Forum

Småblomstret sommerfuglebusk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karl-Viggo Pedersen, 31. januar 2005 kl. 16.51

Der er afbildet en sommerfuglebusk i havenyt uge 27 det er en småblomstret er der nogle der ved hvad den hedder.Jeg har aldrig set eller hørt om en sådan så et bud vil være meget kærkommen
mvh. Karl-viggo Pedersen

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 8. februar 2005 kl. 10.40

Billedet er fra min have, hvor jeg ha r haft den småblomstrende sommerfuglebusk i nok 25 år. Arten hedder Buddleja alternifolia.

Den blomstrer sidst i juni på de nye skud fra året før. Hvis skuddene fryser tilbage, så kommer der ingen blomster, og i bøgerne står der, at det kan ske. Jeg har ikke oplevet det, men nu bor jeg på Lolland, hvor klimaet regnes for lidt mildere, end i det meste af det øvrige land. Jeg vil dog sige,at min have er ude på landet, og her kan det blive virkelig koldt, når østenvinden om vinteren piber hen over det flade landskab. Så enhver byhave vil antagelig være lun nok til at skuddene ikke fryser tilbage.

Den har den dejligtste duft, og både insekter og sommerfugle besøger den flittigt. Efter en ikke så lang blomstringsperiode skal alle de blomsterbærende skud klippes tilbage, så der er et passende antal nye skud, som kan vokse ud. De bliver meterlang og hængende.

Jeg har for mange år siden formeret den ved stiklinger, og så vidt jeg husker, var de halvmodne sidst på sommeren. Det var min lille datter, som dengang kom til at brække dem af under leg, mens planten var ret lille. Og så måtte de jo stikkes og de slog vist alle an. I hvert fald blev der foræret adskillinge planter væk. Den ene stod i mine forældres have ude på landet i Østjylland, hvor den heller ikke frøs tilbage om vinteren.

Med venlig hilsen
Karna Maj

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 8. februar 2005 kl. 10.46

Det omtalte billede er her:

www.havenyt.dk/2004/uge27/

Busken kan ved beskæring holdes lidt i ave, men manskal regne med min 2,5 x 2,5 m plads, hvis man skal kunne nyde den overhængende vækst. Det er en letløvet busk, så der kan dyrkes lave stauder helt ind under den.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karl-Viggo Pedersen, 8. februar 2005 kl. 18.19

Jeg vil bare sige mange tak for indlægget til Karna Maj.Nu skulle jeg have en stor chance for at finde busken jeg har søgt.Lige et spørgsmål til dig Karna findes den i flere farver. Jeg kommer selv fra Falster og er flyttet til Nordjylland så jeg ved godt hvor meget det kan storme her i landsdelen.

Med venlig hilsen
Karl-Viggo Pedersen

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 9. februar 2005 kl. 8.54

Jeg har kigget i Havens Planteleksikon – Træer og buske udgivet af Det danske Haveselskab. Her omtales ikke andre farver end den lyslilla.

Nyt svar til emnet »Småblomstret sommerfuglebusk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Småblomstret sommerfuglebusk

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider