Skrevet af: Niels L., 17. juni 2014 kl. 10.22
Hej,
Jeg har fået stillet en udfordring af min kone om at etablere et rosenbed - dette er jeg ikke så bekymret for det er mere at den skal placeres op af en nordvest vendt væg i en gårdhave, da denne gør at roserne vil være lidt mere fugtige end fritstående. Vi har allerede en klatre-rose på den væg og den lider under meldug.
Så mit spørgsmål er om der er nogle sorter af roser (ikke klatre-roser) som bedre kan tåle at stå i skyggen tæt på en væg som giver mindre luft omkring dem. Dvs. mere meldug resistent end andre. eller skal vi bare droppe at plante roser der?
Mvh
Niels
Skrevet af: Clara Andersen, 17. juni 2014 kl. 17.36
Når du har meldug i din klatrerose, vil jeg skyde på, at der er lidt tagudhæng over den, er det rigtigt ? - Meldug kommer oftest på roser tæt på en væg med tagudhæng, for så får de ikke vand nok af sig selv (har selv prøvet det). - Det kan undgås ved at sørge for at vande dem godt i tørre perioder i forår/forsommer. - Sprøjtning med skummetmælk kan i øvrigt hjælpe lidt på meldug. - Så ja, du kan sagtens lave et bed af ikke-klatreroser, bare du vander dem godt nok, roser vil gerne have vand nok, men ikke soppe i det. - Når roserne (også klatrerose) bliver ældre, 5-6 år, har deres rødder ofte fundet så dybt ned og ud, at problemet med meldug forsvinder.
Skrevet af: Bente Madsen, 17. juni 2014 kl. 19.49
På rosenposten.dk er der en søgefunktion, hvor du kan søge efter skyggetolerante roser.
Skrevet af: Niels L., 18. juni 2014 kl. 12.25
Mange tak for linket det er jo et super sted, men jeg kan ikke se om det er barrods roser.
Skrevet af: Bente Madsen, 18. juni 2014 kl. 17.10
Det er et super sted. Jeg har kun købt barrodsroser der. Fineste kvalitet.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.