Skrevet af: Rita Elisabeth C., 28. maj 2020 kl. 22.45
Jeg har for første gang lagt ukrudtsdug og oven på den har jeg lagt ærtesten, nu har jeg et problem med at ærtestenene ryger ud på mine fliser, jeg har stillet cementrør med mine krydderurter på den ene side og de holder stenene inde hvor de skal være, og så er jeg begyndt at lægge marksten på størrelse med en appelsin langs de andre kanter, men mangler flere marksten til at kunne slutte projektet, desuden syntes jeg ikke det er særlig pænt med de marksten, er der nogen der har gode råd til hvad jeg evt kunne lægge i stedet for, helst ikke noget hvor jeg skal måle noget, for jeg måler ALTID forkert, også selv om jeg har gjort mig umage, selve pålægningen af sten er blevet pænt, jeg har lavet en lille rille, netop for at ærtestenene ikke skulle smutte ud på fliserne, og det fungere, men stå stikker der noget af ukrudtsdugen frem, selv om jeg har klippet den så tæt på jeg kunne, og det ser heller ikke pænt ud, og det er også på grund af den at jeg syntes der skal lægges noget, altså både holde stenene inde hvor de skal være samt dække dugen helt, tak hvis nogen har forslag :-) Jeg har ingen kamera, så kan desværre ikke tage billeder.
Skrevet af: Lone Brems, 29. maj 2020 kl. 10.47
Hej Rita Elisabeth C
Uhh det er ikke helt let at komme med forslag - for du har jo nok dine egne forestillinger og ønsker til havens udseende.
Men jeg prøver ud fra de elementer, du har fortalt om: Cementrør, marksten, ærtesten og fliser.
Hvis du er til genbrugsmaterialer behøver udgiften ikke at blive uoverkommelig.Søg på drænrør + tegl eller på betonsten og find forhandler af genbrugsmaterialer. Måske kan du finde en god løsning ad den vej.
En række tegl-drænrør lagt tæt sammen langs kanten til fliserne, sænket lidt i forhold til flisekanten (men stadig med mindst halvdelen af røret over flisekanten ) kunne være en løsning.
Måske du kender en der har en vinkelsliber - så er det hurtigt og let at skære til, der hvor rækken / rækerne skal stoppe.
Rillen har du i forvejen og markstenene kan måske komme i en bunke et sted i haven, hvor de kan gøre lidt godt for skolopendre, tusindben, salamander og måske en mus eller to, der kunne finde sig hjemme der.
Skulle man blive i beton, vil det måske være en mulighed at få fat i
nogen "multikant brud" på 14x14x21 cm. De er tunge og holder sig godt på plads - men er lidt vanskeligere at save til, der hvor der er brug for det.
Hvis du vælger en af de løsninger kan du skrabe ærtestenene 25 - 30 cm væk fra kanten af ukrudtsdugen og løfte dugen hvor rør / betonsten skal ligge. Læg rør eller betonsten direkte på jorden og fold til sidst ukrudtsdugen tilbage. Lad den gå 4 - 5 cm op ad sten / rør klip der. Træk derefter ærtestenene tilbage mod den nye kant.
Nu er det let at feje fliser uden at rykke ukrudtsdugen med op.
MEN : Det er måske træls at tænke tanken & du har måske rigtig gode grunde til at have valgt ukrudtsdug + ærtesten......
Jeg vil alligevel spørge dig, om du har tænkt over, at du har skabt en lille ørken i din have med ganske begrænsede levevilkår for planter og dyr ?
Hvis en vigtig grund for dig har været, at du ikke har fundet frem til den rigtige plantesammensætning (som kan trives og dække jorden helt så lugning ikke er noget problem) så vil du let kunne få forslag til, hvilke planter der vil kunne passe ind. Bare du beskriver stedet (sol/skygge/vind) og jordbunden (sandet/leret/god muld/) - så er der folk i dette Forum, som gerne deler ud af deres erfaringer ;-)
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Rita Elisabeth C., 29. maj 2020 kl. 15.08
Hej Lone, tak for svar, det med rør er en fremragende ide, og jeg tror jeg skal på jagt efter nogen, fordi jeg har valgt ukrudtsdug-ærtesten var at jeg ikke længere har kræfter til at hakke ukrudt, så får at gøre det så nemt for mig selv som muligt traf jeg den beslutning for min forhave.... I baghaven har jeg lagt grenafklip m.m i en bunke (så boet er hult) i det ene hjørne, som pindsvin og andre smådyr kan finde læ og ly, jeg vil så have nogle buske/træer med mere deromme som tiltrækker sommerfugle og insekter af en hver art, har tænkt sommerfuglebuske, syrentræer, og et eller flere grantræer som fugle kan søge ly for sne og blæst, når og hvis den kommer, jeg er haveejer, men har ærligtalt ikke meget forstand på det, og dermed er lysten heller ikke så stor til at gøre noget, men jeg vil gerne have en pæn have, med et mylder af insekter og fugle, så har du forslag til hvad der ville være godt som jeg kan plante i baghaven som tiltrækker den slags, må du gerne komme med forslag til det. Tak for hjælpen :-)
Skrevet af: Lone Brems, 30. maj 2020 kl. 20.14
Hej Rita Elisabeth C
Det er ikke let at vide hvad der passer ind i forhold til baghavens størrelse og jordbunden.
Men hvis du vil tiltrække danske fugle og insekter må du vælge hjemmehørende arter for at kunne give gode føde- og ynglemuligheder.
Du kan hente inspiration ved at følge med i de 7 afsnit af Naturtip - de bliver slået op på Havenyt's forside. De to første er allerede slået op.
Hvis du vil vide mere præcist hvordan de forskellige arter udvikler sig i bredde og højde kan du finde god information i Jane Schul's bog "Hvilken plante hvor" - dit lokale bibliotek kan skaffe den.
Venlig hilsen
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.