Skrevet af: Dorte Birch Nielsen, 26. april 2015 kl. 9.03
Er der nogen der ved hvor man kan købe microkløver-frø? Det skulle hjælpe til at minimere mos og andet ukrudt i plænen. Jeg kan kun finde som del af en græsblanding men ikke rene mikrokløver-frø som jeg kunne tænke mig at prøve at så på pletter i min etablerede plæne.
Skrevet af: Peter A., 26. april 2015 kl. 9.47
Mikrokløver hvad er det for noget ??
Skrevet af: Tilde P., 26. april 2015 kl. 9.54
Mikrokløver er en speciel fremavlet sort af hvidkløver med små blade og lav vækst.
butik.hunsballe.dk/shop/hvidkloever-abercrest-426p.html
Skrevet af: Jan E, 26. april 2015 kl. 10.17
Jeg lytter lige med her ...
Synes microkløver, til forbedring af græsplænen, lyder spændende - men jeg tænker bare, om plænen ikke kommer til at se "kunstig" ud?
Skrevet af: Søren S Duun, 26. april 2015 kl. 11.05
Jeg har engang fået en håndfuld af disse frø til afprøvning og det er ikke den store foreskel der er. Desuden var de lidt svære at få etableret .
Du kan lige så godt købe en almindelige kløver og iblande . Hvis du gøder din græsplæne med meget kvælstof, vil kløveren dø gør dig . Det gælder både den lille, mikroen, og den almindelige .
Skrevet af: Dorte Birch Nielsen, 26. april 2015 kl. 11.15
Tak Tilde, for linket, men det er godt nok en stor portion og dyr...... så hvis der ikke er den stor forskel på mikro og den alm. kløver, skal jeg måske bare så den.
- Og til Jan. Jeg har jo ikke prøvet det, men husker at der var hvidkløver i min barndoms plæne - til min fars store ærgrelse, mens jeg synes det så ok ud. Men vil du have en traditionel græsplæne vil du nok ikke kunne lide det. Rent græs er bare unaturligt, da der i naturen altid vil gro en blanding af én- og tokimbladede planter, så derfor skal vi kæmpe en hård kamp mod naturen for at få en ren græsplæne.
Skrevet af: Dorte Birch Nielsen, 26. april 2015 kl. 11.18
til Søren vedr. gødning: det er jo endnu en af fordelene ved at blande græs og kløver; nemlig at kløver er kvælstofsamlende og man derfor ikke behøver gøde plænen :-)
Skrevet af: Claus K Madsen, 26. april 2015 kl. 11.37
Jeg har set en græsplæne med mikrokløver hos forædleren (DLF-Trifolium). Den store fordel ved mikrokløver er som navnet antyder størrelsen. Den forsvinder ligesom lidt mere i græsset uden ligefrem at være usynlig. Almindelig hvidkløver har en tendens til at rage oven ud og dominere græsset lidt.
Jeg synes ikke det ser unaturligt ud. Det giver en plæne som fremstår grøn og velnæret. Ser man tæt på vil opdage at det ikke kun er de smalle græsstrå den består af, men det gør ikke mig noget.
Skrevet af: Tom Andersen, 26. april 2015 kl. 11.47
Og hvis vi er en lille, bitte, bitte, smule interesserede i økologi så er kløver i plænen vel et must?
Skrevet af: Dorte Birch Nielsen, 27. april 2015 kl. 7.40
Tak for dit informative indlæg Claus, så vil jeg alligevel søge videre efter et sted hvor man kan købe en lille portion ren microkløver.
Og jo, Tom - enig, både økologi og kløver er et must!
Skrevet af: Søren S Duun, 27. april 2015 kl. 12.03
Hvis man holder høns eller kaniner er græs med kløver det bedste du kan høste , begge elsker det. Hvis du river græs sammen er græs med kløver meget næringsrigt .
På min nordside af huset har jeg næsten kun kløver og p.g.a lyset er den lille og spinkel . Jeg har også meget vand på stykket om foråret . Så kløveren har ringe betingelser .
Skrevet af: Søren S Duun, 27. april 2015 kl. 12.10
Du kan ikke købe den ren endnu . Det har noget at gøre med at der stadig er patent på den men du kan købe blandinger med den i . Hvis din jord indeholder meget ukrudt eller har høj kvælstof får du ikke held med den
Her hat du bedre held med den hvidkløver sort, der hedder "nanok" og som ikke er så stor i bladene som andre sorter .
Skrevet af: Dorte Birch Nielsen, 27. april 2015 kl. 12.53
Det lyder interessant med nanouk.....men den kan jeg bare heller ikke finde til salg noget sted :-(
Kender du et sted hvor jeg kan købe den?
Skrevet af: Claus K Madsen, 27. april 2015 kl. 12.54
Hvis man måtte ønske det tror jeg det er nemt at si kløverfrøene fra en græsblanding med et dørslag eller lign.
Jeg kan ikke se hvorfor patentet skulle blokere for at sælge frøene rene.
Skrevet af: Tilde P., 27. april 2015 kl. 13.15
Der er ikke patent på det frø, men der skal betales forædlerafgift.
Der kan købes alt det frø, man ønsker jf. link i #2.
Hvis man selv vil sortere kløverfrø fra en færdig blanding, kan man bare gøre det. Forædlerafgiften er betalt.
Skrevet af: Søren S Duun, 27. april 2015 kl. 15.03
Det var nok mig der har misforstået noget i sin tid, men kunne de sælge mig noget græs oveni så.....
Jeg syntes bare at de vogtede over det dengang . Med hensyn til nanok så kan du købe den hos hunsballe frø . Desværre sælger de ikke mindre end 2 kg ad gangen og jeg mener ikke at spire procenten falder til 0 efter ca. 5 år . Så du skal have store arealer hvis du skal bruge 2 kg.
Prisen var for år siden ca. 65 kr kg. Men regn med noget mere i . Du kan bruge det i den økologiske have som bunddække, efterafgrøde osv. Og i bytte med noget andet. Regn også med at fuglene tager nogle af frøene .
Skrevet af: Dorte Birch Nielsen, 27. april 2015 kl. 19.42
Hej igen Søren. Jeg tror ikke Hunsballe har Nanouk længere, kan ihvert fald ikke se den på hjemmesiden. Til gengæld har de en der hedder Aber Ace, som beskrives som rigtig smalbladet og som bliver brugt af visse anlægsgartnere. Kender du den?
Skrevet af: Søren S Duun, 27. april 2015 kl. 19.49
Nej , måske en afløser for nanok, spørg husballe om den nye sort de er søde og snakke med. Hvis det er en anlægsgartnerne bruger er den sikker slidstært og tørketålende .
Skrevet af: Karna Maj, 21. september 2015 kl. 19.36
Det er jo altid lidt spændende at afprøve nyt. Det er jo bare en smalbladet hvidkløver.
Den kan fås i ca. 1 kg til en fornufig pris, hvis nogen vil prøve
butik.hunsballe.dk/shop/hvidkloever-aberace-c1-718p.html
Der har været en artikel i Samvirke om den. Her siger eksperterne, at den kan vokse ret kraftig og måske kan komme til at dominere i græsplænen, men så kan man bare gøde, så trives den dårligere. Det er godt nok vildt, at eksperter kommer med den slags anbefalinger med at overgøde for at ødelægge de planter, de anbefaler. Jeg har almindelig hvidkløver i min plæne, men den har da aldrig overtaget græsplænen.
samvirke.dk/forbrug/artikler/saadan-bruger-mikrokloever-graesplaene-holder-plaenen-groen-mosfri.html
Men det vil være godt, hvis nogen afprøver den i praktisk havebrug - lige nu lyder det i artiklen i Samvirke som om, man ikke helt ved, hvordan den vil reagere i praktisk havebrug. Lad i hvert fald være med at så ret mange mikrokløverfrø i første omgang. Man kan altid efterså med kløver i en plæne i foråret, og så kommer der kløver, hvor der er plads til at frøene kan etablere sig.
I en kommentar i et forum var der en, som skrev, at plænen skal slås oftere, da mikrokløveren vokser meget. Det vil min mand i hvert fald ikke sætte pris på - han synes det er tit nok i forvejen.
Skrevet af: Karna Maj, 21. september 2015 kl. 19.37
Jeg tror, at jeg vil afprøve mikrokløver til undersåning i kål. Jo mere småbladet en hvidkløver er, jo mindre konkurrence skulle den give til hovedafgrøden. Fordelen ved hvidkløver som grøngødning er, at den omsættes hurtigt i næste dyrkningssæson, helt op til 50% af kvælstoffet kommer næste års afgrøde til gavn.
Skrevet af: H. Christensen, 22. september 2015 kl. 18.12
Tom
Hvorfor er kløver et must?
Økologi ja men hvad har det med kløver i græsplænen at gøre.
Jeg har det ikke.
Mvh
Skrevet af: Tom Andersen, 22. september 2015 kl. 18.57
Som greenkeeper er du jo vant til "doping" og opdraget til, at det korrekte produkt er lig ensformig monokultur uden blomstrende islæt :-)
Fint du ikke sprøjter din private plæne, men du doserer måske kvælstofgødning? Det kan du undvære ved iblandet kløver.
Med både Bellis, kløver og måske en Mælkebøtte eller to, er der også lidt til insekterne......
Skrevet af: H. Christensen, 22. september 2015 kl. 19.33
Nu bruger vi så heller ikke nogen former for kemiske sprøjtemiddler på den golfbane jeg er på.
Og nej, andre planter end det rigtige græs er ikke velkommen på spillepladen.
At så kløver der får græsset til at vokse hurtigere er da ikke milijø rigtig med ekstra klipning og mere CO2, hvis der da ikke bliver brugt håndskubber.
Mvh
Skrevet af: Tom Andersen, 22. september 2015 kl. 19.40
Kan du ikke rejse rundt og lære de andre klubber det ?
Håndskubber eller solceller på klipperen :-)
Skrevet af: Søren S Duun, 22. september 2015 kl. 20.06
Jeg har hørt at man sprøjter imod regnorme .Er det rigtig?
Skrevet af: H. Christensen, 22. september 2015 kl. 20.14
Det er ikke nødvendig at rejse rundt. Vi har også et forum hvor vi veksler erfaring og metoder.
I dag er der faktisk mange der ikke bruger eller bruger meget lidt kemiske sprøjte midler.
Vi bruger også mere organisk gødning end mineralsk.
Og der kommer flere hybrid og el klipper.
Plus det at en cylindreklipper bruger mindre brændstof end en rotor slåmaskine.
Og en hver kan få en pæn græsplæne ved at sprøjte men det er der da ingen udfordring i.
Mvh
Skrevet af: Tom Andersen, 22. september 2015 kl. 21.33
Det er en glædelig udvikling, at golfbanerne efterhånden holder sig til de lovlige pesticider - det er også relativt nyt:
mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/tilsyn-og-haandhaevelse/tilsynskampagner/pesticider-paa-golfbaner-2014/
Og baggrunden for lovgivningen kan du læse her:
curis.ku.dk/ws/files/42023209/MST_rapport.pdf
Så, jo, det er usædvanligt, hvis du kan holde en green uden pesticider, så det skal du da fortælle mere om til offentligheden og især til Miljøstyrelsen, for de påstår, at det kan man ikke.
Med hensyn til en "pæn" græsplæne, så er jeg nu ret vild med det mix, som det grønne og så farverne i Bellis og Mælkebøtte giver. Og det er så hyggeligt, at flette blomsterkranse med børnene :)
Så jeg fjerner manuelt bare lidt af "ukrudtet" hvert år og holder derved en passende balance og bevarer en plæne, der kan bære at blive brugt til leg.
Men det var kløver vi kom fra.....:-D
Skrevet af: Tine Horsum, 24. september 2015 kl. 18.50
Det blev nævnt længere oppe i tråden, at kaniner har godt af kløver.
Jeg vil lige helt OT oplyse om, at kaniner (heste mflr) ikke har godt af finstrået afklip (plænegræs og hvidkløver), da det let "brænder sammen" (gærer). Til det formål er rødkløver bedre, men kaniner mv kan selvfølge sagtens selv afgræsse arealer. Men grovfoder med struktur er meget vigtig for kaniner (og heste...).
Mvh
Tine- fhv kaninavler og nørd...
Skrevet af: Søren S Duun, 25. september 2015 kl. 23.24
Hej Tine
Det er mig der længere oppe nævner at man kan bruge en blanding af græs og kløver til kaniner. Du har ret i at man ikke skal give dem for meget da man risikere trommesyge (tror jeg nok det hedder).
.Men jeg syntes bare ikke det var relevant i denne sammenhæng. Men godt du lige nævner det.
Skrevet af: Jan E, 17. april 2020 kl. 13.59
Jeg genopliver lige denne gamle tråd.
Ifbm. etablering af en remisse/mini-skov overvejer jeg at så nogle striber mikrokløver (rene, uden græs iblandet) = som "bunddække" (uklippet, uden pasning)
1)
Er der nogen af der ved, om mikrokløver breder sig med tiden, eller er den rimelig stillestående?
2)
Mikrokløver-frø koster 120 kr. pr. 500 gram.
Men jeg kan se, at der findes billigere kløvertype (Hvidkløver/Jordkløver). Breder disse kløvertyper sig. Ved i det?
Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal vælge.
Skrevet af: Søren Duun, 17. april 2020 kl. 21.53
Jeg mener at kan huske at der var copyright på netop mikrokløver, at det var et bestemt frøfirma, der måtte dyrke dem. Derfor er de dyre at indkøbe.
Før i tiden brugte man en hvidkløver, der hed Nanok i græs blandinger, men idag bruges en nyere sort med lidt bedre egenskaber. Kan ikke lige huske hvad den hedder, men jeg tror ikke at det spiller en rolle.
Jeg mener at have læst at netop kløver bliver småbladet når den bliver slået, så jeg ville hellere købe en alm hvidkløver og så bruge den. Den koster Ca 70 til 80 kr kg. Men desværre sælges den kun i 2 kgs poser. Hvis du ikke skal bruge så meget kan du købe små poser i din nærmeste Helsam butik.. Dem, der sælger helseprodukter, da kløver dyrkes på samme måde som karse, dvs at det er kimbladene man spiser..
Jeg bruger en hvidkløver til at så efter i græsplænen, der hvor jeg høster grønt til mine høns.. De elsker det..
Skrevet af: Lone Brems, 18. april 2020 kl. 10.39
Hej Jan E
Der findes masser af erfaring blandt jægere (Jagtens hus ved Rønde) og i Naturstyrelsen om sammensætning af planter (dvs både urter, buske og træer) i vildtremiser. Brug af den rigdom - begge steder er der produceret god skriftlig vejledning!
Det er vigtigt at overveje, hvad jordbunden er bedst egnet til - og hvilket dyreliv, du vil tilgodese. Og dermed også, hvad du får et godt resultat af at plante og så.
De store linjer lægges jo med træer og buske - og rummelige lysninger til urter og græs.
Muligvis er der på stedet en frøbank / rodsystemer fra urter i jorden, som så at sige kommer til at "overhale indenom" hvad du nu måtte beslutte at så. Så kan dyrt frøindkøb være en mindre god investering...
Og det er vigtigt også at forholde sig til, at hjemmehørende vildtarter, insekter og fugle fint klarer sig med de urter, som er hører til på stedet - og at de har brug for, at der er pletter, hvor disse kan trives uden konkurrence fra udsåede, såkaldte kulturplanter.
Hvis du eksempelvis udsår kløver (som er kvælstofsamlende) og den trives godt så vil den (for en tid) udkonkurrere urter, som er essentielle for et rigt dyreliv - fx Blåhat, violer, lancetbladet vejbred osv. Det vil være skidt for mange slags insekter.... de har med deres korte et-årige ynglecyklus kun én chance for at bringe arten videre. Hvis de ikke finder, hvad de har brug for slutter festen så at sige.
Jeg håber, du finder gode eksempler på løsninger, du kan bruge - og måske kommer i snak med nogen, der har gjort sig erfaringer på feltet !
Venlig hilsen
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.