Skrevet af: Gitte Ottosen, 16. april 2014 kl. 21.14
hej
Kan i fortælle mig hvor dybt man skal plante liguster? jeg har en hæk fra sidste forår som bygherren plantede og en del af dem har "udspringet" på grenen over jorden og nogen har det punkt under jorden. Det virker som om de der har det under jordhøjde er mest stabile, men jeg er i tvivl om hvad er det rigtige. Overvejer for øjeblikket at grave hele molevitten op og plante det ordentlig og med støtte i forhold til vind da det er på skrånende grund.
Venlig hilsen
Gitte
Skrevet af: Peter A., 16. april 2014 kl. 21.57
Lad endelig være med at grave hele molivitten op , du vil sætte ligusteren mindst 1 år tilbage , liguster er utrolig nem og vokser temmeligt hurtigt når der er dannet et godt rodnet , om nogle planter er sat dybere end andre er ligegyldigt.............
Skrevet af: Gitte Ottosen, 16. april 2014 kl. 21.59
Og det er ligegyldigt at de har udspringet så meget højere? de virker meget ustabile og jeg planlægger i forvejen at lave støtte til dem med hegnspæle og snor som foreslået af en i en anden tråd tidligere på foråret.
Skrevet af: Peter A., 16. april 2014 kl. 22.18
Nej nej .........liguster SKAL ikke bindes op med hegnpæle og snor , det var dog nok det dummeste jeg nogensinde har læst her på siden....................................................
Skrevet af: Gitte Ottosen, 16. april 2014 kl. 22.57
Undskyld men nu bliver jeg sgu sur. Hvordan dælen er det du taler til et fremmed menneske! Find kammertonen eller lad være med at svare mig. Jeg er et voksent menneske på 47 år og accepterer ikke den slags, det holdt jeg op med da jeg sluttede puberteten, overvej det samme.
Jeg har ikke planer om at BINDE dem op! jeg har HERINDE fået det råd at støtte min hæk da den er på en vindomsust skråning og har været tæt på at vælte her i vinter fordi rødderne ikke har nået at få fæste endnu. Derfor har jeg fået anbefalet at jeg sætter hegnspæle langs hækken og trækker en snor der så kan støtte hækken/holde den lodret et år mens den får fæste. Det råd vil jeg så følge, og kun rette på de enkelt planter der står i 45 graders vinkel lige nu.
Skrevet af: Henry G., 16. april 2014 kl. 23.01
Hej Gitte når man planter liguster, er det normalt at man sætter planten så dybt, at den har "udbryderstedet" 10 -15 cm under jordoverfladen, planten vil så danne rødder på en større del, og hækken vil blive mere tæt fra bunden. Kan det tænkes at skråningen er "skredet" en smule nedad, da nogle planter åbenbart står for højt nu? Jeg tror det vil være en rigtig god ide, at sætte et par pæle i, med en tråd på begge sider af pælene, så der er en tråd på begge sider af hækken, mens den gror til. (selvom Peter A, mener noget andet). Hilsen Henry G.
Skrevet af: Gitte Ottosen, 17. april 2014 kl. 0.01
Hej Henry
TAK!
Jo der er ingen tvivl om at noget af skråningen er skredet, men desværre er der også en del af planterne på den plane del der er plantet med "udbryderstedet" 4-6 cm OVER jorden, de blev vist desværre nærmest smidt i med en møggreb da hækken blev sat.
Jeg gør som du siger og tager så lige og genplanter de værste af hækplanterne så de bliver mere stabile. Og gør det med pælene som supplement.
Mange tak for hurtigt og godt svar,
Venlig hilsen og god påske
Gitte
Skrevet af: Peter A., 17. april 2014 kl. 9.24
Ja!! jeg har den vane at sige hvad jeg mener , nu har jeg gået og nusset med liguster i mere end 30 år , og der er ikke 2 planter der vokser ens , det er ganske naturligt , lad endelig være med at grave planter op , og sætte dem ned igen ,planterne er ved at komme i gro , og det vil sætte dem meget tilbage , hvis du vil , skal gøres om efteråret når jorden er varm , køb nogle plantesække og brug jorden som topdressing 30-40cm på hver side af hækken , når hækken er kommet godt igang giv den npk gødning ligesom man kommer salt på et æg..........
Skrevet af: Henry G., 17. april 2014 kl. 10.58
Hej Peter jeg håber ikke du er ansat i en planteskole når du har tid til at "nusse" med liguster i 30 år, og samtidig anbefale ikke at grave planter op, når de skal plantes om, ang. en topdressing vil den nok blive skyllet ned af skråningen i en kraftig regnbyge og ligeså gødningen. Henry G.
Skrevet af: Peter A., 17. april 2014 kl. 12.36
Alså man omplanter sgu`da ikke liguster , med mindre den er placeret et forkert sted , og hvis man gør det skal man også klippe toppen ned da man ikke får alle de små fine nye rødder med , så der er ligevægt mellem det over og under jorden , liguster er utroligt hårdfør , bare man sætter et langt skud ned i jorden vokser det videre , det er sådan jeg laver hækplanter...det er stort set ligegyldigt om en liguster er gravet dybt eller lavt ned , bare rødderne er nede i jorden, det af stammen der er under jorden udvikler rødder og det over jorden nye skud og blade .
Skrevet af: Karna Maj, 24. april 2014 kl. 20.05
Denne tråd er blevet anmeldt af en bruger på grund af en ikke særlig venlig tone. Og jeg må give anmelderen ret. Jeg må bede om, at alle bruger en mere venlig tone.
Målet med forum er, at vi skal hjælpe hinanden med gode råd og erfaringer med at dyrke have. Og det skal foregå i en venlig tone uden at »råbe og snerre« ad hinanden.
Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.