Skrevet af: S. Jensen, 23. maj 2021 kl. 20.42
Jeg er blevet givet et meget lille abetræ, som havde stået trængt i en græsplæne. På de nederste grene er det helt brunt og vissent at se på. Er det overhovedet muligt, at det kan blive pænt igen? Vil den sætte nye nåle på de nederste brune grene eller kan det komme til at skade træet elleg se mærkeligt ud, hvis jeg saver grenene af? Og hvor er det bedst at plasere det? Jeg har tænkt på et hjørne af haven, hvor der ikke er en hæk til at værne den og som vender mod vest. Det skal være et sted, hvor vi ikke lige skal luge og derved komme til at stikke os på nålene.
Skrevet af: Lars Holt, 23. maj 2021 kl. 23.23
Du bør vedlægge et foto, så vi kan vurdere situationen.
Hvis træer et meget lille, skal du ikke skære noget af.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. maj 2021 kl. 8.09
Tænk dig rigtig godt om, før du planter dette særprægede træ, som er det rene “barberebladsorgie”. Bekendte har sådan et træ, som de ligefrem har måttet hegne ind, når der er børn på besøg. Træet er nu så stort = 3-4 meter, at de endnu ikke har fundet nogen, der for en normal pris vil fælde det for dem.
Hos dem er det menneskenes skræk!
Ingeborg
Skrevet af: Lone Brems, 24. maj 2021 kl. 10.48
Hej S Jensen
Man kan tænke helt omvendt - hvilken gavn vil det gøre, hvis træet overlever flytning og beskæring ?
Træet er hjemmehørende i Sydamerika og kræver tør jord en del af året og let, vandrende skygge i træets første 5 - 8 vokseår.
Abetræets formering sker ved vindbestøvning, da der er meget langt mellem eksemplarer af Abetræ i Danmark er det mere end heldigt, hvis der sker befrugtning og frøsætning.
Hvis træet overlever og vokser er I allerede opmærksomme på, hvor uvenligt et element i haven, det vil være en med stor udgave af det nu lille træ.
Der er næppe nogen insekter eller svampe i Danmark, som er tilpasset til Abetræet - så det er ikke helt let at få øje på fordelen ved, at I bestemmer Jer for at forsøge at få træet til at overleve.
Af hensyn til biodiversitet kunne I jo overveje, om der er et hjemmehørende træ eller en busk, der vil være en meget større gevinst for Jer (og for alle andre levende væsener) i haven.
Forslag til overvejelse kunne fx være:
Taks (taxus baccata), som er giftig for heste og hvis frø (men ikke det omgivende bær) også indeholder giftstoffer. Taks tåler vind, beskæring og er et godt skjul for småfugle.
Hassel - giver ad år nødder, tåler beskæring, tåler i nogen grad vind.
Skovabild - giver æbler til gele, nektar til vilde & tamme bier, smuk blomstring, langsomtvoksende.
Disse tre foreslåede har det fælles, at de har et tusinder år langt samspil med klima og jordbundsforhold, svampe og insekter i Danmark - og når der nu er en ledig plet i haven, kan en af dem måske få en chance for at være jeres bidrag til at fremme biodiversiteten ?
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: S. Jensen, 24. maj 2021 kl. 13.25
Jeg har endnu ikke fået abetræet hjem. Det står hos min bror og svigerinde, som gravede det op for mig hos giveren. Jeg kan derfor ikke lægge et billede op. Vi har en meget stor have, med masser af planter og derudover en have med et valnøddetræ, hassel og alskens bær så som brombær: tornefri og en købt som tornefri, men kommer med torne fra udløbere og nogen selvsåede, tyttebær, amerikanske blåbær, jordbær, sommer- og efterårshindbær, ribs, solbær, stikkelsbær What ever. Og dertil kommer vores urtehave med ærter og majs sået af egne samlede og tørrede frø samt mange andre grøntsager inkl. kål. Så jeg tror biodiversiteten er intakt 🙂. Jeg er selvfølgelig betænkelig ved det stikkende træ, men syntes det lød spændende og nogle bekendte har et meget smukt træ, der nu nok er over 3 meter højt vurderer jeg ud fra de billeder, de har sat på FB. Det var jo flottest i et bed midt i plænen, men der synes jeg nok ikke lige, det skal stå, så vores små og store børnebørn risikerer at stikke sig på det. Vi har lige plantet 50-75 selsvsåede bøgetræer mod vest, hvor min tanke var, at abetræet skulle stå i det højre hjørne uden værn for vestenvinden🤔
Skrevet af: S. Jensen, 24. maj 2021 kl. 13.25
Jeg har endnu ikke fået abetræet hjem. Det står hos min bror og svigerinde, som gravede det op for mig hos giveren. Jeg kan derfor ikke lægge et billede op. Vi har en meget stor have, med masser af planter og derudover en have med et valnøddetræ, hassel og alskens bær så som brombær: tornefri og en købt som tornefri, men kommer med torne fra udløbere og nogen selvsåede, tyttebær, amerikanske blåbær, jordbær, sommer- og efterårshindbær, ribs, solbær, stikkelsbær What ever. Og dertil kommer vores urtehave med ærter og majs sået af egne samlede og tørrede frø samt mange andre grøntsager inkl. kål. Så jeg tror biodiversiteten er intakt 🙂. Jeg er selvfølgelig betænkelig ved det stikkende træ, men syntes det lød spændende og nogle bekendte har et meget smukt træ, der nu nok er over 3 meter højt vurderer jeg ud fra de billeder, de har sat på FB. Det var jo flottest i et bed midt i plænen, men der synes jeg nok ikke lige, det skal stå, så vores små og store børnebørn risikerer at stikke sig på det. Vi har lige plantet 50-75 selsvsåede bøgetræer mod vest, hvor min tanke var, at abetræet skulle stå i det højre hjørne uden værn for vestenvinden🤔
Skrevet af: Tine Horsum, 24. maj 2021 kl. 16.21
Araucaria- "Monkey Puzzle"/Abeskrekk vokser meget langsomt i vores klima.
Jeg har set nogle i Middelfart, der er store og flotte, men de er gamle- nok 100 år. Modsat, hvad Wikipedia mener, er de faktisk plantet i grupper.
Det er et interessant træ, som jeg selv har overvejet, men er gået fra, her er nok for vindudsat med sibiriske østenvinde.
Mht til farlige planter i haven: Skal man pakke dem- eller børnene ind i vat?! Ja, rører de ved nælder, eller plukker vild pastinak- så lærer de nok ret hurtigt, at det skal man ikke.
Og sort natskygge/kartoffelbær... Mange almindelige haveplanter er giftige, og andre er spiselige- eller dele af dem er. Børn ved det kun, hvis man fortæller dem det.
Nå, men jeg læste mig til at Araucaria er et træ, der gror ret tørt, så husk at få rødderne med op, de kan stå dybt.
Mvh
Tine
Skrevet af: S. Jensen, 24. maj 2021 kl. 22.13
Tine Horsum
Du skriver om giftige planter?
Er abetræet giftigt - det har jeg ikke kunnet læse mig til nogen steder.
Mht at fortælle sine små børn og børnebørn om giftige planter, så hjælper det ikke noget, så længe de er så små, som mit barnebarn på 2 år. Hun løber rundt omkring og hun løber stærkt. Hun forstår endnu ikke, hvad “farligt” vil sige og hun er lige i den alder, hvor hun prøver mange ting - også det man helst ikke ser de gør.
Nåh, men det er en helt anden sag.
Træet blev, som beskrevet, allerede gravet op for mig af min bror og svigerinde, da jeg havde læst om den person, der ville forære træet væk. Men jeg tror de havde styr på opgravningen. Jeg er mest interesseret i, om det kan stå på et delvist åbent hjørne mod vest og om man kan skære de grimme grene af det lille ca. 30 cm høje træ, uden det tager skade eller ser forkert ud. Træet bliver pt. opbevaret i en spand, indtil det bliver muligt at få det leveret/hentet.
Skrevet af: Lone Brems, 26. maj 2021 kl. 7.03
Hej S. Jensen
Planten er udfordret / stresset allerede ved opgravning og ved opbevaring i en spand. Vanding bør ske varsomt - men da en del af rodnettet er gået tabt ved opgravning og de overjordiske dele er intakte kan der meget let opstå enten over- eller undervandingsskade.
Træet sætter næppe en ny grenkreds underst, der hvor du vil fjerne visne grene - det ville heller ikke være sket, selv om træet havde vokset der, hvor det spirede frem.
Træet bør plantes så det står i fuldt sollys og solitært - især hvis det skulle "gå til held" med det ;-)
Og iøvrigt dejligt, at Jeres have rummer mange forskellige planter ! Det er sikkert et godt opholdssted & spisekammer for nogen af de trængte arter - især hvis I holder en passende lav plejetærskel med plads til lidt "rod" og nogen steder, hvor tingene får lov at være uden at der skal flyttes om, tages væk og rives sammen. Bonus: Der er tid til at nyde livet & børnebørnene .....
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: S. Jensen, 26. maj 2021 kl. 13.31
Hej Lone
Tak for svaret.
Ja, jeg er godt klar over, at træet ikke starter helt problemfrit.
Min bror har et haveservicefirma, autodidakt, og jeg ved, at han har gjort det så godt, som det var ham muligt.
Ja, vores have er en gammel have, der hører til vores gamle slægtsgård fra min mands bedsteforældre og senere deres søn.
Jeg har ladet et lille stykke jord stå med vilde planter på den anden side af vores hæk. Der har jeg sået lidt vilde blomster samlet omkring gården og nogen fået af en veninde i Hjørring, hvor hun har meldt sig på banen til at passe et lille hjørne af kommunens jord.
Skrevet af: Tine Horsum, 29. maj 2021 kl. 18.18
Nej, det er ikke giftigt, så vidt jeg ved.
Det var en kommentar til Ingeborg Hansens kommentar om, at man ikke kan have have uden, den er børnevenlig i ekstrem grad. Så den der stikkestritterjavertus, du har planer om i haven, bør pakkes ind i vat og bomuld, hvis du har børn.
Beklager, jeg blev noget sarkastisk!
Jeg mener jo, at man skal lære børn, hvad, der er hvad i haven/naturen.
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.