Skrevet af: Tom Andersen, 3. maj 2016 kl. 20.30
Hej
Vi har haft flere forskellige sommerfuglebuske i efterhånden en del år. I forbindelse med stiklingeformering bliver det nu meget tydeligt, at der imellem farvevarianterne er markante forskelle i vækstkraften. Især er den gule, "honeycomb" tror jeg nok den hedder, og den hvide meget kraftige i væksten i forhold til den meget mørke "black knight" tror jeg den hedder og en lidt lysere lilla.
Før formeringen var der også mere beskæring på "de kraftige", men det bed vi egentlig ikke synderlig mærke i, da det tilfældigvis var sådan, at de kraftige gule og hvide var placeret under lidt trange forhold og det derfor var naturligt med et besøg af ørnenæbet i ny og næ.
Er det helt almindeligt?
Jeg ved, at der findes nogle mini-buddleje, som er egnet til krukker, men findes der også nogle mega-store buddleja?
Og så lige det sidste: Min kone hævder at have set en nærmest vinrød variant - men vi kan ikke genfinde den i planteskolerne ved sommertide. Findes der en meget mørk vinrød variant?
Skrevet af: H. Christensen, 4. maj 2016 kl. 5.03
Har en black night og en en pink. Der er også forskel.
Har set en rød der hedder ruby.
Mvh
Skrevet af: Lis P., 4. maj 2016 kl. 13.09
ved fra en at de der mini buddleja ikke bliver ved at være mini,
jeg har ikke set efter hvordan væksten er når jeg formere buddleja, har en hvid, en blå mener jeg og et par andre
Skrevet af: Tom Andersen, 4. maj 2016 kl. 17.55
@H. Christensen
Hvilken farve er kraftigst i væksten?
Synes ikke jeg kan finde sorten Ruby ... Royal Red er nok noget af det tætteste, mener hun. Vi må se den i real life i en planteskole til sommer.
@Lis
Er der markant forskel i vækstkraften / størrelsen imellem nogle af dine farvevarianter?
Skrevet af: H. Christensen, 4. maj 2016 kl. 18.01
Black Night er kraftigst i vækst.
Den røde hedder helt nøjagtig Miss Ruby.
Var i et større landsdækkende plantecenter med kæresten og så den. Hvor ved at købe den men det bliver til næste år.
Mvh
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 5. maj 2016 kl. 8.27
min erfaring er at stiklinger af planter med kraftig vækst osse giver stiklinger med kraftig vækst - men nogle af de mini planter man køber kan desværre have fået væksthæmmere - og så vil stiklingerne være noget kraftigere i væksten
Skrevet af: Tom Andersen, 5. maj 2016 kl. 8.50
@Mogens
Ved du om man kan sige noget generelt om størrelse kontra farve blandt buddleja?
Den gule "honeycomb" (meget livskraftig) er jo en afviger på både størrelse og blomsterstand (mindre / delte) og er nok bare sin helt egen.
Men tager jeg den mørke "black knight" og sammenligner med den hvide "no name", så er der umiddelbart kun livskraft /størrelse til forskel, men den forskel er også markant. Den hvide har nærmest dobbelt så kraftig vækst.
Selv om alle planterne ser sunde ud kan det jo være, at den mørke har en sygdom.
Du har ikke observeret denne forskel i "livskraft" imellem farvevarianterne?
Skrevet af: Ayoe B. P., 5. maj 2016 kl. 9.50
Jeg har selv en hvid og en blålilla, hvor den hvide altid har været mere livskraftig end den blålilla. Dog var der en vinter hvor begge frøs ned og vi havde en sommer helt uden blade og blomster, hvor vi savede buskene ned om efteråret, i forventningen om, at vi havde mistet dem. Heldigvis kom den hvide igen året efter, hvor den skød fra jorden - og er nu igen, en stor flot busk.
Men nu har jeg undersøgt det med rødlige farver som der bliver snakket om herinde og har fundet den mest rødlige jeg har kunne finde. Den hedder "Royal Red" og fandt den bl.a. her, hvor den er samplantet med en blå og en hvid, med en sjov fyrværkerieffekt til følge. ;)
www.bakker.dk/produkt/sommerfuglebusk-mix/p_JM/?utm_source=google&utm_medium=merchantcenter&utm_campaign=googlemerchantcenter&channel_code=735&product_code=66387161p_JM?s2m_channel=735&gclid=CjwKEAjw3qu5BRC-0uCw8O6Y5zcSJAA_WtdLWppfVSEZ2jhe-IWTRQLwFvj2X1yjAdr4OpSZaEoaNRoCranw_wcB
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. maj 2016 kl. 12.36
Åh nej, jeg har set sommerfuglebuskene i linket. Mere sjælden end køn er min helt egne mening om det miskmas af farver.
Ingeborg
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 5. maj 2016 kl. 13.37
Eftersom jeg i Frankrig har set sommerfuglebuske gro både halvvildt og tamt, stort set alle mulige og umulige steder, tænker jeg at ideen med netop rød, hvid og blå (tricoloren) sommerfuglebuske sammen også må være fransk.
Synes nu også det er mere sjældent end kønt, selvom jeg godt kan se fyrværkerieffekten.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. maj 2016 kl. 14.02
i visse lande er sommerfuglebusken en invasiv plante, som lider samme skæbne som bjørnekloen hos os.
ingeborg
Skrevet af: Tom Andersen, 5. maj 2016 kl. 14.18
@Ayoe B. Primdal /7
Ja, Royal Red er også den mørkeste vi kan google, men vi må se den i en planteskole til sommer for at vurdere om den er så mørk som det ønskes. På nogle billeder kunne det godt være den og på andre er den for lys, men det er nok de sædvanlige fototekniske årsager.
Gad vist om "budleja tricolore" er podet eller blot sammenplantet? Må lige være sagen for georgine-entusiaster :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.