Forum

Sommerfuglebusk – beskæring

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 13. maj 2016 kl. 7.12

'Forfra hvert år' læste jeg engang, men hvor langt forfra?
Vi har 2 sommerfuglebuske, som tidligt forår blev grov-beskåret, men vil gerne gøre det rigtigt nu.
De 2 foto må gerne downloades og beskæringsforslag indtegnes.
På forhånd tak for hjælpen.

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 13. maj 2016 kl. 7.13

busk 2

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. maj 2016 kl. 7.57

Jeg skærer mine sommerfuglebuske ned til 10 cm over jorden. Afhængig af tidspunktet, måske lige sent nok nu, kan du tage hensyn til eventuelle knopper på de nederste 20-30 cm, når du først skærer ned i dag.
Ingeborg

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 13. maj 2016 kl. 8.17

de er da klippet udmærket - det er kun svagt voksende sorter som klippes længere ned

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. maj 2016 kl. 13.13

@Mogens Madsen
Der er jo ikke nævnt nogen sort, derfor vil jeg klippe disse to ikke særligt harmoniske buske ned og trimme dem efterhånden. Kommer der skud nedefra på grenene, hvis der ikke klippes, men lader dem være som de er?
Ingeborg

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 13. maj 2016 kl. 17.47

Sorterne kender jeg ikke, men det øverste er 2 af samme sort og nederst 1 plante af anden sort.

Nu er jeg ikke nogen ørn i haven, men det virker ikke logisk på mig, at netop en svagt voksende sort skal beskæres langt ned, som @Mogens Madsen foreslår - ville tro det var omvendt ! Kan du uddybe det ?

Forstår ikke helt hvad du @Ingeborg Hansen med denne sætning: 'Kommer der skud nedefra på grenene, hvis der ikke klippes, men
lader dem være som de er?' Kan du omskrive det for mig ?

Evt. beskæring vil i så fald ske når jeg hører fra jer igen :-)

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. maj 2016 kl. 22.42

Hej - Ja, min tekst var så vrøvlet at jeg ikke selv forstod, hvad jeg mente med den - Undskyld.

Meningen var: Jeg vil klippe de øverste skud af. Hvis der er knopper nede på grenene allerede, så klip over en af disse knopper. Normalt vil der skyde en gren ud fra hver knop.

Fordi jeg vrøvlede, har jeg gjort mig den ulejlighed at "beskære" på dine billeder. Håber at du kan finde ud af det.

Ved at skære meget langt nede, opnår man som regel en meget harmonisk vækst. Som det ser ud nu, har grenene knopper og blade meget højt oppe og herfra vil blomstergrenen skyde. Efter min mening ikke særlig harmonisk.
På det første billede kan jeg ikke se, om der overhovedet er knopper på grenene til venstre. Enten ville jeg skære som tegnet, eller endnu længere nede.
Med venlig hilsen
Ingeborg

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. maj 2016 kl. 22.43

billede 2

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 14. maj 2016 kl. 8.31

det normale ved beskæring af sommerfuglebuske er at man bygger ca 10 cm til hvert år - så får man knap så kraftig tilvækst og man få en en vindstærk plante - skærer man helt ned sker det ofte at kraftig blæst får nyskuddene til at flække fra forneden hvilket ikke kommer til at se særligt harmoniskt ud

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. maj 2016 kl. 9.50

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet, når man hverken kender sorten, buskens placering eller ønske om buskens udseende.
Jeg ønsker mindre, men tætte buske med mange grene fra bunden.
Ingeborg

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 14. maj 2016 kl. 16.22

Nu har jeg fulgt rådet om nedskæring og synes selv resultatet ser lovende ud pånær den venstre i sammenplantningen, men man må jo satse lidt, så håber der kommer nye skud i nær fremtid.
Så rigtig mange gange tak for jeres hurtige reaktion og indsætter lige resultatet :-)

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 14. maj 2016 kl. 16.22

foto 2

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 14. maj 2016 kl. 16.23

sender lige nyt her

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. maj 2016 kl. 16.34

Jeg har sidste år plantet en selvsået sommerfuglebusk (Black Knight) i en krukke. Også i år har jeg skåret den ned som på billedet.
Ingeborg

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. maj 2016 kl. 16.44

Jeg tror at jeg har givet sommerfuglebusken et forkert navn, for den plante jeg har i krukken, er ganske rigtig en selvsået, som jeg har gravet op og sat i krukken. Sidste år, var dens første år og da så den sådan ud som på billedet. Jeg har plantet den i krukken for at vi kan se sommerfuglene når vi sidder i terassehjørnet.
Ingeborg

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. maj 2016 kl. 16.46

Her et billede af min "Black Knight", omsværmet af ivrige sommerfugle, som dypper "snabelen".
Ingeborg

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 15. maj 2016 kl. 12.33

@Ingeborg Hansen
Det er en utrolig plante, selvsået og så bare på et år blomstrer med stor blomst og samtidig en god højde.
Din Black Knight tiltrækker den altid mange sommerfugle ?

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: M. Moestrup, 28. maj 2016 kl. 9.31

Der er vel ikke noget der er rigtigt eller forkert ifb med dette emne. Det er jo en smagssag om man synes busken er pænest fritvoksende til 3 meter, hårdt beskåret eller noget midt imellem.
Det med at den flækker ved hård beskæring skete i øvrigt for mig sidste år, og det var endda en ret tyk gren.

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. maj 2016 kl. 10.24

Det har du fuldstændig ret i. Som et forsøg er jeg endda i færd med at knibe toppen af hver 2. Gren for at få en lille kompakt vækst, passende til min krukke.
Ingeborg

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 7. juni 2016 kl. 16.55

Her er så resultatet af beskæringen af vores 2 (3) sommerfuglebuske.

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: PiSt N., 7. juni 2016 kl. 16.58

Busk 2

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juni 2016 kl. 17.13

Hej - det ser da godt ud. Hvis jeg var sikker på resultatet af min egen knibning, kunne jeg måske anbefale det på den lille busk. Uanset knibning, kommer der jo også blomstrende skud af bladhjørnerne, hvis man husker at klippe de afblomstrede af.
Ingebprg

Nyt svar til emnet »Sommerfuglebusk – beskæring«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Sommerfuglebusk – beskæring

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider