Skrevet af: Marion Olsen, 9. september 2021 kl. 15.52
Hej Jeg har hørt at grannåle er god gødning til surbundsplanter er det rigtigt og i så fald kan man så bruge afklip fra thuja og cypres?
Hilsen Marion Olsen
Skrevet af: Lone Brems, 9. september 2021 kl. 21.00
Hej Marion Olsen
Det kan du sagtens bruge !
Omsætningshastigheden er meget langsommere end fx for hø - men der er jo ikke den store brug for vandopløselig gødning, når det gælder surbundsplanter, så det bør ikke føre til vækstproblemer.
Læs fx lige med her: Et spørgsmål fra Havenyt's arkiv "Kan man komme tuja og andet stedsegrønt i komposten?" - Sten Porse svarer.
Selv om Sten Porse's svar handler om kompostering i dynge, er det gyldigt også når det gælder fladekompostering (som det at udlægge brunt jorddække egenlig også er).
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Søren Duun, 9. september 2021 kl. 21.07
Thuja indeholder eftersigende et stof som skulle være væksthæmmende, men jeg har selv brugt thujahæk affald som bunddække uden at have set nogle virkning på ukrudtet, desværre. Efter det var delvis formundet kom ukrudtet igen og hyld og andre ukrudtsplanter stortrives herefter.
Men jeg ville bare udlægge det i mine bede uden at bekymre mig. Hvor god en gødnings virkning det har ved jeg ikke...
I denne tråd bliver der spurgt til om ædelcypres kan anvendes som bunddække, hvilket det kan. Så jeg vil mene at du sagtens kan bruge både thuja og cypresser uden problemer..
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/3755.html
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.