Skrevet af: Kirsten Madsen, 5. juni 2016 kl. 5.00
Har min rose 'Dronningen af Danmark' fået vildskud? Der er 7 blade på grenene, og bladene er meget mindre en på den 'rigtige ' rose, men der er masser af bløde torne på? Jeg troede ikke historiske roser var podet, derfor har jeg ikke været obs på muligheden?
Skrevet af: Tom Andersen, 5. juni 2016 kl. 11.29
Jeg er ikke rosenkyndig, men.... er ikke alle roser i handelen podet?
Skrevet af: Henry G., 5. juni 2016 kl. 14.11
Hej Kirsten det er vildskud og de skal fjernes helt og helst rives af rosens rod, det bedste vil være at grave rosen op, rive vildskuddene af og plante den 10-15 cm dybere igen, gerne i nyt jord, og du vil ikke få flere vildskud på denne plante. Det næstbedste vil på nuværende tidspunkt være at skrabe lidt jord væk rundt om planten så du kan klippe "vild"grenene af "under jorden" derefter skal du klippe alle vildskud af hele sommeren, i efteråret eller næste forår kan du så grave rosen op og fjerne de resterende "underjordiske stubbe". Plant altid podede Roser så dybt at podestedet er 10 cm under jorden og du vil aldrig få vildskud. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Henry G., 5. juni 2016 kl. 14.24
Hej Tom de seneste år er der kommet mange roser på markedet der er lavet af stiklinger, se bare potteroser 3 stiklinger i hver potte, men problemet er at de er vanskelige at overvintre udendørs i frost og meget kulde, derfor er rødder af vildroser mere robuste, men så til gengæld giver vildskud hvis ikke podestedet er 10-12 cm under jorden. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Kirsten Madsen, 5. juni 2016 kl. 16.00
Jo, jeg tror måske du har ret!
Har besluttet at vente til blomstringen er slut, da den er ekstrem smuk i øjeblikket, og så grave den op, da det ser ud til, at der er flere vildskudsgrene i spil!
Skrevet af: Kirsten Madsen, 5. juni 2016 kl. 18.33
Hej Henry G.
Det er netop det jeg også er nået frem til, - jeg er nødt til at grave hele rosen op, men det må vente til blomstringen er overstået.
Tak for alle jerres svar, det er rart at høre andres menig om de problemer man står overfor i haven!
Hilsen Kirsten
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.