Forum

Heuchera purpur som bunddække

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. oktober 2020 kl. 19.17

Jeg har for 5 uger siden ryddet mit underste bed langs fortovet fo en masse forskelligt - ikke ukrudt, men violer, akelejer, lavendel og andet selvsået, som måske var pænt, men de havde hver deres blomstringstid og var ikke længere pæne.
Nu har jeg ryddet alt diverse, klippet de bladløse roser ned og formklippet benveden, som var vokset op i pyramidefacon.
I sommerens løb har jeg lavet mange nye Heuchera planter og det er meningen at de godt 70 planter skal være nyt bunddække.
Jeg har været heldig med plantningen og alle Heuchera ser fine ud. (Plantet i en regnvejrsperiode). For at dække bunden mens de gror til, har jeg fyldt op med barkflis. ( Det er noget, der passer solsortene godt, så der må fejes ret ofte).
Jeg håber at det bliver som forventet og bedet nemt at holde. Der bliver noget arbejde med at fjerne de mange tørre blomsterstængler. Til gengæld bliver de mange blomster et Eldorado for bier og andre insekter.
Desværre har jeg aldrig haft held med grønne og andre farver Heuchera.
Ingeborg

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. oktober 2020 kl. 19.20

Der er mange meter bed. For nogle år siden prøvede jeg med Hasselurt som bunddække, men afhængig af vejret tørrer bladene ud i stærk sol. Det er jo også en skyggeplante. Bedet ligger mod nordsiden. De kommer igen hvert år, så dem lod jeg stå.
Ingeborg

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. oktober 2020 kl. 22.28

Hej Ingeborg.

Har du læst denne artikel? www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/stauder/1245.html... Jeg har ingen erfaring med Alunrod

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 9. oktober 2020 kl. 6.55

Hej Ingeborg. Det bliver flot. Hos mig trives alunrod, især den grønne, strålende både i et tørt sydvendt bed og i halvskygge. Og det bliver meget tæt, så den er utvivlsomt velegnet som bunddække. Men du har ret, de tørre blomster er ikke så kønne. Det er ikke den slags blomster man skal lade sidde, fordi de ser smukke ud med rimfrost på.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. oktober 2020 kl. 8.28

@ Mette Lund
Tak for svaret. Hvilken slags jord har du, siden mine grønne , lime og karamelfarvede skranter og ikke rigtig bliver til noget. Vi har forbedret lerjord.
Ingeborg

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 10. oktober 2020 kl. 22.16

Hej Ingeborg. Den jord min alunrod vokser i er mager og hård. Ikke leret. Det er måske det der er forklaringen. Den virker som en meget nøjsom plante.

Nyt svar til emnet »Heuchera purpur som bunddække«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Heuchera purpur som bunddække

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider