne tåle et vådt bed. Og den kan købes her i landet (den finder jeg meget pæn Tom Andersen) ...

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. februar 2022 kl. 22.05

Hej Svend Høst

Lige præcist det faktum, at Hibiscus Moscheutos ssp. palustris trives godt i Danmark skulle jo få en erfaren plantedyrker til at overveje, om den (eller andre i samme plantefamilie) om 20 - 50 - 100 år kunne få så gode vilkår i Danmark, at den kommer til ikke bare at være en attraktiv sjælden lidt exotisk gæst fra New England. Måske har den potentiale til at blive en dominerende plante på steder, hvor der kommer til at udvikle sig meget mere fugtige, til tider oversvømmede, næringsrige engområder og søbredder.

Må jeg her stilfærdigt minde om, hvordan det er gået med Bjørneklo, Japansk pileurt, Canadisk Gyldenris - de kom som spændende indslag hjembragt af samlere og er endt som besværlige invasiv arter, der skader og visse steder udrydder mere værdifulde hjemmehørende plantearter.

Erfaringer fra USA og Canada, nordlige Spanien, Sydfrankrig og Italien viser, at "Hardy hibiscus" formår at etablere sig ved spredning langs vandløb. Fra Canada er der erfaringer med spredning i bæverpåvirkede områder, ligesom ophør af dræning kan skabe gode voksesteder for planten.

Så jeg finder det fortsat nødvendigt at bede økologiske havedyrkere overveje at afstå fra at dyrke hibiscus-arterne i Danmark.

Jeg forstår godt fascinationen af den kraftigt voksende plante med farvestrålende, store blomster... de mere ydmyge danske hjemmehørende arter har måske lidt mindre at byde på, hvad angår størrelse og farvepragt; til gengæld yder de deres positive bidrag til biodiversiteten....

Venlig hilsen
Lone

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. februar 2022 kl. 22.09

Hej Tom

Jeg vil gerne komme med forslag !
Men inden jeg gør det, vil jeg foreslå, at du starter en ny tråd (den her handler om forslag til prydbusk, ca 2 meter høj).

Venlig hilsen
Lone

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. februar 2022 kl. 8.39

Hej Tom

Jeg vil lige tilføje til indlæg nr 15, at du meget gerne må tilføje lidt baggrundsoplysninger om det / de områder, du gerne vil have planteforslag til.

For at kunne komme med forslag til planter, der vil kunne trives er det vigtigt at kende til jordbundsforhold: sandet / leret jord / muldlagets tykkelse / indholdet af humus i jorden (udpint eller ikke).

Det er også vigtigt at kende vindforholdene på stedet. Er der kort / langt til saltvand, er der læ for vesten-, østen- og nordenvind ?.
Hvis læet skyldes meget høje træer - er det nåletræer eller løvtræer ?

Hvis der nu ikke er læ - kunne du forestille dig, at du kunne afsætte plads til at skabe gennem plantning af træer / buske ?

Venlig hilsen
Lone

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 21. februar 2022 kl. 19.27

@Lone

Der er læ.
Det er en drænet sø.
Jorden er muld de øverste 15 cm derefter stenholdig ler.
Harlvskygge med fuld sol et par timer om dagen.

Birk, Thuja, ask og frugttræer har alle tidligere kunnet gro i det lidt højere områder. Jorden er den samme, men knap så fugtig. Det samme gælder Mammutblad.

I lavningerne har Engkabbeleje (udplantet), Kattehale, Hjortetrøst, Tusindfryd, Vorterod og div. græsser en tilsyneladende Ok trivsel.

Jeg har Tusindstråle, Lægealant og Lægestokrose og mange mynter i overskud, men orker ikke at plante dem ud, hvis ikke de kan tåle oversvømmelse i et par vinteruger eller tre. Mener at de alle tre kan klare temmelig fugtig jord.

Ville gerne have fat i nogle Kongebregner, men ved heller ikke om de kan klare vintersump.

Der går høns på arealet - ikke flere end arelet er vedvarende grønt.

Som sagt ønskes ingen træer eller store buske.

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. februar 2022 kl. 21.38

Hej Tom Andersen

Nu kommer der først nogen bemærkninger til de planter, du har forsøgt dig med tidligere - to af dem bør ikke "inviteres indenfor" igen - det gælder

Mammutblad - Gunnera Manicata - undlad at genintroducere planten. Den nære slægtning Farvegunnera - Gunnera Tinctoria - er invasiv flere steder i Europa og optræder på EU-listen over uønskede, invasive planter i hele Europa. Begge stammer fra Sydamerika.

Tusindstråle - Telekia Speciosa - bestandsdannende i naturen hvor den er spredt fra havedyrkning. Er optaget på NST's såkaldte sortliste over invasive og uønskede arter. Fjern evt eksemplarer fra området og gør det så du ikke giver anledning til at planten etablerer sig.
Planten stammer fra Sydøsteuropa og Lilleasien.
Tusindstråle kan på afstand forveksles med Læge Alant og andre i Alant-familien.

Med de to her kan du forsøge igen:
Læge Alant kan nok kun trives på de højest beliggende steder i din have og hvor der samtidig er mest muligt sol. Læge Alant er indført til Danmark som medicinsk plante i middelalderen - og vil i dag kunne betegnes som relikt-plante. Køb på specialplanteskole.

Lægestokrose - Althea officinalis - er fredet og må hverken plukkes, graves op eller ødelægges. Også en reliktplante, indført til lægeformål i middelalderen.
Er på MST rødliste fra 2019 - registreret som næsten truet.
Udvikler sig bedst under solfyldte vilkår - og næppe på de mest fugtige områder.Køb på specialplanteskole.
------
Kongebregne - Osmunda regalis - er fredet og rødlistet. Du kan måske købe dig til på en specialplanteskole. Planten er fredet og må ikke plukkes, graves op eller ødelægges på voksesteder i naturen.
Dens voksested er moser, skovlysninger og ellesump - så den burde kunne have mulighed for at etablere sig under de forhold, du beskriver.

Interessant kunne det måske være at forsøge, om planter som Mjødurt og Dunhammer kunne være bestandsdannende - de har det fælles, at der er noget at kigge på om vinteren og at der for den første er meget at komme efter for nektarsøgende sommerfugle.

Af mindre buske kunne du overveje Tørst - Frangula Alnus - en udpræget surbundsplante. Den vokser på fugtig bund i moser og omkring skovsøer. Kan danne underskov sammen med Mosepors (1 - 1,5 m) og Gråpil (3 - 5 m). Tørst tåler nogen skygge og er tålsom overfor vindpåvirkning; Har en let buskvækst, der huser Citronsommerfuglens larver, blomster er meget pollenrige og god fødekilde for vilde bier. Tørst giver rigeligt med frugter til fuglene langt hen på efteråret.
Tørst opnår en højde på ca 3 - 4 meter - hvis den vokser i tæt krat sammen med andre buske eller træer kan den strække sig op til 5 - 6 meter.

Det kunne være værd også at overveje at skabe gode forhold for snoge i en fugtpræget miljø. Der kan henlægges en kombination af kvas- og sten-/grusdynger på soleksponerede steder. Dyngerne skal op på et pænt stort volumen på ca 2 x 3 meter og 0,5 - 1 meter i højden. Hvis du dertil føjer en varmkompost på mindst 1 x 1 x 1 meter har du en indflytningsklar biotop for snoge (og måske også for tudser).

Jeg ønsker dig rigtig god arbejdslyst! Det er en meget varieret biotop du passer; den bør kunne udvikles til noget meget værdifuldt !

Venlig hilsen
Lone

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 22. februar 2022 kl. 7.53

@Lone

At du frygter Mammutblad skal sprede sig som invasiv art i DK vise at du aldrig har dyrket den :) Den skal bæres ud og plantes i sumpede områder med fast gartner de første par år plus vinterdække!

Tørst har jeg plantet andre steder på ejendommen netop af hensyn til Citronsommerfuglen.

Tusindstråle har jeg og jo, den kan sprede sig. Den er flot og dejlig at kigge på når sommerfuglene overfalder den - god foderplante til sommerfugle.

Lægealant og Lægestokrose har jeg i rigelige mængder, som jeg nævnte - men kan de trives i reelt vandlidende jord er spørgsmålet som vi begge ikke kan svare på :)

Dunhammer er ved at etablere sig naturligt i et lille vandhul vi har gravet i nærheden og Mjødurt har jeg prøvet med, men den kan ikke klare sig imod græsset, jeg har klippet den ned og væk med rotorklipper da jeg ellers bare ville få endnu en plet med brændenælder - dem har jeg mange af, der hvor de må være.

Mit ønske var noget med blomster og jeg øjnede en chance, da Svend Høst nævnede Hibiscus Moscheutus Siden har Tina nævnt amerikansk knapbusk (Cephalanthus occidentalis).

Jeg går videre med de to og Kongebregne - hvis jeg kan finde den. Det er stadig en del af haven og ikke vild natur.

PS
Astilbe kunne heller ikke klare sig mod græsserne.

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 23. februar 2022 kl. 23.53

Tom...

Vedr mammutblad så vi jeg hellere ikke betænke mig et øjeblik med hensyn til at plante dem i haven . Jeg fik for en del år tilbage et lille sideskud af Knud Halsskov og det blev passet og plejet og dækket til om vinteren, men jeg fik alligevel ikke held med det. Jeg vil mene at kræver mere held end forstand at dyrke dem .

Så sandsynligheden for at den vil være invasiv i Danmark er nok nær en umulighed...

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. februar 2022 kl. 10.04

@Søren

Ja det er rent hypotetisk at Mammutblad skulle blive invasiv - måske når klimaforandringer har gjort virkelighed af ShuBiDua´s "Costa Kalundborg", men så er de "hjemmehørende arter" jo væk :)

Det er da fornuftigt at overveje hvad vi planter, så vi undgår gentagelser af historien med Hybenrose, Bjørneklo og Japansk Pileurt, Gyvel og ? Hvor mange "danske" arter er reelt truet af invasive arter? Det kan ikke være mange, hvis nogen overhovedet...

Hvis det skal reguleres, hvad der må plantes i haven, kan de starte med at regulere planteskolernes salg - det er urealistisk at hver en haveejer sætter sig ind i den teoretiske skade på naturen et flot staudebed potentielt har.

PS
Kender du til en forhandler af Kongebregne?

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. februar 2022 kl. 10.58

Jeg undre mig over alt den snak omkring de invasive arters udbredelse at jeg godt kunne tro at meget af det er teoretisk og ikke virkelighed. Når jeg kigger rundt, der hvor jeg går tur er det ikke altid jeg støder på dem. Gyvel og bjørneklo er nok dem jeg møder flest af. Men jeg har aldrig støt på en sommerfugle busk eller en bjergfyr kun nogle, der er plantet af sommerhuse ejere.

Du har ret i at det er hos de planteskoler, der sælger disse planter man bør sætte ind hos.

Meget af det landskab, der er tilbage bliver vedligeholdt alt for meget at der næppe er plads til de vilde og hjemhørende arter af blomstrer...Det bekymre mig mest.

23 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. februar 2022 kl. 11.00

PS Ingeborg havde på et tidspunkt en masse bregner...

24 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Clausen, 25. februar 2022 kl. 11.12

Til Tom Andersen ...

Planteskolen Ellebæk har tidligere reklameret med Kongebregner, men om de stadig forhandler dem, ved jeg ikke .. de har en webshop, men der er kun lidt af deres udvalg, kan jeg se.
Kontakt - 65967322
planteskolen@ellebaek.dk
Kildeholmvej 4, 5250 Odense SV

Vh Tina

25 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Clausen, 25. februar 2022 kl. 11.16

Til Tom Andersen

Prøvede lige at søge ... har du set Plantetorvet får Kongebregnen på lager i marts ... ?
www.plantetorvet.dk/p/59924/bregner-kongebregne-osmunda-regalis

Vh Tina

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. februar 2022 kl. 11.33

@Tina

Mange tak Tina - jeg vil lige holde øje om de nu også kommer hjem :)

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Clausen, 26. februar 2022 kl. 12.13

Hej igen Tom Andersen ...

Jeg skrev lige sammen med Kridtvejsplanter omkring planter (ikke for høje) til de våde bede .... fik at vide, disse er gode (men de er nok allerede nævnt her i tråden !) Kridtvejsplanter har for øvrigt den amerikanske knapbusk, hvis du overvejer den ;) Amelanchier spicata
Amelanchier canadensis
Cornus alba
Cornus sanguineum
Fothergilla major
Rhamnus frangula
Viburnum opulus

Vh Tina

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. februar 2022 kl. 18.46

@Tina

Tak for venligheden :) Jeg er hjemme i dyrkning af køkkenhave, men prydhaven er jeg nær en novice på ret tynd is!

Jo, knapbusk har jeg overvejet og jeg tror at jeg køber 6 - 8 forskellige for at se hvad der trives og så siden udbygge med dem.

Nyt svar til emnet »Prydbusk til våd jord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Prydbusk til våd jord

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider