Skrevet af: Bettina Søndergaard, 4. oktober 2014 kl. 14.40
Hej herinde
Jeg har absolut ikke grønne fingre :(
Eller en masse penge.
Jeg har en baghave der måler 5 X 3,5 m, hvor der skulle være græs, men det de har lagt af rullegræs efter facaderenovering har ikke være beregnet til skygge, så der er minimalt græs, mos og masser af ukrudt. Den inderste meter er der bare jord, da der ikke kommer regn pga tagudhæng.
Hvad kan jeg gøre i denne have, bare så den ser nogenlunde, så jeg ikke får klager?
Ville gerne have lagt fliser. Men det er for dyrt. Kan ikke finde penge til det.
Tænker på den inderste meter at man kunne få lagt nogle perlesten. Men ved ikke hvor dyrt det er.
Men hvad kan gro med meget lidt sol?
Min hund vil meget gerne have lidt græs, da hun spiser det, men kan nået græs gro der?
Eller kan man få noget andet bunddække der kan betrædes?
Findes der sådan noget?
Håber nogle kan hjælpe mig på vej ;-)
Med tanker og gode råd.
På forhånd tak
Skrevet af: Camilla R., 4. oktober 2014 kl. 17.41
Hej Bettina.
Har du været forbi på dba og se under gratis ting. Der er tit nogle der bortgiver både fliser /sten mv. Måske der er nogle i nærheden af dig.
Der findes også græs typer som er beregnet til skygge. Så det er jo kun pengepungen der sætter begrænsningerne. :-)
Ellers så ved jeg ikke om du tænker at det hele skal laves om eller kun den ene meter med bar jord.
Hvis det er den ene meter. Så er fliser/sten måske det nemmeste. Er det hele området så har du jo mange flere muligheder.
Hvis du får skaffet fliser/sten kan du jo lave nogle felter med græs og ellers lægge sten /fliser og indrette med nogle skygge planter osv. Det behøver jo ikke være krævende planter. Der findes mange som er meget lidt pasningskrævende.
Mvh Camilla
Skrevet af: Bettina Søndergaard, 5. oktober 2014 kl. 1.46
Jeg er godt klar over man kan få fliser der Bortgives, men det koster en formue at få dem lagt :(
Har haft folk ude og give tilbud og helt sindsyge beløb....
Har ikke lige 10.000-vis af kroner ud af min førtidspension til det....
Så der bliver ikke lagt nogle fliser i den have....
Da jeg af helbredsmæssige grunde ikke selv kan...
I det inderste stykke er jeg blevet forslået at samle nogle sten og lave et "stenbed".
Så nu er det kun resten....
Ved bare ikke om jeg kan få græs til at gro der. Pt går det jo ikke særligt godt.
Så tænkte bare om der fandtes noget andet man kan gå på...
Ligesom mos (som det ik skal være).
Men et eller andet bunddække ala græs, men som er bedre i skygge (og ja ved godt der er sorter til skygge).
Men kan godt være det ikke findes....
Skrevet af: Tina K., 5. oktober 2014 kl. 20.01
Der findes en bunddækkeplante, som hedder trædebregne. Den kan tåle at blive gået på, så den må da være perfekt til din have. De er lidt dyre synes jeg selv, men måske er der nogen i nærheden, der har nogle de vil dele med dig (prøv evt. www.deljorden.dk).
Inde under tagudhænget kan du plante sankthansurt eller lavendel - de er begge tørketålende. Jeg har nogle gode store skt. hansurt, der nok kan deles til flere. Dem må du gerne få - jeg bor i Greve kommune.
Hvis du hellere vil have sten op mod husmuren, så kan du måske samle ind selv? De sten man finder selv kan være mere charmerende, synes jeg. Det tager selvfølgelig lidt tid.
Hilsen Tina
Skrevet af: Anne Demant, 5. oktober 2014 kl. 23.19
Tror bare du, - hvis altså jeg har forstået dit indlæg korrekt, og du vil lægge perlesten på jord der er lige opad plænen - vil få problemer med at stenene kommer til at ligge inde på plænen.
jeg vil foreslå nogen større sten.
Hosta gror, ligesom græs, glad og gerne i skygge, men lidt vand skal den jo have.
ellers kan du måske sætte lidt krukker på dit tørre stykke, i dem kan du have krydderurter, tomat, og måske lidt blomster. men de skal også have vand./Anne
Skrevet af: K. Langgaard, 5. oktober 2014 kl. 23.57
Hej Bettina, selvom denne løsning tager tid, vil jeg alligevel fortælle, at jeg har sået hosta og lavet omkring 30 små planter, som jeg regner med at kunne plante ud til næste sommer. De er gode til skygge. Lavendel har jeg også lavet selv, de er nemme og tørketålende, men vil gerne have lys.
Hvis du har lyst kan du sende et billede af det sted du skal indrette, så er det nemmere at få indtryk af. Venlig hilsen K. Langgaard
Skrevet af: Freya Grossmann, 6. oktober 2014 kl. 6.33
Jeg har selv skaffet en del trædebregner via deljorden.dk, men der ikke så lette at sende, og jeg har heller ikke overskud p.t.
Men du kan muligvis skaffe hostaer på dba.dk eller deljorden.
Andre skyggetålende planter er fx bergenia, og primulaer. Nu er det jo efterår, og du kunne måske også lægge nogle erantisløg eller anemoner?
Guldnælder er også noget, som mange har for mange af, da den breder sig (men godt kan styres i den lille have - den er ikke aggressiv). Og timian kan også fås i en lav udgave, man kan træde på (dog ikke for meget), søg i søgefeltet på timian, så er der fine artikler - og igen en billig plante at anskaffe - nemmest er nok at så den frem for at købe færdige planter. Det har jeg bedst erfaring med.
Lav en søgning på skyggetålende planter på google, så kommer der mange ideer.
Måske er der noget at hente i denne blog om et haveliv med sygdom: skatbaek.blogspot.dk/p/en-have-bliver-til.html
Skrevet af: Tine Horsum, 10. oktober 2014 kl. 14.16
Ramsløg tåler skygge.
Liljekonal gør det også (undgå dog at have begge dele, da de kan forveksles- og liljekonval er giftig). Løvepote kunne også være et bud.
Og Kærmindesøster! (En superdejlig forårsblomst) De kan gro ret skygget og også tørt. De breder sig fint, og er nemme at styre.
Skygget og tørt har jeg ikke lige bud på- udover, du vander/har krukkeplanter og vander.
Mos er da i det mindste smukt og grønt! Søren Ryge anbefaler det da flittigt, hvor græs ikke kan gro. Ellers er (trædebregner)- bregner en oplagt mulighed.
Held med det!
Mvh
Tine- i foråret har jeg nok nogen Kærmindesøster, du kan få- hvis interesseret?
PS: Hvem i al verden vil dog klage? Så længe det hele ikke er groet til i skvalderkål og nælder???
Skrevet af: Henry G., 10. oktober 2014 kl. 16.18
Bettina hvor i landet bor du, da jeg har rimelig mange trædebregner der kan udtyndes. Henry G.
Skrevet af: Bettina Søndergaard, 10. oktober 2014 kl. 23.28
Ej hvor mange dejlige svar ;-)
Tusind tak ;-)
Vil lige "begrave" mig lidt i det her i weekenden og prøve at Google alle de foreslag I giver ;-)
Jeg bor i Ishøj ;-)
Og skal prøve om jeg kan tage billeder i morgen ;-)
Når man bor til leje, så kan man sagtens få klager, og hvis boligforeningen mener den ikke er holdt, kan de sende en til at ordne den og smide regningen til mig, og det vil jeg selvsagt gerne undgå ;-)
Skrevet af: Bettina Søndergaard, 10. oktober 2014 kl. 23.29
Og den er pt så godt som groet til :(
Så der skal gøres noget ;-)
Skrevet af: Tine Horsum, 11. oktober 2014 kl. 17.21
Åh, på den måde. (Har også boet i rækkehus, men der var frimærkeplænen stik syd).
Hvis haven nu er overgroet, så gå i byggemarkedet og køb nogen solide arbejdshandsker. Så går du ud og rykker det op, du kan. Rodukrudtet vil komme igen til foråret, men så ser "haven" i det mindste ikke overgroet og sjusket ud sålænge. Og rodukrudtet kan så graves op i foråret med greb og spade.
I min rækkehusdims var der fri adgang til en plæneslåer, så der krævede de også, at man slog sit græs. Er det et krav, at haven skal være ryddelig? Det står i din lejekontrakt, hvis det er.
Mvh
Tine- og tal ikke om nælder og brombær!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.