Forum

Nellikrrod

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. maj 2018 kl. 23.24

Sidste år købte jeg en ny Nellikerod (Geum Scarlet Tempest). Jeg var noget skuffet over, at den ikke blomstrede, men det gør den så i år, og det var virkelig ventetiden værd. Til forskel fra de almindelige Nellikerod jeg har i haven, som ikke blomstrer særlig længe, skulle Scarlet Tempest blomstre det meste af sommeren og ind i efteråret. Så er man til farver, er det en blomst, jeg kan anbefale :)
Her et billede af ny og "gammel" Nellikerod. Det er Scarlet til venstre.

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. maj 2018 kl. 23.25

Her er hele planten:

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 25. maj 2018 kl. 19.41

Flot.
Giver den så også både pollen og nektar til bier og andre insekter?

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 25. maj 2018 kl. 22.10

Jeg har ikke lagt mærke til, om den bliver besøgt af bierne, det må jeg se, om jeg kan huske at gøre. Planten er en hybrid, så måske ikke det mest bivenlige? Men det er også ok, at der er lidt kun for mig :) Pt har jeg lagt mærke til, at der er bi aktivitet omkring Akelejerne og hindbærblomsterne.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Jakob B., 26. maj 2018 kl. 9.57

Slettet af administrator 27. maj 2018 kl. 19.58.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Mathiasen, 26. maj 2018 kl. 10.23

Øv en tone, Jakob B....

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 26. maj 2018 kl. 10.33

Hej Anne-Grethe
Det er ikke sådan at F1 hybrider automatisk er dårligere bi-planter. At den er F1 betyder bare at frøet er første generation efter man krydset to forælder sorter. Der kan være andre ting ved en F1 plante som gør den ringere, men det ikke det at den er krydset. En anden klasse hybrider er artshybriderne. De er sommetider sterile, sommetider ikke og sommetider laver de nektar uden at være fertile. Det bliver hurtigt lidt indviklet.

I virkeligheden giver det mere menig at se på blomsten. Er den åben så bierne kan komme til? (det er din) Blomstrer den længe? (det gør din) Er der mange små blomster eller enkelte store? (det er der ikke).

Umiddelbart vil jeg tro at din plante er bedre end de fleste nellikerødder fordi den blomster længe. De rigtigt gode biplanter har flere små blomster, men ærlig talt... Hvis bare folk ville sætte en masse forskellige blomster de selv er glade for så skal bierne nok finde nogle de kan lide. Problemet er dem der lægger fliser og granit over det hele. Ikke dem der planter de "forkerte" blomster.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 26. maj 2018 kl. 11.22

Hej Claus.
Tak for forklaringen. Jeg har stor variation af blomster i min have, både de vilde og de "tamme"-og flere af hver slags :)
Der er blomster fra tidlig forår til frosten kommer, og masser af bier, insekter og sommerfugle, så jeg er sikker på, at jeg gør noget rigtigt ;)

Jacob B : grunden til mit indlæg er, at der sommetider bliver spurgt efter stauder, der blomstrer længe.
Og igen må jeg referere til Havenyts regel nr 3, som du åbenbart endnu ikke har nærlæst.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 26. maj 2018 kl. 12.06

Kære Anne-Grethe
Beklager hvis mit spørgsmål har givet anledning til nedladende bemærkning fra anden side.
Jeg spurgte, fordi jeg er bekymret, når jeg ser hvor få bier der er om blomsterne i haven, i forhold til for blot to år siden. Før var der en sværm omkring blomstrende stauder, nu er der en bi ad gangen, to hvis det går højt, og det er inklusive vilde bier og humlebier.
Så hvis jeg skal købe nye blomster til haven skal det være nogen der sikrer mad til bierne.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Jakob B., 26. maj 2018 kl. 12.15

Slettet af administrator 27. maj 2018 kl. 19.58.

10 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Jakob B., 26. maj 2018 kl. 12.50

Slettet af administrator 27. maj 2018 kl. 19.58.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 26. maj 2018 kl. 12.53

Hej Chris.
Det behøver du ikke beklage - du er ikke herre over, hvad andre skriver, og dit spørgsmål var jo helt relevant :)
Heldigvis findes der jo mange blomster, der bi-og insekt venlige, og som samtidig er en fryd for øjet.
F.eks Digitalis, som findes både som staude og 2-årig. De 2 årige er gode til at selvså, og blomstrer ofte igen det 3. år. Kæmpe Natlys, også 2-årig og selvsår. Hjulkrone, enårig og selvsår. Kattehale, staude, som er meget nem at så selv, så man kan få mange planter til billige penge. Ridderspore, staude, som også er nem at så selv.
I det hele taget er mange stauder nemme at frøformere. Det er sjovt og du får mange planter til mindre end hvad èn plante koster i et plantecenter :)

Nyt svar til emnet »Nellikrrod«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Nellikrrod

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider