Mælkebøtter

Vi har ufattelig mange mælkebøtter.
En fantastisk smuk plante og forårsbudbringer.
Hvis den blot holdt sig ude på områdets fortorve (det er grus) og på marken et stenkast herfra, som er gul af dem (endnu!).
Jeg har (næsten) opgivet at få bugt med dem.
Det er som med dræbersneglen: De bliver ved med at dukke op.
Der er sandsynligvis noget gift, som kan bruges.
Men næppe noget uskadeligt for omgivelserne.

Kan mælkebøtter dækkes (et bæger el. lystæt dug) og derved dø efter en sæson?
Eller er de seje og kan skyde igen efter flere års afdækning.

Og jeg ved der er et mælkebøtte jern og Fiskars har et instrument og jeg anvender begge dele så jeg har vabler i håndfladen!

Men mælkebøtter er et problem nu!

Jeg troede at vi næsten var sluppet af med dem sidste år men min kone har fyldt sækkevis med mælkebøtter op i anhængeren i år så jeg er blevet klogere . Det virker også som om de er større i år .

Man burde i stedet lave noget mælkebøtte sirup . Jeg har ikke smagt det men har hørt det smager godt . Smager det bare halv så godt som mælkebøtte honning ,så smager det godt .

Det må du da meget gerne uddybe. Lyder som det kan passe til den hjemmelavede flødeis 😊

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ Willy

Kan du ikke finde en balance, hvor både du og bøtten trives?

I plænen nyder jeg lige nu blomsterne fra både bøtte og bellis m. flere, men reducerer om foråret i områder i plænen, hvor de er ved at tage helt over. Overgangen marts / april lige før græsset tager sig sammen og plænen virker noget mat i det, er et perfekt tidspunkt. Jeg bruger greb til bøtterne uanset hvor de skal væk fra. Er de bare pletter ikke for store, er det ikke nødvendigt at så nyt græs - det breder sig jo hurtigt, som vi ved fra de evigt bevægende græskanter :)

I køkkenhaven, hvor der er mest bar jord og som er nabo til en græsfold gul af bøtter lige nu, kommer der mange små nye bøtter hvert år, men de når jo sjældent at blive store før de møder forårsaktiviteterne med såning o.s.v., så der er problemet, men det er lille og ikke større end alt det andet ukrudt. Faktisk er jeg mest plaget at diverse græsukrudt. Dem der der spirer, gror og smider frø, mens du er ved bageren :)

I en prydhave, hvor mælkebøtter er et stort problem, må det skyldes ejerens trang til bar jord eller hvad er ellers forklaringen?

Vi slipper aldrig af med spirende planter, heller ikke dem der sår sig selv, hvor de vil. Om du bruger gift eller jern, så er det en evig proces - håber jeg ved nærmere eftertanke...

Find en balance med dit ukrudt og få mere tid til det, du nyder i haven Willy.

@Willy N.

Jeg har lige fundet en opskrift til dig.... og må sige den ser lækker ud. Tror også jeg skal prøve den. ;)

frupedersenshave.blogspot.dk/2014/04/mlkebttesirup.html

Bellisblomster er penge værd .Jeg så nede i den lokake MENY at 20 stk kostede ca kr 40,- og så smager de af hø og hakkelse . Det gør mine egne ivertfald.

Jeg tror hellere ikke at det bliver i min tid at jeg slipper for mælkebøtten. På den anden side side så er den også meget køn og en god biblomst .

Hvis man havde kaniner kunne man have dem på gratis kost i denne tid og hvis det er en kødrace så har man en co2 neutral produktion.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Min mælkebøtteoptrækker ( julegave) gør det til en leg at tage vildfarne mælkebøtter op. Men i år har naboens fortov, hvor der kun burde være græs, hvilket er træls nok, tusindvis af blomstrende mælkebøtter. Græsplænen også. Huset er lejet ud til en datter, som endnu aldrig er set i haven, men faderen klipper græsset. I går sndte jeg ham en mail, hvor jeg skrev, at han kunne gøre mig glad ved at kappe hovederne af mælkebøtterne INDEN de spredte deres frø. Der gik kun et par timer, så var mælkebøtterne klippet.
Vi har ingen fliser på vore fortove, det vil sige, nogle har fliser/sten, andre har græs, nogle ral og i det hele taget er det
Op til den enkelte ejer, hvodan fortovet skal se ud.
I starten, for snart 40 år siden, bestod fortovet af nedgravet byggeskrot, med lidt jord ovenpå. På et tidspunkt blev jeg træt af hele tiden at rive byggeskrot op, så jeg gravede et spadestik af og fik fyldt op med grus. Det er selvfølgeligt løst, men nemt lige at pløje igennem med kultivatoren (35 m) og hvis jeg har lyst, river jeg det også pænt. Men jeg er nødt til at gøre det hver 14. Dag, for at forhindre ukrudt i at gro fast....... Inklusive mælkebøtter.
Vi er nogle på vejen, som kan li at det ser pænt ud, mens andre bare lader stå til.
INGEBORG

@Ingeborg.
"Vi er nogle på vejen, som kan li at det ser pænt ud, mens andre bare lader stå til." skriver du.
Men hvad er pænt? Hvad er ukrudt?
Hans Petersen skriver ganske smukt om ukrudt:
" ... Man kunne mere træffende sige, at det er planter, hvis skønhed man ikke vil annerkende. "
Vi kan dog læse i flere ovenstående indlæg, at f.eks. mælkebøttens skønhed dog anerkendes af flere haveejere. At jeg ikke kan forlige mig med den, er noget andet.
Men ikke meget, kan måle sig med en mark bestående af et tæt dække af mælkebøtter og, må jeg sige, ser de nærmest utilgiveligt smukke ud i haven i dagens skarpe sollys.
Og nu bliver de altså til gelé og honning :)

(Hans Petersen: "Hans Petersens havebog". Gyldendal 1982.)

jeg kan skam også godt li' mælkebøtter, bare ikke der, hvor de ikke skal være i MIN have.

Det er ikke pænt så pænt at så græs på sit fortov og lade stå til, så det efterhånden breder sig i mellemrummet mellem asfalt og kantsten, så regnvand ikke længere har fri passage til kloakristen. Hvad græsset gør ind mod ejermandens have, rager ikke mig, selvom man godt kunne tage fejl af have og losseplads. Det er mennesker, som ikke engang tager kommunens henstillinger alvorligt......
Jeg kan udover den enkelte blomst og dens families skønhed få øje på en positiv ting mere: Det giver motion at trække den op.
Ingeborg

Mælkebøtten er en livsnødvendig bi-føde om foråret, hvor der ikke er mange andre blomster. Har man frugttræer og gerne vil have frugt, så lad mælkebøtten trække bestøvere til. Det virker!
Af de millioner af frø der spredes, spirer kun en ganske lille del, da det kræver bar fugtig jord. I spredningstiden skal man lade jorden urørt, da de hurtigt mister spireevnen. Vi lader de tomme nyrevne bede ligge i ca 10 dage, så er de fleste frø uskadelige.
Iøvrigt har vi skovspurve og dompapper, der plukker bøttehovederne i stykker, for at få frøene, så de gør også gavn på den måde.
Nyd dem. Der er lige kommet en lyserød på markedet, som er spiselig. :o)
Hilsen
Anne Marie

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Anne Marie

Tak for de mange opløftende informationer om mælkebøtter. Har en meget stor gul mark bag haven og mange mælkebøtter i store dele af plænen, men synes ikke, vi har mange bier i vores have, der ellers er pænt stor og har mange blomster, også tidligt på året.
Jeg vil tænke på bierne næste gang, jeg generes af synet af af mælkebøtter i plænen.

Mvh. Marie Louise

Det lyder umiddelbart pokkers besværligt dække hver enkelt mælkebøtte en sæson. Måske du kunne prøve med form for termisk bekæmpelse... En varm ildrager, loddekolbe eller lign. lige ned i midten af rosetten. Det tror jeg ikke de vil bryde sig om.
Jeg løsner jorden omkring dem med greben, stikker to fingre ned om roden og trækker dem op. Jeg har dog heller ikke så mange.

@Frank. Det var dog det mest uansvarlige jeg længe har set. Der kan man godt nok tale om en plantenyhed der brude risikovurderes.

Hvor mange kender forresten navnet "troldheks" for mælkebøtter?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Kæreste alle sammen!
Læser i slet ikke ugens Havenyt??
www.havenyt.dk/2016/uge19/

Der er en hel masse om mælkebøtter og naturligvis også en opskrift på min egen sirup.

hvis i ikke modtager vores nyhedsbrev så se at komme på listen, så ved i hvad der sker her på havenyt hver uge.

elsk jeres mælkebøtter... de er vigtige for vores natur også for din.

mfh Fanny redaktør på havenyt

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

INDSIGELSE: Det kommer vel i høj grad an på, hvor man kan plukke mælkebøtter til "fortæring". Jeg skal ikke nyde noget af de mælkebøtter der vokser på fortovene på vores vej. (hunde, katte, bios og anden forurening). Noget andet er en mælkebøtter fra rene omgivelser..... Og dem har jeg jo ingen grund til at være ked af.
Jeg er iøvrigt fra den tid, hvor det var moderne at lave mælkebøttevin, uden at jeg dog selv har gjort det.
Ingeborg

Mælkebøtter har vi forskellig indfaldsvinkel til. Mine bier er MEGET glade for dem. Planten giver en dejlig blød og velsmagende honning. Før i tiden fjernede jeg dem nidkært om foråret - nu bliver de stående til de begynder at sætte frø. :=)

Kære Anne Marie
Jeg oplever dog at der netop om foråret er rigtig mange blomster til bierne i vores have. Vi må meget strengt holde øje med at bierne ikke etablerer bo omkring vores siddepladser på terassen. Jeg har store aurikeltæpper, som afløser erantis og vintergæk, blomstrende hække som fjeldribes og ribes m.m.
Ingeborg

@Ingeborg

Tror du ikke at bierne er føget over hegnet sammen med det andet ugræs?

BIER laver ikke bo omkring havestole ect. Det er hvepse der kan finde på at opsætte bo på uhensigtsmæssige steder.
Omkring midten af juni måned kan bierne finde på at sværme, hvis de ikke har plads nok i boet. De sætter sig først i et træ/busk i en stor klump. Spejdere bliver sendt ud for at finde et sted at bo. Et hult træ kan bruges.
Mange af bierne bliver fanget ind igen. Hvis du oplever en bisværm i din have kan du kontakte den lokale biavlerforening

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

For mange år siden lavede min svoger mælkebøtte vin. Han gemte et par flasker oppe på loftet over stalden i 5 år. Indholdet var fantastisk, det smagte nærmest af en kraftig sherry. Havde han bare gemt nogle flere flasker.
Ku vær man sku fylde en gallon med mælkebøtter, så går planterne da til et godt formål.

@Fanny. Den man elsker tugter man.

Hvis man trives med at haven ligner en forladt ejendom og elsker smagen af skvalderkål og mælkebøtter, så for min skyld ingen alarm. Jeg og en del andre trives med at der er nogenlunde hånd i hanke med væksterne i haven.

Jeg har desværre ikke ubegrænset tid til lugning men jeg ret nidkær mht. at få ukrudtet onduleret inden det sætter frø. Jeg er også meget påpasselig med at undgå frø i komposten. På den måde kan jeg holde smittetrykket tilpas lavt til at lugningen er overkommelig.

Køb et par høns og lad dem gå frit i haven, vi har ikke en eneste mælkebøtte i baghaven hvor hønsene går frit om dagen.

Desværre har de ikke samme appetit for skvalderkål. Modsat mælkebøtterne bruger vi til tider skvalderkålen i maden, smager super tilføjet farcen til hamburgere og som fyld på pizzaen, kun de friske skud.

Mælkebøtterne vi har i forhaven går som foder til vores marsvin, den kan dog ikke nå at tygge sig igennem de store mængder der hurtigt vokser frem på det lille stykke forhave vi har.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvis høns virkelig æder mælkebøtter, så- må min nabo gerne holde endnu flere! :-)

Ej, spøg til side: Hvis man har mange mælkebøtter, og ikke kan lide dem, så er det jo en ærlig sag. Kaniner spiser dem gerne, de kan stikkes- og helt nye spirer af mælkebøtte i det meget tidlige forår, kan spises som endivie- som en let bitter salat.
Og så er der mælkebøttevin. Roden kan tørres og bruges som vanddrivende middel.

Børn kan læve blomsterkranse, og man kan tage et stykke stilk, skære enderne op i to lidt lange snit (som et kors), lægge dem i vand- og vupti-hva-behar, har man de nydeligste stramme krøller...
---
Jeg elsker de små gule sole, men efter, jeg har meldt mig i græsklipperhæren, kan jeg jo godt se, at de kan være generende. De smutter jo under skæret, og laver bare- en ekstra lav roset. Og blomstrer igen! ;-)

Marker med mange løvetand, er sandsynligvis afgræsset/slået for hårdt, så der er bar jord, hvor frøene kan så sig/er i jorden.

Jeg er nok også nu!- Den dårlige nabo, hvis mælkebøtters frø flyver over hegnet, og det gør de fordi, jeg slår mere græs, end førhen. Før græskippersygen (som egentlig er : brombær og nælder- kommer-ikke-op-igen-sygen), havde jeg yderst få løvetand. Nu er der mange!

Desværre har jeg også kun fem-seks forkølede belis (fredede)- og ingen ærenpris.

Anekdote-advarsel:

Min gamle far var i sidste del af sit haveliv ansat i Fredensborg Slotspark (vi kaldte den nu bare parken), og kom hjem og kunne fortælle at Prins Henrik, havde mistbænke med mælkebøtter i. Rigtigt, de brugte altså dyrebar mistbænkplads på noget så gement/almindeligt, som løvetand!!
Vi var alle meget undrende, men den gang i 70-erne, var den franske gemal stadig meget eksotisk. Fransk mad var noget med snegle og frølår... Og vinen var fra "Den med tyren".
---
I dag er alt muligt, man kan grave op som ukrudt, stadig eksotisk, men mere spiseligt!

Mvh
Tine- nu - naboen, hvis ukrudtsfrø formentlig fyger over hegnet. Selvom jeg galloperede rundt med monster-motorslåeren i går.