Skrevet af: Lone F., 5. juni 2014 kl. 10.39
Købte denne i Netto for 3-4 år siden og mente at der ville komme en stjernemagnolia, men jeg har vist aldrig set blomster.
Ved én af jer havekyndige, hvad det er, jeg har i haven?
På forhånd tak :)
Lone
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 5. juni 2014 kl. 11.02
Det er en magnolia af en slags.
Den, skal så vidt jeg ved, have nogle år på bagen før den blomstrer.
Se evt. her www.havenyt.dk/forum/fri_debat/321.html
Skrevet af: Lone F., 5. juni 2014 kl. 12.52
Tak Vibeke - og super link - for ifølge det, bør jeg nok beskære den.
Hilsen Lone
Skrevet af: Freya Grossmann, 5. juni 2014 kl. 19.03
Jeg beskærer ikke mine magnolia (og det tror jeg, ikke man skal/bør) og de blomstrer fint.
Men det kan vist godt tage nogle år, at få dem i blomst.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 5. juni 2014 kl. 21.07
Har selv en, formodentlig, stjernemagnolie i haven. Den er som din max. 4 år gammel og jeg kunne ikke drømme om at skære i den, fordi jeg mener at vide at netop stjernemagnolier er langsommere, meget lavere, mindre træagtig i vækst end tulipanblomstrende magnolier. Jeg regner med at den bliver ved med at være en busk.
Den tulipanblomstrende jeg plantede samtidig er 3-4 gange så stor og kraftig og den beskærer jeg heller ikke før om tidligst nogle år og da kun grene, der evt. alligevel ville komme i karambolage med græsslåmaskinen.
Skrevet af: Lone F., 5. juni 2014 kl. 21.33
Igen tak for magnolia-rådene @Freya og @Vibeke - den får herefter lov at stå et par år endnu, før jeg foretager mig noget.
Hilsen
Lone
Skrevet af: Mogens; E., 5. juni 2014 kl. 21.42
Jeg har en gammel Magnolia som var omkring fire meter høj, med ganske få blomster i flere år. Forrige år i november besluttede "øvrigheden" at der skulle juletræskæder hen over hele busken. Så savede jeg busken ned i to meters højde i kuglefacon, og der blev dekoreret med et hav af lys.
I dette forår har busken været tæt og flot med masser af store blomster. Altså skulle planten bare pines lidt.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 6. juni 2014 kl. 8.41
det ligner en stewartia pseudomagnolia
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.