Hydrangea paniculata – hjælp

Fik ovenstående plante i gave i lørdags - den var ikke et ønske, men kan nok klemmes ned i rhodo-bedet med lidt held. Tror det er varianten grandiflor?

For at få plads, kræver det, at den opstammes som træ, hvilket jeg kan se, at den egner sig til.
Det kan såmænd blive flot nok, når den blomstrer i sensommeren.

Men kan I hjælpe? Hvor vinterhårdfør er den? Kræver den dækning med granris? Hvordan skal jeg gøde den? (Et par håndfulde rhodo-gødning lige som resten af bedet?).

Og ikke mindst: hvornår skal jeg gå igang med at opstamme den? Skal jeg gøre det nu samtidig med plantningen - eller vente et års tid til planten har etableret sig?

Den behøver ikke absolut at stå i surbundsjord, en blanding af ½ jord + ½ spaghnum trives den fint i. Skygge midt på dagen har den det bedst med, og så er den tørstig. Vinterdækning er ikke nødvendig. Lidt rodo gødning i for sommeren er fint. Således passer jeg mine, og de har det godt. Og så er den nem at tage stiklinger af, hvis du bliver vild med de flotte store blomster. Eneste ulempe med planten er, at hele efteråret ser den lidt kedelig ud med de halvvisne blade.

Vent med at opstamme til næste år hvor rødderne har fået fat.

Tak, Mogens.
Godt med jorden, for jeg ved ikke, hvordan surbundsbedet er etableret (hvor dybt det går). Forestiller mig, at hydrangea'en får dybere rødder en rhodo'erne?

Jeg er ikke vild med, at folk forærer mig surbundsplanter, som jeg ikke har ønsket mig/har plads til. Det er pludselig lidt for krævende at etablere planterne. Men der er en død azalea i bedet, så jeg håber, hydrangea'en kan få den plads og så med tiden vokse over rhodoerne, som jo også kan blive ret store.

Du kan også overveje at have den i en krukke. Det har jeg haft fint held med, og den kan sagtens overvintre i krukken.

Jeg har efterhånden en del paniculata i haven, for jeg bliver træt af alle de såkaldt hårdføre hortensiaer som så alligevel står som nogle skravlede, halvvisne planter efter en hård vinter. Det problem er der slet ikke med paniculata, den er stensikker hvert år og jeg elsker de store blomsterskærme.

Og den vokser helt og aldeles glimrende i almindelig havejord.

Trine,
Hvis de kan vokse i alm. havejord så er det jo noget nemmere. Der står ofte i skrifterne at de skal have lidt sur jord. Så tak for tippet.

Freya,
Grav lige et godt stykke ned under den udgåede Azalie, for ofte er det nogle rødder fra et træ som snupper næringen fra Azalien. Det kan også være øreflipsyge som smitter de andre.

Tak Mogens. Det var også vigtig viden.
Og godt at den er meget hårdfør, Trine. Jeg køber netop ikke hortensiaer, fordi de ikke er helt vinterfaste.

Jeg vil nu glæde mig over plantens blomstring. Håber den bliver flot om 2-3 år, når den får vækst og form.

Tror jeg fandt årsagen til azaleaens død: den stod ikke i surbund... under et lag af grannåle stod den i ren lerjord, ikke muld. Et par håndfulde spagnum dukkede op, men ikke nok til at kalde det et surbjndsbed.
Nu har jeh så gravet et pænt stort hul, sat potten i, og fyldt op med komposterede grannåle.
Det kostede så en kamp med 3000 myrere!!! Jeg har en luk,et kompostbeholder med gran- og fyrrenåle. Det oplevede myrerne vel nærmest som en gestus: se, hun har bygget en myretue til OS - lad os flytte ind!
Nålene var faktisk pænt omsat her efter 5 måneder, men myrerne var ikke glade for, at jeg hentede nogle spande med deres æg i. Krible-krable-krible-krable...

Der var ingen rødder af betydning, kun tynde rødder fra hækken bagved. Nu er der vandet godt, og så håber jeg, den etablerer sig.

Der er fire hovedstængler - beskærer jeg en ad gangen - næste år - eller tager jeg de tre tyndeste væk på en gang?

Pyh - det kribler stadig!!!