Forum

Camellia Japonica

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 8. januar 2005 kl. 13.50

Er der nogen som ved noget om cameliabusken/træet.

Jeg har lige købt en i supermarkedet, men der står ikke så meget om hvordan den skal klare sig udenfor.

Et sted læste jeg at den ikke må få for meget sol, især ikke om vinteren? Hvordan kan man beskytte den mod solen?

Jeg læste også at den ikke må få træk, er der ikke noget om at planter der står på et hushjørne altid får træk?

Den skal også stå beskyttet mod for meget blæst. Nu er det sådan at jeg måske kunne forestille mig at plante den op af en vestvendt mur – og i Danmark har vi mest vestenvind, ikk'? vil det så være klogt at stille den her?

Håber der er nogen som kan svare på noget af det.

Hilsen Helle-Sofie

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 11. januar 2005 kl. 20.48

Hvis du på nogen måde skal have held med din Kamelia, – hvad jeg håber, for den er smuk – så bør du gøre følgende:
1. Plant den i surbundsjord (Her i landet ofte = sphagnum).

2. Plant den i skygge, enten på nordsiden af huset eller på vestsiden, men da i skygge af større buske eller træer.

3. Hold jorden konstant fugtig – især under blomstringen.

4. Fjern straks alle tegn på svampeangreb.

Til forklaring kan jeg nævne, at planten er subtropisk og derfor *egentlig* slet ikke egnet her. Desuden kommer den fra den regnfulde sydvestside af Japans bjerge, hvor den vokser i læ og skygge som underskov under bl.a. ege, lønne, birke og mange slags stedsegrønne (f.eks. den nogenlunde hårdføre Kryptomerie).

Se eventuelt netstedet: fddb.ffpri-108.affrc.go.jp/en/03_kanuma/03.html

Nyt svar til emnet »Camellia Japonica«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Camellia Japonica

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider