Skrevet af: Sus L., 28. september 2018 kl. 22.50
Jeg såede for et år siden judaspenge-frø og de spirede fint og stod hele foråret og -sommeren med blade. I løbet af sommeren begyndte de dog at visne ned og jeg kan ikke søge mig frem til om det er helt alm. at judaspenge visner ned så tidligt og at det måske skyldes at de netop er så tidligt fremme om foråret - eller om de af en eller anden grund alle er døde.
De skulle jo gerne blomstre til foråret og jeg skulle alligevel så den sidste del af frøportionen her i efteråret for at kunne have et kontinuerligt judaspenge-blomsterflor fremover… men skal jeg mon regne med at de kommer igen til foråret med blomster - hvad er jeres erfaring?
Skrevet af: Lars Holt, 29. september 2018 kl. 8.51
Det har været behandlet før
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/771.html
Skrevet af: Jakob B., 29. september 2018 kl. 9.07
@S. L.
Jeg har et sted, hvor der i en del år har vokset selvsåede Judaspenge, og det er ikke det nemmeste miljø at selvså i ( se billede ), så jeg vil umiddelbart sige, at der nok er en god chance for, at de også kommer igen hos dig.
Et link angående Judaspenge:
www.haveabc.dk/16/judaspenge---lunaria
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. september 2018 kl. 10.05
Du skriver ikke om de har blomstret og sat frø i år inden de visnede.
Ingebirg
Skrevet af: Sus L., 30. september 2018 kl. 23.09
Nej, de har netop ikke blomstret (endnu). Det skulle jo være en 2-årig plante, så jeg var jo så glad da frøene spirede villigt i vinter og tænkte at så får jeg masser af blomster til næste år (altså foråret 2019), men så begyndte de at visne og så er det jeg bliver i tvivl om de så er døde eller om det er helt normalt for opførsel for små 1.-års-judaspenge-planter.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. oktober 2018 kl. 7.03
Det kan jeg ikke svare på, men normalt visner de ned. Jeg ville prøve at grave en plsnte op, kradse lidt i dens overjordiske og underjordiske dele og se om det er helt dødt.
Ingeborg
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 1. oktober 2018 kl. 9.03
Mon ikke tørken har spillet dem og dig et puds?
Tror kun du kan gøre som Ingeborg foreslår, hvis du vil vide noget nu og ellers vente og se.
Skrevet af: Jakob B., 1. oktober 2018 kl. 9.10
Jeg tror også, at Ingeborg fik godt fat i det væsentlige.
Her blot lidt generelt om blomstringstid, voksested og såtidspunkt:
froebutikken.dk/shop/3-blomsterfroe/388-judaspenge-lunaria-violet-froe/
"Judaspenge blomstrer maj - juni og har en høj nektar og pollenværdi.
Sås direkte på voksestedet maj-oktober. Sådybde: ½ cm. Planteafstand: 30-40 cm. Trives i sol og delvis skygge."
Skrevet af: Sus L., 6. oktober 2018 kl. 16.12
Tak for alle jeres råd - jeg venter til foråret og ser om de skyder. Jeg skal jo under alle omstændigheder så den sidste del af frøportionen i løbet af efteråret/vinteren. Så kan jeg også gøre mig nogle erfaringer omkring hvordan den anden portion arter sig til sommer hvis den spirer lige villigt som den første omgang.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. oktober 2018 kl. 16.25
Jeg ville så dem nu, for det gør de jo også ude i naturen
Ingeborg
Skrevet af: Tom Andersen, 6. oktober 2018 kl. 17.04
Hos os er forældrene nu helt visne og selvsåede småplanter piblet frem :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.