Skrevet af: Ernst-Emil Kaae Madsen, 27. april 2020 kl. 17.15
Hej vi har lige købt en fantastisk flot Kolonihave i Esbjerg.
Der er 2 Sommerfuglebuske, er der en der kan oplyse navnet og typen på disse to, de er ens.
Højden er på den 150 cm og den anden lidt højere.
Skrevet af: Tom Andersen, 27. april 2020 kl. 18.48
Det ligner almindelige sommerfuglebuske "buddleia davidii" og så kan du koble et sortsnavn på når du kender farven på blomsterne.
Kan beskæres nu og formeres via stiklinger fra det afklippede, hvis du vil have flere :)
Skrevet af: Tine Horsum, 27. april 2020 kl. 22.47
Jeg er enig med Tom A. Du må vente og se, når de blomstrer.
Jeg købte sidste sommer en "Black Knight" (meget mørkelilla) og en "Pink Delight" (lyserød)- så, er det svært at se forskel i vækstformen. Den lyserøde har godt nok færre stammer, men den fik også knækket en stamme af, af envandal bilist, og den får mere vestenvind, så den har lidt frost/tørkedeskader.
Det er den sorte ridder så ikke så udsat for (de står 4 meter fra hinanden), han lægger sig mere med alle sine sidestammer.
Men de bliver nok pænere om nogle år. :-D
Mvh
Tine
Skrevet af: Søren Duun, 27. april 2020 kl. 23.07
Der findes andre sorter hvor blomsterklaserne er større, bl. a en med lyserød blomsterklase end Davidii typerne og der findes også en art, hvor blomsterne ligesom sidder i grupper. Den jeg tænker på her er mørklilla i blomsten.
Men fælles for disse er at de sjælden bliver plantet i haven det er mere Davidii typerne man ser.
Skrevet af: Ernst-Emil Kaae Madsen, 28. april 2020 kl. 18.32
Mange tak for jeres svar, de er i dag blevet klippet ned.
Skrevet af: Tine Horsum, 28. april 2020 kl. 22.43
Men hvorfor Ernst-Emil? Hvorfor har du klippet dem ned?
De stod da så fint på billedet! Nu vil de bare blomstre senere med færre blomster. (Vandal!) Man har dem da i haven, så de kan blomstre og lokke sommerfugle til!
Søren D.: Min lyserøde prinsesse får kæmpestore blomsteraks, mens hendes bejler (den sorte ridder) får små men mange. Egentlig havde jeg bare tænkt mig at få en almindelig lilla og evt en hvid, men det er jo sjovt med noget, der er lidt anderledes.
Mvh
Tine
Skrevet af: Michael Brock Matzen, 1. juni 2020 kl. 14.14
Tine, når man klipper sine sommerfugle buske ned i foråret, så skyder de en masse nye stængler som bliver et par meter høje og der kommer flere blomster på end hvis du bare lod dem stå hvert år har selv 6 forskellige sommerfugl buske i haven
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 3. juni 2020 kl. 8.34
Ja, og de blomstrer lidt senere end de ellers ville. Det passer bedre med sommerfuglenes højsæson, - i hvert fald her på Falster.
Skrevet af: Lone Brems, 3. juni 2020 kl. 9.48
Hej Ernst-Emil Kaa Madsen
Nu hvor du har klippet dine sommerfuglebuske ned står du tilbage med en lille bunke kvas. Jeg vil tillade mig at kommemed en opfordring: Lad den dynge være starten på en kvasdynge et passende sted i kolonihaven, hvor dyngen kan ligge uforstyrret i mange år - kun med supplement ovenpå med nyt kvas.
De voksne generationer af sommerfugle er glad for nektar-kilden i blomsterne på sommerfuglebuskene - men deres larver og pupper har brug for ly og læ for at komme igennem vinteren.
Det kan de få i sådan en kvasdynge - eller måske i sprækker i brædderne på kolonihavehus / redskabsskur.
I kan overveje at "bygge" et insekthotel - modellerne er mange og der findes et væld af forslag til materialer og udformninger, hvis man leder lidt på nettet.
Hvis I så også kunne finde plads til et gruppe brændenælder og måske et par tørstetræer har I skaffet ynglemuligheder for Nældens Takvinge og Citronsommerfugl.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Ernst-Emil Kaae Madsen, 28. juni 2020 kl. 17.34
Igen tak for jeres svar, jeg er nu rigtig glad for at de blev klippet ned. De skyder helt vildt, se billeder.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.