Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. maj 2020 kl. 23.13
I år har jeg ikke nænnet at klippe min Gertrude Jekyll rose. Den står i et fritstående espalier og har allerede de første store knopper. Jeg har læst mig til at netop denne rose ikke behøver beskæring om foråret. Erfaringer med dette?
Ingeborg
Skrevet af: K. Bilde, 5. maj 2020 kl. 0.26
Har selv denne rose, og har ikke beskåret noget videre i år udover vildfarne skud.
Rosen bliver let "barbenet", hvis man slet ikke beskærer den, så jeg plejer at tage et par grene langt nede, så der kommer et nyt erstatningsskud.
Det er i øvrigt meget smukke blomster med vidunderlig duft, som denne rose frembringer. Man må så leve med meget tornede grene og tendens til nogen stråleplet.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. juni 2020 kl. 14.30
Jeg lod være med at beskære Gertrude Jekyll rosen og det er jeg glad for. Den står i et espalier og jeg kan binde de vildfarne grene ved at binde rundt om herligheden. Den har blomstret meget tidlig og har nået toppen af espalieret. Efterhånden vil jeg dog fjerne de længste skud.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 13. juni 2020 kl. 19.36
I følge mine beskæringsbøger skal man helst tynde ud i de tykke og gamle skud for at fremme blomstringen.
Dvs jo flere yngre skud jo mere blomstring. Problemet er bare at roser har det med at vokse sig store, især hvis de passes godt og så må man også tynde ud i de yngre skud
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. juni 2020 kl. 19.45
Tak for svaret. Jeg ved godt at man skal fjerne gamle skud - helst nedefra, men her vil jeg helst beholde rosen indenfor "rammerne". En gang imellem blæser jeg også på regler osv. For alle de regler der er nedskrevet, er jo skrevet på baggrund af "normale" vejrforhold og det har de jo ikke været de seneste år.
Jeg har glemt at beskære mine Bonica roser - og de står så flotte som aldrig før som rigtige buske.
Jeg tror at jeg fremover i mange tilfælde vil glemme "plejer".
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 13. juni 2020 kl. 21.13
Hehe det er også en god ide. Det gælder i øvrigt det samme med beskæring i alt almindelighed, at træerne ser ikke altid ud som i bøgerne...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.