Skrevet af: Tina Ludvig-Nymark, 29. maj 2015 kl. 10.47
hej
Vi har fået anlagt ny forhave/indkørsel, hvor der er lagt an til et rundt bed i ca 80cm højde med en diameter på 8 meter.
Jeg vil rigtig gerne høre forslag til, hvad jeg kunne plante i bedet - og evt. hvordan bedet kan bygges op.
Vi har snakket om et træ af en eller anden slags(her er jeg rigtig glad for japansk kirsebær eller blodbøg - begge hængende) og ellers masser af blomster, som blomstrer gennem hele sommeren på forskellige tidspunkter. - her er pæoner et meget stort ønske, men ellers er det frit slag - I ved nok mere om det end jeg:-)
På forhånd tak for hjælpen :-)
Skrevet af: Doris Møller, 30. maj 2015 kl. 10.43
Hej Tina Ludvig-Nymark
Netop forhaver er så vidt jeg ved noget af det sværeste at indrette. I hvert fald ser man uhyggeligt mange kedelige eksempler. I har da i hvert fald ønsket jer noget frodigt. Alt for tit ser man, at forhaverne ligner stenørkner! Og hvor skal alt det regnvand løbe hen, når folk plastrer deres haver til med fliser?
Hvis jeg var jer, ville jeg begynde med at skrive ned, hvilke funktioner forhaven skal udfylde.
Skal man kunne opholde sig der altså, skal der også være en bænk eller terrasse?
Skal forhaven beskytte mod indkig fra vejen?
Skal beplantningen give læ?
Og så skal man jo også tage hensyn til de betingelser, beplantningen har. Er der lys? Hvilket verdenshjørne vender den imod?
Når du endnu ikke har fået nogen forslag, er det måske, fordi vi ikke rigtig har noget at gå efter.
Med venlig hilsen
Doris Møller
P.S. Nu ser jeg, at I har planlagt et bed, der er hævet 80 cm. Umiddelbart har jeg lidt svært ved at se det for mig i en forhave. Men det kan være, at det bliver fint.
Skrevet af: Tine Horsum, 30. maj 2015 kl. 15.19
Skal det være et helårsbed? Eller bare et bed, der er kønt at se på- noget af året?
Nogle af de smukkeste bede, jeg har set- var kommunale! (De er desværre sparet væk nu).
Løgplanter (vintergæk, krokus, fraxilaria (disse bliver pænt høje og står med grønt længe)- og så små roser (knæhøje). Desuden skal der bunddække til: Hasselurt, guldnælde og guldjorbær fx. Der er også en rigtig flot rødbladet en, som de bruger i Søndersø, men den ved jeg ikke navnet på.
Rødbøg bliver stor! Den er længe om det- men den er et stort træ, og bøg har det med at forsure jorden- for at modvirke konkurrence.
Personligt kan jeg vældig godt lide Magnolia, men de er også til den halvsure side.
Ellers skal du måske gå all in i røde ting: Pæoner, røde bunddækker- og rød løn. Også vælge nogen stauder, der bliver høje i gulliggrøn/hvid- eller grågrøn. For at give kontrast.
Hvilke materialer er højbedet i? Det må jo også gerne matche! Kampesten er måske bedre til noget lidt mere vildt- end beton- og træ er til noget helt andet.
Har du forresten overvejet et fuglebad? Eller bare at lave et spejlbassin? Med vandplanter? (Man SKAL ikke have fisk, medmindre man vil have dem).
Nå, det er fra mit idékatalog- med løs hånd.
Held med, hvad du kommer frem til!
mvh
Tine
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 1. juni 2015 kl. 8.53
et foto vile være fint og angivelse af verdenshjørner
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juni 2015 kl. 9.17
Sådan som du har formuleret dit spørgsmål er der vist ingen, der kan komme med brugbare svar. Det kræver et foto. Ellers svarer dit spørgsmål til: "jeg vil have noget til mine fødder". Creme, strømper, sandaler, gummisko, træsko, High-heels ????
Ingeborg
Skrevet af: Tina Ludvig-Nymark, 2. juni 2015 kl. 12.39
Tak for jeres forslag. Jeg forstår godt, hvis I har brug for billeder, så jeg har vedhæftet et par stykker. men bedet er slet ikke lavet færdig endnu. Ideen er, at der skal bygges en murstensmur op rundt om bedet, som jo så skal fyldes med jord og bedet starter dermed 80-100 cm over flisebelægningen. (Ja, jeg har også lidt svært ved at forestille mig det, men manden er jo murer!?!?!;-) Jeg tænker at finde de blomster, jeg bedst kan li' og plante dem tilfældigt i bedet. Jeg tror også, at der bliver nødt til at være nogle trædesten, for det skal jo ordnes.
Vi har tidligere haft granitskærver i et bed og jeg havde tænkt på at have dem igen, men jeg ved ikke om bunddække er bedre.
Jeg har også tænkt om man skulle investere i en anlægsgartner, for det er jo et kæmpebed.
Forslag er fortsat velkomne:-)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2015 kl. 14.22
Hej Tina
Og undskyld mit tidligere svar. Nu kan vi da se, hvad det drejer sig om. Jeg går ud fra at det er husets nordside vi kan se. Men der kommer jo til at blive sol næsten døgnet rundt - hvis solen ellers skinner :-). 80 cm høj mur er sikkert fin - men hvorfor ikke nøjes med mindre? Der kan opstå en del problemer, hvis der plantes store træer som har overfladiske rødder. De vil hurtigt nå ud til muren - og hvad så? Birk f. eks. vil hurtigt nå muren. Et andet problem er for meget vand - og omvendt også for lidt vand. I meget våde perioder vil "bassinnet" soppe i vand, og i tørre perioder er du nødt til at vande meget. Derfor må dit plantevalg afvejes meget nøje.
Mit forslag kunne være: Hjertetræ i midten, The Pink Flairy roser og lavendler - ikke rundt om, men i grupper, gerne blandet med nogle grønne planter, som Hosta og Heuchera.
Men alt er jo smag og behag.
Vi har et stort rundt bed af samme dimension, hvor der oprindelig stod et grantræ (fældet nu). Men der stod også nogle Rhododendron fra ældre tid. (måske også en mulighed for dig, men det skal du bestemme inden der er fyldt op med jord, for Rhododendron kræver Spagnum).
Det passer til vores have at bedet ikke er symetrisk, men om det vil se fint ud hos Jer? Selvfølgelig behøver der ikke være et højt træ lige i midten, men pas på med at bedet ikke bliver "sidetungt".
Noget du også bør tænke på er om du vil have en tæt beplantning, som ikke kræver lugning - altså må der et bunddække til, passende til det du iøvrigt planter. (Hosta, lodden Løvefod osv.)
Det er sikkert svært for dig at bestemme, hvad du vil med bedet, men I må da have haft et eller andet i tankerne?
Du får lige et par billeder
Med venlig hilsen - Ingeborg
Ps. billedet er taget for 5 minutter siden
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2015 kl. 14.30
Jeg var ked af at det mere end 40 år gamle grantræ måtte fældes, men det var blevet for stort. Det blev fældet for 3 år siden. På grantræets plads blev der plantet et hjertetræ, og nedenunder blev der plads til meget andet. En flot busk er Korea kornellen. Den vil også være flot - måske flere af dem - i dit runde bed.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2015 kl. 14.36
Min koreakornel plantet for 2 år siden
Ingeborg
Skrevet af: Tina Ludvig-Nymark, 2. juni 2015 kl. 15.08
Tak, tak - ja, jeg prøver også at få ham lidt ned i højden - nu må vi se om det lykkes:-)
Gavlen er faktisk østvendt (tror jeg nok :-() og ja, der kommer fuld sol indtil kl. 16.
godt at høre om de praktiske ting, der skal tages højde for - det skal lige gennemtænkes en gang.
om vi har haft en idé, tja, men nok ikke tænkt den til ende - det er os i en nøddeskal:-(
Men dit bed ser fantastisk ud.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2015 kl. 17.29
Tak Tina
Jeg glemte en helt anden ting og det var frostsikring af sådan en mur, hvor jorden presser på. Normalt laves sådan en opbygning af specielle støttesten og for at den ikke skal skride, når den er lavet af løse sten beregnet til formålet, bliver sådan en støttemur altid sat sådan at hvert lag ligger forskudt bagud for næste lag. Når din mand er murer, ved han sikkert noget om mure, men anlægsarbejde er vist lidt anderledes end lodrette mure. Jeg har set en mur bygget op af lodrette mursten - en enkelt sten - og den skred efter den første vinter.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.