Skrevet af: Dennis Bjerre Deleuran, 2. juni 2017 kl. 18.28
Hej Alle.
Jeg har i tankerne at anlægge et bed omkring min magnolia træ/busk - der er ret meget skygge, dog delvis sol til tider på dagen.
Kan det lade sig gøre at skaffe lyngplanter der er ret meget skyggetolerante?
Eventuelt nogen bud på et rigtigt flot og tæt bundbed under sådan et træ, som kan lukke af for ukrudt.
Mvh
Dennis
Skrevet af: Lone Brems, 2. juni 2017 kl. 20.10
Hej Dennis Bjerre Deleuran
Der findes mere end 700 arter af lyng, så måske er nogen af dem skyggetolerante ... Men generelt er det karakteristisk for planteslægten, at de er lys-/solkrævende og at de trives bedst under luftige forhold.
Det stemmer jo ikke med forholdene, som du beskriver dem - "ret meget skygge".....
Lyngplanterne vokser bedst i svagt sur, veldrænet jord - den del af vækstkravne stemmer jo ganske fint med Magnoliens foretrukne jordbund.
Så konklusionen må være, at det har mere udsigt til succes, hvis du vælger skyggetålende, fuldt dækkende planter.
Asarum Europaerum (Hasselurt) kunne være et forslag - plant tæt, gerne 9 - 12 planter pr m2. Asarum er en skovbundsplante, der vil trives fint i samme jordbund som magnolien.
Vær gerne lidt udfordrende overfor planteskolen - der er andre Asarum-arter, der ikke er stedsegrønne.
For mere inspiration kan du orientere dig i Jane Schul's "Hvilken plante hvor" (Politikens forlag).
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 5. juni 2017 kl. 8.50
bjergte ( gaulteria procumbens ) og tyttebær er ret skyggetålende her hos os og jeg har masser af tyttebærplanter hvis du kommer i nærheden af kalundborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.