Skrevet af: Anne Mette S.P., 29. september 2017 kl. 22.41
Måske et lidt fjollet spørgsmål, men jeg står tilbage med 3 slags nye blomsterløg, der alle changerer i orange.
Den ene slags er Daydream Tulipaner, den anden slags er en hvid og kruset narcisseart med orange indmad, den tredie en tulipan ved navn Orange Princess.
Jeg har kun 20 m2 bed/blandet have at gøre godt med.
Hvad ville I sætte dem sammen med, der spiller godt med de her gule-orange nuancer, så de ikke løber med H e L e haven.. :-)
På forhånd tak
Anne Mette
PS. Og så har jeg også lige investeret i en gul/orange Buddleia. Det er nok den solfattige sommer, der styrer mig lige nu...
PS.PS. Henvisninger til sider og bøger meget velkommen!
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 30. september 2017 kl. 15.31
Hej Anne Mette
Nu ved jeg ikke, om du er ude efter kontrastfarver, farveharmoni eller hvilke planter, du har i tankerne, stauder, buske eller andet.
Men farvemæssigt ville jeg sætte dem sammen med lyslilla, violet og mørkeviolet og/eller hvid. Det vil blive levende og let. Har du en forsythia eller syren vil det se forrygende ud om underbeplantning, og den gulorange sommefuglebusk er også helt oplagt at plante løgene sammen med. Du kunne evt. tilføje den helt mørke sommerfuglebusk Black night som kontrast.
Jeg er vild med farver og har tidligere fravalgt gul og orange til fordel for hvid, blå, violet, lyserød, pink og vinrød, men har i de senere år genindført især orange, fordi det blev for kedeligt.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Anne Mette S.P., 30. september 2017 kl. 19.47
Tak for de gode ideer!
De hvide narcisser med den orange indmad har jeg sat foran en Syrisk rose, så dens bare grene bliver gemt bag lidt pynt.
Bagved de grene kommer der forhåbentlig nogle klassiske tulipaner i pang rød/gul a la Filur-sodavandsis, som jeg satte sidste år og som jeg hååååber kommer igen. :-)
Tulipanerne har ikke fundet deres plads endnu, men jeg tror din ide med at sætte dem ved min nye Buddleia ikke er så tosset!
Måske ender den sidste art i en krukke.
Jeg vil holde udkig efter noget lys- og mørkviolet. Der kommer jo stedmoderblomster og hornvioler til den tid. Tak igen.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 30. september 2017 kl. 22.33
Marie Louises forslag til farver lyder rigtigt fint, men at sætte blomsterløg og sommerfuglebusk sammen for kontrastens skyld harmonerer ikke rigtigt, da de jo slet ikke blomstrer på samme tid :)
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 1. oktober 2017 kl. 23.17
Hej Anne-Grethe
Ovenfor foreslog jeg, at Anne Mette kunne købe en hel mørk sommerfuglebusk som kontrast til den gulorange.
Forsythia og syren er indbyrdes kontrastfarver og dels harmonerer, dels skaber kontrast til de tre orange forårsløg.
Anne Mette: Hornvioler og stedmoder lyder superfint og er jo meget holdbare. Hvad med også at lægge nogle botaniske krokus (i blå, hvid og violet) og/eller nogle perlehyacinter?
Verdens letteste staude i blå: Knopurt. Blomster i maj og juni, og hvis de visne blomster fjernes, kommer der en mindre ekstra omgang i august:-)
God fornøjelse.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Anne Mette S.P., 6. oktober 2017 kl. 16.48
Der blev redt op til de hollandske prinsesser heri:
Min første tulipankrukke. Jeg glæder mig til at se dem om 1/2 års tid...
Stenene er lagt der, så jeg husker, at der faktisk gemmer sig liv under overfladen. Det er ikke altid jeg får tømt krukkerne for jord med det samme, når planterne er flyttet eller kasserede.
Tak for de gode ideer begge to!
Kh
Anne Mette
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.