Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 1. maj 2018 kl. 18.18
Jeg har juli 17 plantet to mindre syrenbuske. Den ene har fine blomsteranlæg, den anden ikke, men bladvækst.
Bør jeg gøde dem her i foråret? Jeg havde tænkt på enten lidt organisk gødning, fx animix rosengrødning, som jeg allerede har, eller kompost.
De står i lerjord, deraf en del råjord pga. nyanlagt bed.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Søren Duun, 1. maj 2018 kl. 21.27
Du kan godt give animix rosengødning, jeg har selv givet min animix HAVE gødning. Dog skal du lige vide at animix ikke ikke er 100% organisk, da det indeholder urea, det er en kunstgødning. Køber du kylling møg har du en ren gødning, der ikke er dyre end animix.
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 2. maj 2018 kl. 9.42
Hej Søren
Tak for svar. Mit spørgsmål gik mest på, om det er en god ide at gøde i foråret, inden blomstringen, eller om det er bedre at gøde senere på året (fx august).
Jeg har set råd om gødning inden blomstring (maj) og efter blomstring (august) og ved derfor ikke, hvad der er bedst.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Lars Holt, 2. maj 2018 kl. 11.07
De råd du har hørt stammer fra folk, der bruger kunstgødning. Kunstgødning bliver hurtigt udvasket.
Organisk gødning er langtidsvirkende (foruden de andre fordele) og gives derfor om foråret (eller når du kommer i tanke om, at de skulle have haft gødning) - ser du behov for mere gødning (trives planterne, som de skal?) kan du give lidt mere senere på sæsonen.
Skrevet af: Lars Holt, 2. maj 2018 kl. 11.11
PS. Hvis animix er flydende, vil den sikkert blive udvasket som anden kunstgødning.
Flydende gødning er klar til at blive brugt her og nu. Den bliver udvasket, hvis der ikke er en plante, der kan nå at opfange den på vejen ned.
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 2. maj 2018 kl. 21.15
Hej Lars Holt
Den animixgødning til roser, jeg omtalte, er komøgsbaseret og piller. Jeg er godt bekendt med forskellene på kunst - og organisk gødning.
Den ene plante ser fin ud og står med blomsteranlæg, den anden har "blot" grønne blade. Det er nogle små størrelser, og jeg vil bare gerne have dem til at vokse sig større, men da de er sat sidste sommer, er den eneste vej nok at vente på, at de har etableret sig ordentligt.
De får noget kompost og det er det.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: M. Moestrup, 3. maj 2018 kl. 9.29
Jeg ved ikke om det er almindeligt for syren mens de er små, men jeg har to unge syrenbuske stående ved siden af hinanden og de skiftes faktisk til at blomstre, dvs de blomstrer kun hver andet år. Det må vel høre op på et tidspunkt:)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.