Forum

Bunddække til stensætning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Peter Bucka, 27. februar 2021 kl. 13.45

Hej. Vi har købt et sommerhus med en stensætning som vi gerne vil plante til så stenene bliver dækket. Nogle idéer til bunddækkerne planter der kunne egne sig til dette? Jeg kender selv kun efeu og vil helst prøve noget andet :-)

På forhånd tak

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. februar 2021 kl. 15.14

Hej Peter Bucka

Jeg gætter på to forhold - jordlaget bag og under stenene er sandet og stensætningen er eksponeret for sol.

Med det udgangspunkt vil jeg foreslå, at I vælger småstauder, som er egnet til stenbed og som er hjemmehørende i Danmark.

Plant / så gerne blandet og gerne også med en eller to arter, som får mere plads end de øvrige og på den måde giver lidt karakter til skråningen.

Planteskolen Staudemarken er et godt sted at starte eftersøgningen efter det, I gerne vil have til at gro i stensætningen (søgefunktion på deres hjemmeside giver mulighed for fravalg, så I ikke behøver undersøge hver eneste plante for krav til vækstpladsen).

Grunden til at jeg foreslår de hjemmehørende arter, er at mulighederne både for frøsætning og spiredygtige frø og for rigelig skudsætning til nye småplanter er bedre, når man vælger plantemateriale, som gennem flere hundrede år har vist sig overlevelsesdygtigt i vores klima. Det betyder mindre pasning og efterplantning de kommende år.

Hvis det skal være mere specielt end et langvarigt blomsterflor (også til gavn for insekter!) kan I jo gå efter en krydderurtesamling eller en lægeurtsamling.
Skal det hellere være helt enkelt - og meget specielt - kan I gå efter én enkelt planteart. Fx er der på det soleksponerede stendige mellem Brabrand Kirke og engen ned mod Brabrand sø et meget gammelt og efterhånden planterigt gærde helt overvejende bevokset med Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata) - en lille fin vild urt med hvide blomster som i blomstring ikke bliver mere end ca 25 cm høj.

Held og lykke med eftersøgningen af det helt rigtige til Jeres stensætning !

Venlig hilsen
Lone

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 27. februar 2021 kl. 17.04

@Peter.
Som Lone peger på er der Saxifraga granulata.
Den kan se imponerende ud i din stensætning. Men vær opmærksom på at der findes mange forskellige stenbræk.
Store og små. Røde, hvide, lyserøde, gule og alt mellem ( og de fleste der ikke er hjemmehørende er allerede forvildet " ud i naturen ".

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 27. februar 2021 kl. 18.56

Smag og behag er forskellig. Jeg synes det vil være synd at dække stenene helt, men noget grønt og blomstrende mellem den ville være kønt. Af hjemmehørende kan du også overveje bidende stenurt.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 27. februar 2021 kl. 20.28

Jeg tror, Lone Brems har sagt det, på en meget pænere og langt mere diplomatisk måde, end jeg evner det!

Stenene er smukke, og du har hermed en helt enestående chance til at få plads til dyreliv og planter.

Bunddækkende efeu- bah! (Nå helt holde mund evnede jeg ikke). Udnyt da de sten fremfor at gemme dem væk som en skammelig hemmelighed.

Min mor havde fx Nikkende Kobjælde i sin stensætning.

Mvh
Tine

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 27. februar 2021 kl. 20.41

@Tine
Nikkende kobjælde bliver 10- 15 cm. og vil dække stenene i modsætning til stenbræk. Stenbræk vil vokse jorden ud og efterlade synet af stenene frit ( bortset fra den korte periode de blomstre ).

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 27. februar 2021 kl. 22.35

Som Lone og andre er inde på så er det en god ide at plante eller så hjemme hørende arter, hvor nogle kan indsamles (såfremt de ikke er fredet) i naturen og atter andre kan indkøbes på special planteskolen som f. eks Naturplanteskolen ved Hedehusene. Fælles for de nævnte planter er at de ikke udgøre et problem, hvis de skulle forvilde sig ud i naturen, men samtidig er de også gode pollen og nektar giver til insekterne.

I forbindelse med en artikel, skrevet af Karna Maj for havenyt fandt jeg denne liste over planter, der er velegnet at plante på et stendige

Planter på stendiget

Bakkejordbær, Fragaria viridis. Gror normalt på de mest tørre, solrige kystskrænter og findes kun få steder i Danmark – bl.a. på Nekselø og Røsnæs. Man skal ikke dyrke dem for bærrenes skyld, for de er meget små, men planten egner sig glimrende som bunddække.
Engelsød, Polypodium vulgare. En af Torvilds yndlingsplanter. Den tåler skygge, sol, tørke og er til dels stedsegrøn.
Soløje, Helianthemum sp. Vokser på Nekselø, Nordsamsø og på Røsnæs’ vestskrænter. Er også kendt fra middelhavsområdet.
Bakketidsel, Carlina vulgaris
Horsetidsel, Cirsium vulgare
Hulkravet kodriver, Primula veris
Knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris
Lav tidsel, Cirsium acuale
Nikkende limurt, Silene nutans
Slangehoved, Echium vulgare
Svalerod, Vincetoxicum hirundinaria

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. februar 2021 kl. 9.43

@Peter

Inden du dækker stenene skal du overveje om ikke også du vil gøre en indsats for sommerfugle og andre varmeelskende insekter? Solvarme sten i læ i nærheden af blomster med pollen/ nektar er en god kombination og de mange flaksende sommerfugle i sæsonen kan glæde mange barnlige sjæle :)

Nyt svar til emnet »Bunddække til stensætning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Bunddække til stensætning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider