Forum

Langstilkede røde roser

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 22. juni 2013 kl. 22.16

Boede tidligere i en lejlighed med en lille have (25 m2) til.
Da jeg flyttede ind, stod der allerede den prægtigste rose i haven.

Nu har jeg fået 1000 m2 have, og kunne godt tænke mig netop denne rose i haven, men har ikke kunne google den eller finde den i div rosenbøger. Håber, nogen her kan hjælpe:

- den var over 2 meter høj - måske 2,3 meter, men ved ikke, om det var max-højden
- Stod op ad en væg, men er ikke en slyng-/klatrerose. Meget opret vækst med kraftige grene.
- roserne var dybt mørkerøde. Bladene mørkegrønne.
- roserne nærmest fløjlsagtige
- Roserne sad enkeltvis på lange stilke - som "langstilkede røde roser"
- de duftede
- den blomstrede fra juni og frem til frosten.

Håber nogen kan komme med et bud, da den var virkelig flot!

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 22. juni 2013 kl. 22.18

Blomsterne lignede i øvrigt også langstilkede røde roser ift. den måde rosetten er opbygget på.
Måske er spørgsmålet mere simpelt? Hvilken sort bruger man til langstilkede røde roser?

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 23. juni 2013 kl. 9.02

Hej Freya Grossmann

Kan du vende tilbage til dit tidligere bosted og lidt senere på sommeren få mulighed for at tage ganske lidt plantemateriale fra rosen med dig ? Hvis det kan lade sig gøre kan du jo forberede en okulation ved forinden at skaffe en rosenplante, der matcher vækstformen på den, du ønsker dig. En faguddannet gartner vil kunne vejlede om valg af grundstamme-materiale.

Det kan også være, at du kan have held med stiklingeformering ?

Det lyder måske vanskeligt, men mange får det til at lykkes ved at have samlet lidt begynder-viden om metoderne.

Hvis det nu ikke er en vej du kan eller vil gå:

Har du kigget på Rosenposten's store billedmateriale ?

Eller har du overvejet at planlægge en sommer-tour-de-rose i de mange botaniske haver rundt om i landet ? Der præsenteres et meget stort rosen-udvalg. En kvalitet ved at gå rundt i sådan en have er, at det er let at sanse duft, vækst, farve i én samlet oplevelse - og det er ofte tilstrækkeligt til at identificere en plante meget sikkert. Og lige i den slags haver er der jo ikke tvivl om sortsnavne :-)

Det er også en mulighed, at en interesseret blomsterhandler vil kunne hjælpe dig med en stribe sortsnavne på de roser, der forhandles som langstilkede roser. Tit dyrkes salgsvarerne under varmere himmelstrøg - så selv om du finder en rose, der har de kvaliteter du leder efter, er det ikke sikkert, at den er egnet til dansk klima...

Jeg håber du finder frem den rigtige rose til din nye have og at du får held med at få den til at trives !

Med venlig hilsen fra
Lone

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 23. juni 2013 kl. 9.40

Da jeg var i lære i et gartneri med snitroser, var det en sport at lave nye rosenplanter af affaldet. Det var det, der blev klippet fra i længden på roserne.

En langstilket rose i blomst klippes i stykker. Man skærer lige over et blad og lige over blad 2. På den måde får man nogle stilkstykker med 2 blade. det nederste blad fjernes og stængelstykket stikkes i en blanding af sand og spagnum så dybt at knoppen fra det fjernede blade kommer ned i stikkemediet. Stiklingerne sættes i en potte, vandes godt igennem og der trækkes en plastpose over potten, så stiklingen holdes saftspændt. Potten stilles lyst men ikke i for megen direkte sol. Efter 2-4 uger begynder kopperne at bryde og der er rod på den nye plante, der senere kan plantes ud i haven. Så snart stiklingen begynder at skyde, skal der gives luft. Det vil sige at plastposen gradvis fjernes.

Det bedste tidspunkt at lave stiklinger på er omkring Sct. Hans fra resterne af en buket og ellers tager man de første blomster i haven og bruger til formålet.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 23. juni 2013 kl. 18.46

Jeg har kigget hos rosenposten, og fundet en - ja flere - der ligner. De er bare kun 80-120 cm.
Har googlet nettet tyndt, og fundet en der ligner: red naomi, introduceret i 2006, jeg flyttede ind i 2003, hvor "min2 rose allerede var over to meter høj.

Red happy hour ligner også, men er alligevel ikke helt rigtig - og jeg kan ikke se på nettet, hvor høj denne er.

Synes det er så som så at bryde ind i en andens have, og tage stiklinger af rosen, når jeg ikke har boet der i 6 år...

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 23. juni 2013 kl. 20.10

Kunne det mon være en Ingrid Bergman rose? Den har nærmest fløjlsagtige mørkerøde og meget overdådige blomster.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 23. juni 2013 kl. 21.11

Hej Freya her er et par muligheder, det kan være en espaliér rose ved navn "Heidelberg" hvor blomsten er stor, fyldt og dybrød, men duften er svag. "Hanne" er en storblomstret rose, den er mørkrød og har en intensiv duft, højden bliver normalt 60 - 90 cm, men ved manglende nedklipning, kan den let blive højere. "Uncle Walter" er en ret gammel storblomstret, mørkerød sort, der normalt bliver op til 160 cm. Hilsen Henry G.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 23. juni 2013 kl. 22.02

Hej Freya

Du kunne jo spørge den nye beboer venligt om du måtte få en stikling, så du kunne afprøve Villys metode (tak for den i øvrigt) eller også kunne du spørge den nye beboer om du måtte tage et par billeder af rosen - eller måske en kombination;-)?

Jeg tror de fleste ville reagere positivt på den forespørgsel.

Mvh. Marie Louise

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 23. juni 2013 kl. 22.31

Heidelberg er det i hvert fald ikke - blomsterne sidder for meget i klaser.
Uncle walther rosen får jeg ingen hits på på Google.

Hanne ser mere pink ud, den jeg søger er meget mørk rød.

Ingrid Bergman er smuk - og den ligner en del. Men jeg ved ikke, om den er høj nok? Der står 1-2 meter.

Jeg må prøve at se, om jeg kan komme forbi og fotografere, og dele det med Rosenposten, Poulsen roser eller jer herinde.

Men tak for hjælpen.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 24. juni 2013 kl. 23.42

Hugo Lykke er en rosengartner som også har en planteskole hvor du kan købe roser men på biblioteket kan du låne bøger som Hugo Lykke har skrevet om sine roser og her er muligheder for at finde det du leder efter . Jeg kan bare ikke lige huske hvor det er at hans planteskole ligger.

Der er også Torben Thims Planteskole og denne ligger i Løwe og her kan du købe pr. post ordre hvis ikke du vil besøge planteskolen . Torben har også skrevet bøger bl.a. sammen med Githa Nørby .

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 25. juni 2013 kl. 19.48

Jeg har allerede været på biblioteket og set igennem en del rosenbøger uden at finde den.
Men der er jo også virkelig mange roser på markedet i ind og udland.

Jeg prøver Hugo lykke og torben thiim, tak.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 25. juni 2013 kl. 20.20

Jeg tror at du skal tage kontakt til de nuværende lejer og spørge om ikke du må tage nogle billeder af den. Jo flere vi kommer med jo mere forvirret bliver du . Det kan sagtens være en rose med nogle år på bagen som er blevet opformereret .

Nyt svar til emnet »Langstilkede røde roser«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Langstilkede røde roser

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider