Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. april 2020 kl. 23.29
Der bliver nok ikke ret mange impulskøb af sommerblomster i år og jeg er glad for at jeg i de senere år har reduceret antallet af krukker og beplantet mange med blomster som kommer igen hvert år. Det er roser, brogede og hvide Hosta, Heuchera, Annabelle hortensier, Heliotrop og nogle Campanula. Jeg kommer til at savne nyresnerler og hængepetuniaer. Kan jeg så sidstnævnte?
Måske kunne jeg få mit plantecenter til igen at samle planterne sammen, betale med Mobilpay og få dem til at levere hele molevitten hen til vores bil. Det gjorde de i sidste uge, hvor jeg var "syg" efter stedmoderplanter.
Ingeborg
Ps. Det kunne sikkert betale sig for lokale plantecentre at tage imod bestillinger og levere til døren. Den ordning har jeg i Fredericia Dagblad opfordret de lokale dagligvarebutikker til... og med succes har FAKTA taget initiativet op og kører nu bestillinger ud til kunderne 1 gang om dagen mellem 17 og 18...... og så er det gratis, bortset fra at de pakker varerne i plastposer til en femmer stykket. Jeg tør knap nok bede dem om at pakke i papkasser i stedet for.
Skrevet af: Anne Demant, 7. april 2020 kl. 23.35
Min erfaring er at alle forretninger gør så at sige alt hvad de kan, for at få penge i kassen, spørg du trygt til anden emballage, så gør de det, hvis de altså har på lager.
Skrevet af: Anonym bruger, 8. april 2020 kl. 7.41
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Doris Møller, 8. april 2020 kl. 8.05
Hej Ingeborg Hansen
Du skriver, at du måske kunne tænke dig at så hængepetunia.
Det er vist lige sent nok!
Jeg har prøvet at så hængepetunia engang. Jeg såede dem i februar. Også i år skrev Havenyt i sin ugentlige klumme om såning af visse sommerblomster. Det var i uge 6 og i uge 8:
www.havenyt.dk/2020/uge6/
www.havenyt.dk/2020/uge8/
I øvrigt gik mit første hængepetunia-projekt i vasken, fordi et brev med ganske få petuniafrø kostede en formue. Derfor købte jeg det år i stedet en enkelt stor og flot plante, som jeg tog frø fra til året efter. Og såede frøene i februar, som sagt. Planterne blev o.k., men jeg prøvede kun den ene gang. Så jeg har faktisk stadig petunia-frø, selv om de er et par år gamle ;-)
M.v. h.
Doris Møller
Skrevet af: Anonym bruger, 8. april 2020 kl. 8.08
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. april 2020 kl. 13.56
Så lad dog plantecentre osv. finde på at opdatere deres hjemmesider med aktuelle planter til salg - og tilbyde hjemmelevering - for mit vedkommende også mod en passende betaling. Det er da bedre end at personalet står og smider planter ud - eller endda står og vander dem - til de bliver smidt ud. Så i går et hollandsk blomsterforetagende, som smed blomster for millioner i flishuggeren. De var endda pænt emballerede i folie.
Tåbeligt!
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 14.49
Uden at vide det præcist, så tror jeg ikke at det kan effektueres. Jeg tror at det bliver for vanskelig, hvis folk kun køber lidt af gangen og det skal så hellere ikke undre mig at hvis de smider planterne på komposten, at så dækker deres forsikring, men giver de dem væk eller sælger nogle af dem at så får de ikke nogle ud af det. Ud over en masse omkostninger...
Der er ingen tvivl om at planterne kunne gøre en masse gavn rundt omkring på plejehjemmene. Dog ikke indendørs på hospitalerne, da man ikke vil have jord og jord bakterier herind. Men udenfor i deres bede vil det pynte gevaldigt.. Måske vendter de ligesom resten af Danmark og håber at vi snart kan komme ud og købe ind, men det har så vidt jeg har forstået stadig lange udsigter.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.