Skrevet af: Grit Radich, 15. juni 2015 kl. 9.34
Jeg har en skøn terrasse med fuld sol størstedelen af dagen. De sidste mange år har der på denne terrasse op ad den ene mur stået et ferskentræ, som vi har været meget glade for. Træet har givet skygge, frugt og ikke mindst en masse hygge ved at forskønne terrassemiljøet. Men nu må vi fælde træet, da det er sygt.
Jeg er derfor på udkig efter et nyt træ, vi kan plante på terrassen op ad muren. Men jeg aner ikke, hvad det skal være. Kan I hjælpe? Det behøver ikke være et frugttræ, men det må gerne være et kønt træ, som måske bliver max 3-3,5 meter, og som i sommerperioden har en bladekrone, der giver lidt dække og skygge, men uden at være kæmpe stor og bred.
Jeg håber, at nogle herinde kan komme med nogle gode idéer til et muligt træ til vores terrasse.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 15. juni 2015 kl. 11.50
det kunne være en RØSNÆS figen eller pære-æbletræ
Skrevet af: Anja Egeriis, 15. juni 2015 kl. 12.27
En paradisæble af en slags?
Skrevet af: Flemming Hjortborg, 17. juni 2015 kl. 22.43
Hej, Et godt træ til terrassen er Sydbøg, Nothofagus antarctica. Et lille fingrenet træ med meget små blade og en fin bark.
Skrevet af: Tine Horsum, 19. juni 2015 kl. 2.53
Jeg har Conferencepærer opad min sydmur, de står i ren grus, så de skygger ikke meget. Men de bærer godt!
Mvh
Tine
Skrevet af: Lars Holt, 19. juni 2015 kl. 9.59
En spisedrue er også en mulighed.
Der bestemmer du med opbindingen, hvordan det skal skabe skygge.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.