Skrevet af: Annelisa Cornwall, 18. april 2019 kl. 12.39
Under sidste års sommertørke fik mit magnolia træ desværre ikke vand nok. I år blomstrer det ikke (det gør de andre trær I området allerede). Desuden er mange grene visne ca 20 cm fra spidsen. Hvad gør jeg?
Mvh Annelisa
Skrevet af: Lars Holt, 18. april 2019 kl. 13.26
Jeg fornemmer, at det er et ret ungt træ, siden du skulle have haft vandet.
Og jeg går ud fra, at resten af planten er levende.
Du kan klippe de udtørrede skudspidser af, men det er mest for et syns skyld.
Og pas planten til den kan klare sig selv.
Skrevet af: Freya Grossmann, 18. april 2019 kl. 18.41
Vores magnolietræ flækkede for 3-4 år siden pga snefald. Vi overvejede at fælde det pga skaderne, der er store. Men vi valgte at give det en chance, da vi er utrolig glade for træet.
Det har vist sig utroligt livskraftigt, så giv dit træ vand allerede nu - det er tørt derude, og se om det ikke kommer igen. Du har alt at vinde.
Skrevet af: Annelisa Cornwall, 19. april 2019 kl. 7.11
Tak for svar. Ja det er et ret ungt træ. Spørgsmålet er nu om det har karakter af en reel beskæring og om hvornår på året det så er bedst jeg klipper det? Skal det kun være i det tørre jeg klipper mon? Eller skal jeg forbi det tørre og klippe i det friske?
Skrevet af: Annelisa Cornwall, 19. april 2019 kl. 7.11
Tak for svar. Ja det er et ret ungt træ. Spørgsmålet er nu om det har karakter af en reel beskæring og om hvornår på året det så er bedst jeg klipper det? Skal det kun være i det tørre jeg klipper mon? Eller skal jeg forbi det tørre og klippe i det friske?
Skrevet af: Lars Holt, 19. april 2019 kl. 7.55
Som jeg nævnte i svar 2, er det ikke noget, der haster. Det er det tørre der skal væk, så planten ser pænere ud.
Det har ikke noget med plantens sundhed at gøre. Den har selv afgrænset væksten, fordi der ikke var vand nok.
Skrevet af: Freya Grossmann, 19. april 2019 kl. 8.52
Jeg mener ikke, at man generelt beskærer magnolia, så jeg ville også bare klippe det visne af.
Skrevet af: Annelisa Cornwall, 19. april 2019 kl. 10.34
Tusind tak for svar. Jeg væbner mig med tålmodighed og sørger for at det ikke tørrer ud igen
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.