Forum

Hvordan laver man en jordvold?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Gitte Friis Hansen, 19. oktober 2014 kl. 13.08

Vi vil gerne anlægge en dejlig bålplads bagerst i vores have, og i den anledning har vi snakket om, at lave en jordvold omkring halvdelen af pladsen.
Vi forestiller os, at den skal være ca 1 meter høj. Men så snakkede jeg med en gartner, der sagde, at hældningen max. må være 30 grader. Det vil sige, at man som hovedregel skal have højden x3 ud til hver side - altså at en vold på 1 meter i højden, skal være 6 meter i bredden! Det synes jeg lyder af meget, og det vil tage alt for meget plads i vores have. Er det for at den ikke falder sammen? Kan vi lave den mere stejl?
Tanken er at den skal give læ, når vi sidder om bålet om sommeren, og at den skal bruges som kælkebakke om vinteren.
En anden mulighed vi havde diskuteret var, at mure eller bruge stolper til at lave en lodret mur omkring bålpladsen, og så lade jord "falde ud" den anden vej mod haven. Men så er det vist noget med, at man skal starte muren et stykke under jorden? Det må helst ikke blive et ALT for stort eller dyrt stykke arbejde.
Er der nogen, der kan hjælpe os med gode råd og vejledning?

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina K., 19. oktober 2014 kl. 13.34

I kunne måske overveje at grave ud til bålpladsen og så bruge den overskydende jord til voldene - så får I dobbelt højde.

Hilsen Tina

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Friis Hansen, 19. oktober 2014 kl. 13.54

Det har vi også tænkt på. Det kunne være fint med en lille "fryde". Men nu var spørgsmålet ikke så meget, hvor vi skulle få jord fra, men hvor bred volden må/skal være i forhold til højden. Og i det hele taget, hvad man skal tænke på ift. stabiltet m.m.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Friis Hansen, 19. oktober 2014 kl. 13.55

Jeg mente selvfølgelig "gryde".

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina K., 19. oktober 2014 kl. 14.14

Jeg tror under alle omstændigheder, at en "indrammet" bålplads skal være stor, da man ellers ikke kan være der for røgen. Synes godt om ideen med gryden, så kan man lave volden i 2 rækker - den første til at sidde på og den næste som "ryglæn". Hvis du vil have mere læ, så sæt spiræa buske på toppen.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 19. oktober 2014 kl. 15.23

Min svoger lavede for nogle år siden sådan en nedgravet gryde med en jordvold, til bålplads. Det har han fortrudt flere gange, for der kom ikke nok ilt til bålet pga. vindstille. Så blev der sat en stor trampolin op som ungerne ikke ville bruge, fordi der var alt for varmt nede i hullet hele sommeren.
Sidste år fyldte han hullet op med jorden fra volden og plantede store spiræa i en halvcirkel. Det virker fint nu.... Hvorfor gøre det let når det kan gøres svært.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 19. oktober 2014 kl. 21.04

Min datter, der sidste vinter var 3 1/2 ville synes, at en kælkebakke på 1 meter i højden ville være ret kedelig, så måske er det ikke ideelt at låse sig fast på ideen om jordvold, fordi I ønsker en kælkebakke?
Og mindre end tre meters længde bliver også ret hurtigt kedeligt...

Når det så er sagt, så googlede jeg bålsted og tog en billedsøgning, der er virkelig nogle gode og flotte ideer. Se nogle ideer her:

Denne er smart - og mobil, så den kan flyttes rundt i haven: www.multimand.dk/Udemad/baalpladsen.htm

Så er der denne, hvor man enten kan sidde på bænkene eller bruge dem som læ, og sidde på jorden og bruge dem som borde. Og så er der plads til brændet: www.bolius.dk/billedgallerier/vis/rund-baalplads-til-haven-lavet-af-firkantede-traestykker-324/

Og så er der denne, som er lavet på toppen af volden, så der stadig er kælkebakke: www.iskov.net/ishoej/_private/2009/Hus%20have%20og%20hygge%20jul09.htm

Jeg så også et eksempel, hvor levende pil var flettet som et læhegn, på samme måde som en pilehytte til børn. Det kan laves så det følger bådpladsens facon. Og så er det jo også levende og grønt.

Men en bålplads ER skønt!

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 19. oktober 2014 kl. 21.51

Gitte din regnemaskine skal måske ha' nye batterier. For en hældning på 30° og en højde på 1 meter giver en bredde på ca. 2x173 cm.
Altså en vold på lidt mindre end 3½ meter.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 19. oktober 2014 kl. 22.29

Hej Gitte Friis Hansen

Jeres kommende jordvold kan opbygges som et traditionelt jorddige med en bredde i bunden på 126 cm, højde på 126 cm og bredde foroven på 63 cm. Disse diger fandtes tidligere mellem agerland og overdrev, omkring kålgårde og i (sten-)fattige sogne omkring kirkegårde.

Kilde:
www.thistedmuseum.dk/Historisk%20Årbog/Årgang%201952/Foged,%20E.%20%20Gærder,%20hegn%20og%20markskel%20i%20Thisted%20amt.pdf

Der er meget god information at hente i Kulturstyrelsens Digevejledning (om identifikation og genopretning af fortidens udbredte digesystemer). Deri er der nogen ret gode tegninger, der viser oprindelige dimensioner på ældgamle jorddiger, som udsatte for tidens tand nu næsten er jævnet med det omgivende areal. Der er også god forklaring omkring dimensionerne på de ofte tilhørende langsgående grøfter, som nu er blevet helt fyldt med materiale fra diget, sandflugt, pløjeaktivitet og fjernelse af træbevoksning (Stød / stubbe).

Endelig er der i Hengssynets lille tidsskrift "Ret og Skel" nr 135, september 2013 også nyttige oplysninger om bl.a. jorddiger.

Kælkebakkeideen - tjah bum bum - jeg ville lede efter en længere & højere udgave et sted i nærheden ;-)
Jeg er helt enig med Freya Grossmann lige her: Det er en enkelt-vinters-fornøjelse for halvandet - toårige at klare sig med en så beskeden udgave af det kildrende sus ved at få fart på i sneen....
Så overvej lige igen, om det er bøvlet værd (der skal flyttes en hel del skovlfulde jord). Og genovervej ihvertfald modellen med en lodret eller næsten lodret side ind mod bålpladsen set i forhold til et lille barns evne til at holde balancen - måske kommer der nogen knubs ud af det som kunne være undgået på en mere afrundet kælkebakke.

Hvis I vælger opbygning med støttemur - så kontakt en anlægsgartner, der vil kunne give Jer gode råd om den bedste fundering på den type jordbund, som er der hvor I bor.

Venlig hilsen fra
Lone

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 20. oktober 2014 kl. 6.33

Kom også til at tænke på Cob-teknik, som bruges i økologisk byggeri. Det er en slags jordbrød...

Se nogle ideer her: www.fornyetenergi.dk/workshops-og-foredrag/cob-workshops-2014.aspx

Bl.a. Er der nogle smukke mure, hvis I dropper kælkebakken. Kan formes så kreativt, som I vil.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Friis Hansen, 20. oktober 2014 kl. 22.10

Mogens, tak for dit indlæg. Vi vil helt sikkert genoverveje den jordvold! Hvorfor gøre sig bitre erfaringer, når man kan lære af andres fejl?

Freya, jeg er ret vild med idéen om at inkorporere opbevaring af brænde. Den var smart! Og den COB-teknik du henviser til, ser også ret interessant ud - man må helt sikkert kunne kombinere de to ting.

Gert, ja jeg kom efterfølgende til at tænke på, at det vist var noget vrøvl jeg fik skrevet. Måske jeg lige skal få snakket med ham gartneren igen :)

Lone, også tak for det du har fundet frem til mig. Og du har ret - en lodret mur kunne godt resultere i unødvendige knubs.

Tusind tak for jeres input - det er en rigtig god hjælp!

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 21. oktober 2014 kl. 8.17

Cob og brændeopbevaring kan helt sikkert forenes. Husk at brændet også skal være i læ, så det ikke bliver vådt ved slagregn.

Jeg gad godt se det færdige resultat!

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Friis Hansen, 21. oktober 2014 kl. 18.53

Jeg skal prøve at huske, at lægge billeder ind. Men det bliver først til næste år, vi får det lavet. Der er lige en stenterrasse, der skal hives op først.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 21. oktober 2014 kl. 19.45

Helt fint - jeg har tilmeldt mig tråden, så jeg får en opdatering ved nye indlæg.

God arbejdslyst!

Nyt svar til emnet »Hvordan laver man en jordvold?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hvordan laver man en jordvold?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider