Forum

Hvilke planter kan tåle vind?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Stine K., 12. april 2015 kl. 14.44

Først og fremmest Hej! Jeg er ny herinde, og jeg håber I kan hjælpe mig, jeg er nemlig ret "grøn" ud i havearbejde.

Vores have er desværre gået fra hyggelig og privat, til åben og semi-offentlig, på et par år. Da vi for 10 år siden flyttede ind, var der birketræer langs den ene side af haven, og syrener langs den anden. Begge dele på vores naboers grunde, men de hang ind på vores grund og rammede vores have smukt ind.

Vores have er meget lille så, det var en stor hjælp at vores naboer sørgede for vores læ. :)

Nu er det hele så savet ned og rykket op, og vores have er nu åben og noget vindomsust.

Derfor håber jeg I kan hjælpe mig med at finde planter der kan læ, helst hele året, samtidig med at de kan se kønne ud.

Håber I har nogle gode bud?

På forhånd mange tak!

1 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 12. april 2015 kl. 19.09

Hvor bred er haven?
Har du selv nogle forestillinger om, hvordan det skal se ud?

2 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. april 2015 kl. 21.15

Hej Stine K.

Jeg vil gå i samme spor som Lars Holt - nemlig det spørgende:

Bor du tæt ved vestvendt kyst ?
Er jorden til "den sandede side" eller til "den lerede side" ?

Når dine naboer har ryddet hhv. birk og syren, er det så fordi de gerne ville opnå mere solindfald på egne grunde ?

Er der ukrudtsproblemer ? (senegræs for eksempel)

Kan (og vil) du bruge plads på fritvoksende buske og træer - eller tænker du i retning af klippet hæk ?

Når du har meldt tilbage, vil jeg gerne komme med nogen bud - og det gør Lars Holt temmelig sikkert også ;-)

Venlig hilsen fra
Lone

3 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 13. april 2015 kl. 7.09

Hej Stine,

Jeg ville vælge bambus. Den gule bambus, som er på markedet i dag, blomstrede første gang tilbage i 70'erne, siden har man taget frø og sået igen. Det betyder, at den gule bambus, også solgt under navnet fargesia murielae først blomster igen efter ca. 110 år. Du får hurtigt genoprettet læ og privatliv i haven, allerede efter 3-4 år opnår den gule bambus en højde på 3 meter og så er den tæt fra rod til top.

Der går mange rygter om, at den er så frygtelig at fjerne, når den har blomstret, men det er nærmere en misforståelse af håndteringen af dette. Den er meget nem at fjerne med de rigtige teknikker, men igen med al respekt for, at vi lever længere i dag, så tror jeg næppe, at du er her om ca. 100 år :-)

God fornøjelse

4 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grete Gellert, 13. april 2015 kl. 15.50

Hej Stine!
Plant da syrener igen.de er vindfaste ,hurtigvoksende og vælg dem i mange farver, så bliver blomstringen flot. Grete

5 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Stine K., 13. april 2015 kl. 18.43

Vores have er vestvendt og vi er så heldige at vi har rig lækker muld.

Haven er ca. 12m i den ene ende og 7 i den anden. Bredest ned mod vores terrasse. Den er ca. 10 meter "lang".

Min mand nægter bambus (tror han har traumer fra sin barndomshave), så det er ikke en mulighed.

Vi har talt om bærbuske, men jeg er i tvivl om jeg er tålmodig nok til at vente til de bliver store nok til at give læ.

Vores naboer har fældet henholdsvis fordi 1: Ungkarl der hellere vil feje sin have end luge den. 2: birketræerne røg fordi de simpelthen ikke bød sig om dem. De har ikke planer om at plante nyt.

Takker for svarende så langt.:)

VH Stine

6 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Stine K., 13. april 2015 kl. 18.47

Hov glemte at svare på et spørgsmål.

Vi tænker fritstående, vi har en hæk på ca. 120cm - men den kan slet ikke læ nok.

Vores have ligger forøvrigt i 2 niveauer, terrassen i samme som huset og haven 120cm over.
Vinden suser ligesom ned over terrassen, forstår I? Eller skal forsøge med en bedre forklaring?

7 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria., 13. april 2015 kl. 18.56

Overvej Kirsebær laurbær ...
Kraftig stedsegrøn flot busk.

8 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 14. april 2015 kl. 8.48

kirsebærlaurbær bliver vind og frostskadede hvis de ikke står i læ lad dog hækken vokse sig højere og plant syrener de kan klare det.

9 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 14. april 2015 kl. 10.06

Hej Stine K

Tak for din beskrivelse - det gør det meget lettere at forestille sig, hvad det er for en have, der skal skaffes læ i!

Jeg har to forslag til Jer:

Det vindbrydende element kan måske komme meget tæt på terrassen uden at skygge ubehageligt meget, hvis I kunne forestille Jer skråtstillede espalierer som beskæres flere gange om året.
Hvis I planter løvfældende træer vil I i den lave vintersol alligevel få en masse lys ind i huset om eftermiddagen.
Og I vil kunne sidde på terrassen og kigge ud mellem stammerne - som hvis I sad indenfor et skovbryn og øjet søgte det åbne land udenfor skovbrynet....

Plant med 2 - 3 meters mellemrum ud i haven et par meter fra terrassens en række af træer. Det kan være avnbøg, lærk eller frugttræer (men nok ikke en blanding - af æstetiske grunde). I bestemmer selv stammehøjde og espalierets højde og bredde
Det er lettest for Jer at komme videre på en sikker måde, hvis I køber træer, der er forberedt til at skulle beskæres til espalier.
Kontakt en specialplanteskole (i Holland er de rigtig dygtige til den slags!) og - hvis I har tid - mød foråret i parkerne dernede - der er masser af eksempler tilpasset den lille have!

Lån Jer frem til Jørgen Vittrup's lille håndbog " Beskæring sådan får de mere lys og bedre frugt". Bogen kan give Jer en fornemmelse af, hvad for en opgave, det er at holde et træ i en forudbestemt form og størrelse.

Det vindbrydende element kan også - hvis terrassen har størrelsen til det - komme helt ned på selve terrassen.
I kan opbygge nogle palleramme-kasser, sætte hjul under, fylde god jord I og så plante nogen spændende hurtigt- og højtgroende ting - for eksempel figen (kræver vinterbeskyttelse mod frost hvis den står i kasse), pil eller høje græsser (igen her: prøv at tænke i helhed og beslut Jer for én plante, der giver "karakter" i alle kasser).
I kan så "skubbe rundt" med lægiveren alt efter behov.

Held og lykke med projektet - det er forhåbentlig lige om lidt, at vi allesammen bare MÅ udenfor i solskinnet :-)

Venlig hilsen fra
Lone

10 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 14. april 2015 kl. 10.33

Jeg var også inde på espalier, for pladsen virker noget begrænset.
Jeg tænkte i trådnet/rionet med slyngplanter fra efeu over roser, clematis til vin.

11 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria., 14. april 2015 kl. 12.15

Mogens, kirsebærlaurbær'ene skal nok klare sig. De berørte grene skal blot skæres af, hvorefter busken skyder/gror velvilligt igen. Og imodsætning til den langsommelige syren bliver kirsebærlaurbær hurtig en velvoksen hæk - der virkelig giver LÆ.

12 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Stine K., 14. april 2015 kl. 12.50

Mange tak for jeres bud.

Vi går i tænkeboks, kigger på planter og læser lidt mere.

Umiddelbart virker espalier løsningen tiltalende. Men jeg er ikke sikker på vi kan styre det.

Tusind tak for alle jeres svar!

13 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Stine K., 14. april 2015 kl. 12.57

Det vil ikke give læ på terrassen at lade hækken vokse, da hækken er for langt væk fra den.

Desuden har en en lille twist, vi ikke ønsker at gøre større med vores ene nabo, der helst så hækken klippet ned til 60 cm.

Derfor "holder vi os på egen banehalvdel" i denne omgang. :)

14 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 14. april 2015 kl. 19.44

Man kan i henhold til hegnsloven forlange, at hækken er 1,80 m høj. Men det er ikke sikkert, at det giver et godt naboskab, og da der er andre løsninger I er mere tiltrukket af, så kik på det.
Espaliering på trådnet kan i stor udstrækning klares med en hækkesaks.
Og selv det espalier Lone fremhæver burde ikke afskrække pga arbejdsbyrden.

15 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. april 2015 kl. 16.57

Uha, det er da lige til at blive forvirret af med alle de forslag der er kommet. Her ville det have været på sin plads, hvis du havde lavet en lille plantegning over husets beliggenhed i forhold til grunden - Nor/Syd/Øst/Vest. Afstande til nabo ville også være fint.
Hvad har andre folk i kvarteret? Det giver et fingerpeg om hvad der kan gro.
Bambus - ville jeg sige nej tak til, selvom den først blomstrer om mange år. Vi har haft bambus som blomstrede, blev fjernet, men der er kommet selvsåede op de samme steder. Heldigvis på naboens side - og han har ikke noget imod dem. Kirsebærlaurbær er ofte et kedeligt syn efter vinteren. Jeg har nogle stykker i haven, som kræver meget kraftig beskæring 2 - 4 gange om året. Det er nu også store buske med en diameter på 3-4 meter. Omkring terassen må I kunne skabe læ med nogle "brædder", eller rafter i første omgang. Det behøver jo ikke være grimt! Lad det blive overgroet med f. eks. klematis, klatreroser eller hvis det skal gå hurtigt - med "arkitektens trøst".
Ingeborg - med erfaring

Nyt svar til emnet »Hvilke planter kan tåle vind?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hvilke planter kan tåle vind?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider