Forum

Blomstrende klatreplante til espalier

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jeanie E., 27. marts 2017 kl. 16.39

Goddag derude,

Så er det gode vejr så småt på vej - og vi skal til at i haven. Vi har to plantekasser (50x100cm) med espalier (150 cm høj) på hver, og vi kunne godt tænke os at have noget blomstrende klatreplante på.
Gerne noget, hvor vi kan nå at nyde blomsterne i år.

Jeg har forelsket mig i slyngroser, men synes, at de vokser for meget »udad«. Jeg håber derfor, at der er nogle herinde, som kan hjælpe lidt på vej - optimalt er en tæt klatreplante med blomster. En mulighed kunne være kamelia, men synes ikke der står meget rundt omkring på nettet ift. at bruge den til espalier.
I hver plantekasse har vi en kapillærkasse på nuværende, men mon ikke det er bedre uden, såfremt der skal vokse en klatreplante?

På forhånd mange tak,
Jeanie og Henrik :-)

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 27. marts 2017 kl. 21.34

Har I overvejet Klematis? Den findes i mange varianter.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 27. marts 2017 kl. 23.06

Tjaaah - når du skriver "plantekasser" så går jeg ud fra, at de er med bund i?
Så hvis du sætter meget gødnings- og vandkrævende planter (som fx. roser) i dem, så skal du nok fodre/vande dem mere eller mindre dagligt og kan næppe tage på ferie.

Min umiddelbare tanke, er også ovre i Klematis'-gruppen - dels er de ikke helt så krævende mht. vand og gødning og dels kan de også tåle en del skygge (du har ikke nævnt noget om lys/skyggeforhold der hvor dine plantekasser står). ;)

Mvh. Ayoe ;)

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 28. marts 2017 kl. 9.35

Hej Jeanie E.

Jeg ville også lægge meget vægt på, hvad der rent faktisk kan gro det pågældende sted. Du nævner blandt andet kamelia.

Kamelia er jo en busk – ikke en klatreplante. Personligt elsker jeg kamelia, men den er lidt sart. Jeg ville aldrig plante den i en kasse, der skal stå ude hele året, for kamelia tåler ikke ret godt den danske vinter. Det er bedst at plante kamelia i jorden, hvor der er læ. Derudover skal man være over den hel tiden, for den tørrer nemt ud, så blomsterknopperne visner og falder af. F.eks. vander jeg mine i denne tid, hvor det jo er længe siden, at det har regnet. Og tørkeproblemet ville jo være endnu værre, hvis kameliaerne stod i en plantekasse.

Angående klematis vil jeg lige nævne, at det kan være et problem, at espalieret kun er 150 cm højt. Min erfaring med klematis er, at de gror op og sætter en hel masse grønt på de første 150 cm, og derefter kommer blomstringen på den næste halve eller hele meter. Hos mig er det lidt af et problem, for min ene klematis er plantet mod syd op ad en væg, og der er kun ca. 170 cm op til tagudhænget. Det betyder for det første, at jeg er nødt til at bukke planten nedad, når den begynder at blomstre, og det ser lidt klodset ud. For det andet betyder placeringen i fuld sol, at planten har dårlige betingelser, således at den får visnesyge hvert eneste år.

Resultatet er, at jeg midt på sommeren har en plante, der ser vissen ud på de første 150 cm, men med fine blomster i en rodet klump foroven!

Den bedste placering af klematis er at plante den med roden i skygge og toppen i lys, siges det. Min anden klematis står bedre (på en østvendt og højere mur).

Men der er jo andre klatreplanter. Hvad med kaprifolier?

Med venlig hilsen

Doris Møller

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 28. marts 2017 kl. 9.55

Hvad med lathyrus? De har en fin duft, og jeg kan se, at der findes frø af planter, der netop bliver ca. 150 cm.

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jeanie E., 28. marts 2017 kl. 10.01

Mange tak for jeres svar, hvor er det dejligt at I har lyst til at hjælpe.

Plantekassen er med bund, ja, og vil komme til at stå et sted hvor der er sol efter middagstid. Altså skygge om formiddagen :-)

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 28. marts 2017 kl. 17.37

Duftende lathyrus er som regel to-årige.

Så du vil have duftende klatreplanter i højbedene? Er dette korrekt forstået?

Hvor ikke ved siden af dem, og så nytteplanter opad espalierne? Kæmpeærter? Vin?

Ja, klatreroser fylder en del, de er heller ikke sjove, hvis de skal beskæres hele tiden, så vil de nok heller ikke blomstre ret meget. Roser er tørstige planter, der elsker næring.

Kaprifolier dufter, men breder sig uhemult meget.

Så er der klatrende blomsterkarse, de kan da spises, og findes i mange former og farver. Yep. Det er nok, det.

Mvh
Tine

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 29. marts 2017 kl. 13.21

Bare lige for god ordens skyld: Duftende Lathyrus er et-årige sommerblomster.
Staudelathyrus (ikke duftende) er flerårige ;-)

Nyt svar til emnet »Blomstrende klatreplante til espalier«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Blomstrende klatreplante til espalier

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider