Råd til tilsåning af blomstereng på ø

Hej alle

Jeg har haft emnet oppe at vende før, men nu vil jeg gerne have konkrete råd til hvordan og ikke mindst hvornår jeg skal tilså min ø.
Øen står i dag med resterne af en tidligere blomsterblanding som ikke gik så godt. Nogle få af blomsterne står endda stadig i blomst.

Som jeg ser det kan jeg gøre 3 ting. I har sikkert forslag til flere ...
1) Lade blomsterne stå som de står indtil foråret, og så begynde det
2) klippe blomsterne ned, indsamle det afklippede (for undgå at tilføre mere gødning/næringsstoffer) og så vente med resten til foråret.
3) Klippe, indsamle og fræse arealet nu, og så frøene allerede her I efteråret.

Fordelen ved løsning 3 er at så ville alle frøene spire til foråret. Ulempen er at man skal kikke på en gold ø hele vinterhalvåret.

Hvad er jeres anbefaling og ikke mindst hvorfor

Blosterblandingen ser sådan ud:

klinte, tandstikurt, oksetunge, dild, Hjulkrone, kornblomst, Okseøje, Ridderspore, Pragtsnerle, Slangehoved, Guldvalmue, Gul okseøje, Nikkeknop, Biblomme, lupin, Kornvalmue, Honningurt, Salvie, Skabiose, Limurt, Sneglebælg, Tagetes, Oliehør, Gul sennep, Honningurt, Solsikke, Rødkløver, Hvidkløver, Boghvede (2 typer), Blodkløver (øvrige arter kan forekomme)

På forhånd tak

Peter

Hej Peter.

Jeg har med stor sandsynlighed gjort det med at dyrke Sommer blomster lidt forkert. Jeg har efter at jorden har været klargjort i form af let fræsning, tilsat en smule tørrede hønsegødning og så sået mine blandinger. I år havde jeg prøvet den billige blanding fra bl. a brugsen. Der i øvrigt varm kan anbefales. Giver rigtig meget insekt liv af især sommerfugle....

Jeg vil enten her til efteråret lade det visne være og til foråret give den en tur med græsslåmaskinen og så kultivere jordoverfladen eller vente at se hvad der ellers dukker op og så ikke gøre noget som helst. Jeg kan se at der kommer en masse og at det ikke kun er "ukrudt".

I min blanding er ikke kløver, men jeg kunne godt forestille mig at hvis ikke det får en smule gødning vil kløveren tage over med tiden og så for du en kløver blanding, hvilket jo også kan være flot.
Jeg har ikke erfaret at jeg får mange af de arter, som er næringsfattige til at gro i mine bede, kun sølle bede at se på hvis ikke jeg giver lidt gødning.

Hej Peter Sindrup

En fremgangsmåde som favoriserer fremspiring af frø fra de planter, som har fundet nogenlunde gode vækstbetingelser på din ø vil være:

* Høst hele øen med en buskrydder med skarp klinge - lad det afhøstede ligge mindst tre tørvejrsdage, så de frø, der ikke allerede er drysset af kan komme til det. (Det er vigtigt at anvende en metalklinge. Anvendelse af snøre spreder store mængder af mikroplast).

* Riv let og fjern det afhøstede fra øen.

* Hent frø fra vildtvoksende urter - fx mjødurt, røllike, torskemund og spred dem i så mængder på pletter, hvor du vurderer, at der næppe kommer fremspiring af noget af det, der ikke har trives særlig godt i den vækstsæson, vi er på vej ud af. Gør det i stille vejr og gerne før regn.

* Lad øen være i fred vinteren over. Noget er allerede spiret, andet vil spire de kommende uger og noget først til foråret. Suppler til den tid evt med en frøblanding med frø fra hjemmehørende danske urter. Hvis du vælger at gøre dette kan det lette frøenes spiring og roddannelse at rive lidt op i jorden i små felter med en metalrive, inden frøene drysses ud.

Venlig hilsen
Lone

PS - Lad endelig fræseren blive i redskabsskuret både nu og til foråret ! Frø af vilde urter klarer at starte tilværelsen ved at falde på jordoverfladen mellem strå og tørre plantedele - de klarer sig ikke, hvis de dækkes af jord.

Der findes mange steder, hvor man kan finde vildengs blandinger. Bl. a så har Danmarks naturfrednings forening lavet en speciel blanding, hvor der er 28 vilde arter heri (bl. a røllike) og så støtter du dem (Danmarks naturfredning forening) Den eneste ulempe ved deres blanding er at den er bedst på sandjord

Følgende oplyses :

Dansk Vildeng (uden græs) 100 gram

Flerårig frøblanding med 28 vilde danske blomster

Frøet er indsamlet og fremavlet i Danmark. Blandingen er bedst egnet til sandet jord.

Såning og pleje: Aug./ sept. såning er optimalt, men det er også muligt i april-juni.

Der sås 10 gram til ca. 6 m2.

Sammensætning

Alm. Røllike, Achillea millefolium; Klinte, Agrostemma githago; Farve-gåseurt, Anthemis tinctoria; Smalbladet klokke, Campanula persicifolia; Blåklokke, Campanula rotundifolia; Nældebladet klokke, Campanula trachelium; Kornblomst, Centaurea cyanus; Alm. knopurt, Centaurea jacea; Cikorie, Cichorium intubus; Slangehoved, Echium vulgare; Knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris; Gul snerre, Galium verum; Prikbladet perikon, Pericon perforatum; Blåhat, Knautia arvensis; Hvid okseøje, Leucanthemum vulgare; Kællingetand, Lotus corniculatus; Tjærenellike, Lychnis viscaria; Trævlekrone, Silene flos-cuculi; Skov forglemmigej, Myosotis sylvatica; Merian, Origanum vulgare; Kornvalmue, Papaver rhoeas; Dunet vejbred, Plantago media; Hulkravet kodriver, Primula veris; Alm. brunelle, Prunalla vulgaris; Nikkende limurt, Silene nutans; Dagpragtstjerne, Silene dioica; Blæresmælde, Silene vulgaris; Moskus katost, Malva moschata.

Tak til Søren og Lone for de fine svar.

Hvis jeg nu ønsker at "starte forfra" med en frøblanding jeg selv har styr på - hvad gør jeg så?

Klipper jeg ned nu og fjerner alt inden det smider frøene. Fræser til foråret og ser hvad der begynder at spire og fjerner det. For så at tilså til foråret?

Jeg ville jo helst så her I det sene efterår for at få "startet" alle frøene op til næste forår.

Peter

Noget i den retning ville jeg gøre, men du kan aldrig fjerne alt. Der vil hele tiden dukke ukrudtsplanter op, men jo mere du fjerner jo bedre og mere naturligt bliver dit bed. Men du skal samtidig indsamle og så de arter som Lone anbefalede.

Måden jeg har gjort det på, ved at benytte gødning, var for at lave et bed til bier og sommerfugle derfor har jeg brugt lidt gødning. Jeg vil derfor ikke få et naturligt bed da de planter, der er heri altid vil dominere..

Måden Lone gøre det på er at indføre vildarter eller hjemmehørende arter på, men processen tager længere tid, da man skal sørge for at fjerne alt organisk materiale, så det ikke virker som gødning igen.
På den måde får man plads til de arter, der ikke kræver næring eller begrænset næring. Jeg ved at det kan være et langsommelig proces, da man er i gang med et lignende projekt oppe i min forældres sommerhus grundejerforening.

Her havde man i mange år den flotteste standeng, men pga græsslåning i gennem de sidste 45 år fik man istedet græs over det meste. Nu prøver man af en naturlig vej, som den Lone beskriver at fjerne græsset ved at klippe det og indsamle det og kører det væk. Selvom man har gjort det i det sidste 3 år har det effekt, men dog begrænset. Så det har lange udsigter endnu. Desværre har man også nogle områder med rynket rose, der breder sig, men også her er der en effekt med metoden.

Hej Peter Sindrup

Det er velkendt, at man ved at fræse gentagne gange hen gennem en vækstsæson opnår to ting:
Den ene er attraktiv for dit formål: Nemlig at få flest mulige frø til at spire for hurtigt efter at fræse og på den måde slå dem ihjel igen.
Den anden - som man ikke kan undgå at opnå - er at smadre jordstrukturen i de øverste jordlag og ned til den dybde, fræseren kan arbejde i.
Så det er muligt at "fræse sig" til en tilnærmelsesvis "sort jord" uden spiredygtigt frø. Men det tager mindst tre måneder indenfor perioden april til oktober at gennemføre processen.

Jeg vil slet ikke anbefale metoden !!

Derimod vil jeg gerne udfordre dig lidt ved at foreslå, at du finder inspiration til at gøre tingene MED naturen i stedet for IMOD den.
Der er mange spændende processer på vej henimod større biodiversitet - uanset om det er på din ø eller et hvilket som helst andet sted.
Her er det vigtigt at huske at samspillet mellem planter, insekter, pattedyr, krybdyr og svampe har udviklet sig over tusindvis af år - og at vi mennesker ved at vælge at indføre arter fra fremmede himmelstrøg forhindrer andre levende væsener i at udfolde deres liv på den bedst tænkelige måde.

Den ene kilde til gentænkning og inspiration kunne være Danmarks Miljøundersøgelser - faglig rapport nr 727 fra 2009: "Overdrev, enge og moser - Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet"

Den anden kilde kunne være "Kunsten at fange muldvarpe" af Marc
Hamer - oversat og udgivet af Kristeligt Dagblad 2019.

Venlig hilsen
Lone

PS: Vær opmærksom på, at hvis der er meget næring i jorden på din ø, så vil de hjemmehørende arter, der kan gro på næringsfattig jord næppe trives ret godt. De arter som har fordel af næringsrig jord vil stortrives - ihverfald et par vækstsæsoner;
Hvis du ved slutningen af hver vækstsæson fjerner stængler og bladmasse, vil de planter, som kan klare sig med mindre næring efterhånden indfinde sig ( ved hjælp fra fugle og vind , som er betydningsfulde aktører i frøspredning).