Forum

Masser af Hosta

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 31. maj 2014 kl. 9.54

Jeg er ved at anlægge en ny have, jeg har i efteråret sat 1200 stk. små træer og buske, jeg er ved at lægge flis i det hele, men jeg vil gerne have en masse Hosta, Iris, Forglemmigej, Løjtnantshjerter, Lavendel stående langs kanterne, og det bliver altså til mange, og jeg ved godt Rom ikke blev bygget på en dag, jeg forestiller mig at jeg vil prøve om jeg kan så en ordentlig stak i efteråret, men hvordan kommer man billigst til sådan en stak - store portioner, til billige penge.
Jeg vedligger lige et link til opstart af haveforvandlingen.
www.havetip.dk/haveplaner/tegn-haveplan/en-rigtig-haveplan.aspx hvis nogen vil have en fornemmelse af omfanget.

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 31. maj 2014 kl. 10.14

Lavendel kan stiklingeformeres. De andre kan deles.

Mine bedste bud er søgeagent på dba.dk (planter) og at følge med dagligt på deljorden.dk (og annonce).
Jeg har skaffet (og skaffet mig af med) virkelig mange planter ad den vej!

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. maj 2014 kl. 15.39

Hej Johnny Jorsal
Det er et fantastisk projekt du har gang i. Jeg er næsten helt misundelig. Een ting er at vedligeholde en have - en anden ting er at have nye haveprojekter i gang. Vores have er "færdig" nu og der er ikke ret meget der kan ændres på. Og så synes jeg faktisk at det er lidt kedeligt.
Hvor i landet bor du?
Hosta kan man som regel få hos naboer og bekendte. Lavendel er meget nem at formere - også sådan at du hurtigt har store planter. Det foretrækker jeg frem for frøformering. (Du er dog velkommen til mod brevporto at få mange, mange lavendelfrø). Lavendelfrø skal have en kuldeperiode før de sås. Til så store arealer vil jeg også anbefale f. eks. småbladet efeu til bunddække). Skriv lige, hvor meget tid du har til vedligeholdelse af dit "slotsprojekt".
Mange hilsner
Ingeborg

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Langgaard, 31. maj 2014 kl. 16.38

Samtidig med alle de andre gode ideer kan du prøve at så hosta. Det er en langsom proces, men der kan du jo få lavet rigtig mange planter.

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. maj 2014 kl. 16.41

store hosta deles i flere mindre planter.
Ingeborg

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 31. maj 2014 kl. 18.08

Tak for alle svarene, jeg bor mellem Vejle og Juelsminde i en lille landsby ved navn Stouby. Jeg ved som ikke hvad jeg lige har sat af til vedligeholdelse, nu kommer der jo som skrevet, flis på det hele, jeg forsøger at lave den efter Inge Futtrup principper for en nem have (læs Hyggelige haver af Inge Futtrup eller hendes supergode hjemmeside) som i alt sin enkelthed bl.a. går ud på at vælge hårdførte og nøjsomme gamle danske sorter, der gerne med tiden skulle lukke af til jorden, og dermed danne en NÆSTEN vedligeholdelsesfri have man bare kan nyde. Og det er faktisk ikke fordi jeg ikke gider have , for det elsker jeg, men der er bare også så mange andre ting jeg gerne vil, og jeg vil gerne selv have muligheden for at vælge, og indtil mine 3 drenge flytter hjemmefra (og der går mindst 5 år)skal de jo også have lidt opmærksomhed. Men tilbage til vedligeholdelsen, jeg går ikke så meget op i om den lige er "rise and shine" og selvom haven er stor, så skal jeg aldrig ud og ordne haven for ukrudt, men jeg skal måske ud og ordne et ½ eller helt bed, det gør det meget mere overskueligt inde i mit lille hoved.
Hvad angår frøformering, så var det også min plan, men som I skriver, er det en langsommelig proces, og tænkte på om nogen af jer var bekendt med hvad et helt pallebur med små Hosta fra Holland, eller hvor de nu kommer fra, kunne koste.
Men jeg må prøve at holde øje på nettet, det er bare ikke lige der jeg bruger ret meget tid, så hvis I ser noget må i da gerne smide et link på johnnyXholm-jorsal.dk X=@
Jeg har faktisk selv en 15-20 store Hosta rundt om min lille sø, og har overvejet om ikke de skulle deles, men på den anden side syntes jeg det er lidt synd, for der hvor de står, er der dejligt lukket af for alt muligt andet.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 31. maj 2014 kl. 19.51

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 31. maj 2014 kl. 20.14

Måske er du interesseret i denne planteskole, der er ved at lukke.
Kan ikke helt se for mig, hvor langt, der er til Silkeborg fra Vejle... men det burde da være en mulighed.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 31. maj 2014 kl. 20.28

Linket kommer her: www.billigeplanter.dk

Og så et par andre: www.dba.dk/hosta-50-80-stk-blandede/id-1008145645/

www.dba.dk/stauder-hosta-store-flott/id-1008129995/

Jeg kan virkelig også anbefale storkenæb. Jeg har fået sendt nogle ret flote planter herfra:
www.dba.dk/stauder-diverse-pottede-st/id-1001425514/
Men der er mange til salg på dba.dk - sikkert også nogle tæt på dig.

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette Møller, 31. maj 2014 kl. 23.49

Hold da op et projekt
Blå iris og forglemmigej kan du få af mig, hvis jeg ikke når at rykke alle forglemmigerne op, her gror de som ukrudt. Iris skal nok vente til efteråret, de er i fuld blomst nu, men der er MANGE. Jeg bor i Horsens,så det er da ikke helt af vejen. held med det Jette

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 1. juni 2014 kl. 7.17

@Jette: jeg vil også anbefale dig deljorden.dk, hvis du har for mange planter.

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 1. juni 2014 kl. 8.34

JOHNNY prøv nu her grundlovsdagen at tage til det store plantemarked i kolding i den geografiske have der vil jeg tro at du hen ad lukketid kan gøre nogle gode handler - og markedet er virkelig en stor oplevelse som man ikke bør snyde sig selv for

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 1. juni 2014 kl. 9.31

Tak for svarene alle sammen, jeg vil helt sikkert til Kolding grundlovsdag. Jette: Jeg må nok stå over på Forglemmigej i denne omgang, jeg har en eksamen i uge 25 (tåbeligt i en alder af 47 år) og skal derefter lige have lagt de sidste 50M3 flis i bedene, men jeg vil rigtig gerne komme til efteråret og hente Blå Iris, dem har jeg slet ingen af, hvordan kommer jeg i kontakt med dig, kan du evt. sende en privat besked med et telefonnummer.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 1. juni 2014 kl. 20.17

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 23. juni 2014 kl. 20.48

@Jette
Hvordan får jeg fat på dig til efteråret, jeg har forsøgt at google dig men der er et par stykket af Jette Møller i Horsens ;-) bare på mit arbejde er der 2.
Mvh
Johnny

Nyt svar til emnet »Masser af Hosta«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Masser af Hosta

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider