Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2016 kl. 16.50
Jeg har prøvet at finde noget om beskæring af min høje træagtige 30 år gamle cotoneaster, som har mange små stammer fra jorden og forgrener sig i ca. 2 m højde. På sin vis er det en elegant plante, men jeg vil gerne have at den forgrener sig længere nede. Kan jeg save den ned til 1 m allerede nu?
I googles billedmateriale er der mest krybende cotoneaster.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2016 kl. 17.01
træsgtig= træagtig - beklager
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. april 2016 kl. 9.42
Det har været meget svært at finde nogen beskrivelser af min cotoneaster, som dog kendes med navnet Cotoneaster Frigidus eller Frigidis.
Dens stamme/er er voksende som f. eks hasselnøddetræer. Jeg vil tro at der findes en del af dem i gamle haver. Desværre har jeg ikke fundet noget om beskæring af store træer. Jeg har nogle mindre træer/buske, som fra starten er klippet ned jævnligt.
Jeg er næsten sikker på at den vil tåle nedsæring til jorden, men det er ikke det jeg gerne vil.
Er der nogle regler for, hvordan buske og træer bryder efter beskæring?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. april 2016 kl. 9.49
Et link til en engelsk side, som forklarer lidt om en beskæring.
www.gardenersworld.com/plants/cotoneaster-frigidus-cornubia/3274.html
Ingeborg
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 19. april 2016 kl. 21.25
Du skærer den bare ned til den højde, du ønsker.
Den skal nok skyde igen.
Har du ikke et foto, så du kan få navn på dit træ/busk?
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. april 2016 kl. 19.34
Hej Anne Marie
Jeg har kigget lidt nærmere på min cotoneaster, og måske er det meget fint at den danner "overstander" til de andre planter i bedet.
Jeg kan bare ikke forlige mig med de der kryds og tværs grene. Måske skulle jeg nøjes med at fjerne de grene der vokser på tværs.
Jeg er udstyret med en hjerne, der ikke er så tilfreds med skæve ting, hvilket ofte er ret irriterende, men sådan er vi jo forskellige.
Af samme grund kan jeg så godt li' f. eks. hjertetræer, der har en så harmonisk grenopbygning.
Jeg forestiller mig min cotoneaster som et fint træ, med overhængende grene som en paraply.
Hvis jeg klipper den ned til den højde, hvor den begynder at forgrene sig, kan jeg måske ved gentagne klipninger fremelske et flot træ med overhængende grene?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. april 2016 kl. 19.36
Det er lidt svært at fotografere i øjeblikket, hvor der er mange andre grene.
Ingeborg
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 20. april 2016 kl. 21.19
Jeg synes du skal udtynde busken til nogle få stammer og rense dem for sidegrene, så man kan se igennem og under den.
På den måde kan du nok få paraplyformen frem.
Skærer du den ned får du bare et vildnis igen.
Alle træer skal helst være lige, når man er vokset op ved vesterhavet.
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. april 2016 kl. 14.29
Hej Anne Marie
Jeg har været ude med ørnenæb og sav - og som sædvanlig kan jeg slet ikke styre mig med den slags redskaber i hånden. (Mandens påstand!) Jeg burde nok have fjernet et par grene mere nede fra jorden. For harmoniens skyld skulle det måske være en af de nyeste grene nede fra jorden. Nu må jeg se at holde den i ave løbende.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. april 2016 kl. 14.31
Ps.
Det tykke lag mos, som jeg lagde som jorddækning var begyndt at gro igen, så det blev lige vendt med en "høtyv". Nu lader det til at være dødt og i ro.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.