Skrevet af: Marianne L., 19. april 2020 kl. 8.10
Hej!
Kan man have hortensia i krukker og få fin blomstring år efter år?
Jeg har flere krukker med hortensia stående udenfor. Da de blev købt var de store og flotte med en masse blomster, men året efter bliver de små og mærkelige, og flere af dem har slet ikke fået blomster. Kan man forvente, at de igen bliver så flotte som de var da de blev købt?
De har fået en masse grønne blader nu, så de er ikke døde, men det er som om de bare vokser langsomt.
Hvad gør jeg mon forkert?
Vh Marianne
Skrevet af: Marianne L., 19. april 2020 kl. 8.13
Måske bør jeg skifte jorden i krukkerne. Hhvilken type jord skal jeg bruge? En blanding af spagnum og almindelig krukkejord?
Skrevet af: Mogens; E., 19. april 2020 kl. 9.00
Hortensia får ret hurtigt et stort rodnet som kræver en stor krukke. Planten trives bedst i halvskygge. Brug ½ spagnum og ½ muld. Skal kun gødes om foråret. Den er meget tørstig om sommeren, og husk åbne drænhuller i bunden af krukken.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. april 2020 kl. 9.14
De hortensiaer man køber har jo fra producenten fået al den "føde og behandling" for at de kan være på deres ypperste, når vi skal købe dem. Det er ligesom med mennesker, der ser bedst ud inden for en vis ungdomsperiode, hvorefter det går ned ad bakke (med udseendet). Derefter skal der speciel opmærksomhed og behandling til for at de stadigvæk kan være attraktive.
Hm.... ovenstående er op til hver enkelt at betragte som rigtigt eller forkert. Jeg kender intet til planters mentale værdi.... og dog er der jo planter, som først giver frugt når de når en given alder og først efter mange år. :-)
Ingeborg
Skrevet af: Marianne L., 19. april 2020 kl. 11.11
Tak for jeres svar. Tror I at denne kan blive flot igen?
Skrevet af: Anne Demant, 19. april 2020 kl. 12.00
Ork ja, men ikke i en krukke. Hvis du selv har for små sko på, blomstrer du da heller ikke. Ud i et havebed med den, så skal du bare se..
Skrevet af: Lars Holt, 19. april 2020 kl. 18.35
Men skal den blive i krukken, så skal du tage planten op og fylde kompost i bunden - der er jo masser af plads til mere "jord".
Vi har hortensia i krukke, og den blomstrer fint hvert år. De bliver sat ind i drivhuset om vinteren så potten ikke tager skade.
Skrevet af: Marianne L., 19. april 2020 kl. 22.06
Tak for jeres svar. Jeg kommer til at plante den og flere andre lignende små hortensiaer ud i et helt nyt bed, som opstod i vores have i dag. Tak for gode råd. Nu tror jeg på, at jeg kan få smukke hortensier uden at købe planter hvert år :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.