Skrevet af: Hanne, 15. juni 2005 kl. 11.52
Kan nogen hjælpe mig med at gøre det nemmere at finde diverse navne på stauder i en have vi har overtaget. Er der nogen der har kendskab til en hjemmeside hvor man udfra en beskrivelse af f.eks. bladform, blomstring, farve ect kan få forslag til eventuelle navne på den pågældende staude?
Jeg finder det nemlig ret uoverskueligt at bladre mig igennem bøger for at finde en der ligner den staude jeg står overfor.
Hvis nogen har forslag vil jeg være meget taknemlig. Med venlig hilsen Hanne
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 15. juni 2005 kl. 22.05
Antallet af dyrkede planter er meget stort, og da mange af de arter der findes i haverne er indførte og forædlede, kan de nøgler, som benyttes til vilde planter ikke anvendes.
Det bedste er vist, at holde øjne og ører åbne, og se efter billeder i staudekataloger og bøger samt tage på besøg i botaniske haver og spørge sig frem. Det er en rigtig god idé at have en lille notesbog ved hånden og også at spørge, såsnart du ser noget du kan genkende.
Skrevet af: Martin Larsen, 16. juni 2005 kl. 1.12
Mange af vores stauder har jeg fået navngivet vha. Botanisk Have i København. I reglen er der skilte ved planterne, med angivelse af både slægt, art og sort etc.
Vær heller ikke bleg for at ringe på hos en fremmed, hvis de har en staude i haven, som du genkender! Måske kan de fortælle dig navnet.
Efterhånden som man lærer mere om planterne, bliver man ofte i stand til at genkende fx hvilke familier de tilhører. Fx om det er en plante fra korsblomstfamilien eller en skærmplante. Med den viden bliver det lidt nemmere at finde dem i bøgerne, da selv havebøger ofte er mere eller mindre systematisk opdelt.
Skrevet af: E. Møller, 16. juni 2005 kl. 23.47
Kære Hanne,
hvis du har muligheden for det, kan du også sende fotos til andre havefolk på internettet (jeg skal gerne deltage som "staudegætter"!), enten ved at lægge dem på en hjemmeside eller sende dem direkte til andre.
Hvis du kan manøvrere på engelsk, så er der en søgedatabase på www.perennials.com/ (ude i venstre menu) hvor du kan søge på farve og blomstringstidspunkt. Det giver en del hits, men så er der noget at fiske i bøgerne efter.
Det nemmeste? – det er nok, som de andre siger, at invitere en plantenørd indenfor og få ham/hende til at pege og fortælle.
Skrevet af: J. H., 17. juni 2005 kl. 8.53
Hej Hanne.
Jeg er selv ivirig søger på stauders navne, pleje osv.
Fandt idag denne norske hjemmeside med billedkatalog fra A – Z og beskrivelser af stauderne.
Alletiders hjemmeside: www.stewo.no/
Skrevet af: ’Trine Petersen, 17. juni 2005 kl. 11.58
Hej Hanne
Selvom du skriver at det kan være uoverskueligt at kigge i havebøger, så synes jeg alligevel du skulle overveje at låne et par staudebøger på biblioteket til vinter – det er SÅ hyggeligt og så vil du automatisk støde på de planter du går og oplever i haven lige nu. Jeg har selv haft stor glæde af det og især lademanns blomsteratlas kan jeg anbefale!
mvh
Trine
Skrevet af: Hanne, 25. juni 2005 kl. 11.37
Hej til jer der har svaret. Jeg har fulgt nogle af jeres råd og ideer og har da fundet navne på en del flere stauder så med lidt arbejde skal jeg nok finde de resterende ellers sender jeg billederne ud her på siden så jeg kan få nogle kvalificerede gæt.
mange hilsner
Skrevet af: Hanne, 27. oktober 2008 kl. 19.37
Prøv at indmelde dig i det grønne reklamefri forum Blomsterdalen.dk. Der kan du se andres haver, vise din egen frem, få tips og ideer samt stille spørgsmå.
Skrevet af: Karna Maj, 28. oktober 2008 kl. 23.46
På havenetværket Havelyst.dk kan du oprette din egen have og bede de andre brugere om hjælp til at finde frem til navne på de planter, som du har lagt billeder ind af. Der er næsten altid nogen, som meget hurtigt kan fortælle dig, hvad planterne hedder. Der er mange hundrede aktive medlemmer og lige nu kan man gå på opdagelse i næsten 100 haver og se 5000 billeder fra andre medlemmers haver.
Man skal være medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi for at kunne deltage i det lukkede netværk. Se mere her:
havelyst.dk/
Med venlig hilsen
Karna Maj
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.