Forum

Spaghnum fra hestebokse til Rhododendron

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 16. april 2013 kl. 10.24

Kære Forum.

Jeg er ved at anlægge nogle større rhododendronbede direkte ovenpå græsplænen og lagt ukrudtsdug ovenpå græsset der skulle sikre, at mikroorganismerne i jorden er længere om at omsætte sphagnummen der skal ovenpå.

For at spare penge har jeg hentet nogle trailerfulde sphagnum der har ligget som boksstrøelse i hestebokse og derefter har ligget på mødding. Der er selvfølgelig en del hestepærer i, men da de har ligget længe lugter de ikke, og noget af det er næsten helt omsat.

Mit spørgsmål er om der er for meget gødning/krudt i det til rhododendronerne (og et enkelt magnolietræ) og hvad jeg evt. kan gøre for at mindske tilgangen til nærigsstofferne hvis det vurderes at planterne skulle tage skade af det?

Jeg håber I kan hjælpe da jeg nødig vil dræbe mine planter:-)

Venlig hilsen
Anders

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 16. april 2013 kl. 11.49

Du kan god bruge det som en topdressing ti rhododendronerne, men du må ikke plante i det . Jeg vil højst ligge et lag på ca .10 cm.

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 16. april 2013 kl. 12.38

Hej Søren.

Du mener det vil dræbe planterne? Hvad hvis jeg lægger alm tør sphagnum ovenpå - så vil det andet vel formulde i bunden og være mindre næringsholdigt? I mellemtiden kan de så leve at det øverste sphagnum og senere komme ned til det andet. Er det en idé at blande det?

Det er for øvrigt tørv der er lagt i boksene, men det er vel et spørgsmål om at kært barn har mange navne...

Venlig hilsen
Anders

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 16. april 2013 kl. 13.09

Hvorfor vil du ligge ren spagnum øverst? Her kan du godt ligge de 10 cm hestemøg ud. Men sådan som du har bygget det op ,via en plæne der er det vigtigst at du har så meget spagnum som mulig .

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 17. april 2013 kl. 8.39

Hej Søren.

Det handler om at jeg allerede har fordelt 2-3 trailerfulde af sphagnummen i bedene og tænkte at hvis jeg lavede et lag af alm. sphagnum lige under planterne ville den smule gødning der er i det nederste lag vel aftage indtil rødderne kom ned i det lag. Jeg gider ikke rigtig flytte alt for meget rundt på det og kan kun skaffe ren sphagnum i mindre mængder:-)

Igen, det lugter overhovedet ikke det sphagnum med hestepærer i og har ligget ude i ca. 6-18mdr., så det er ret godt omsat.

Hvad siger du til det?

Venlig hilsen
Anders

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. april 2013 kl. 11.21

Det lyder rimeligt. Nu er hestemøg ikke af det aller kraftigeste . Du skal i øvrig have et spagnumlag på på minimum 40 cm. Ellers har rødderne ikke noget at vokse i .

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 17. april 2013 kl. 12.23

Hej Søren.

Det er jeg glad for at høre!

Jeg har købt nogle "brugte" rhododendron der allerede har en relativt stor rodklump og deraf følgende bid jord med og lægger derunder mindst de 40cm, så de burde få det fint nok.

Jeg har læst lidt om grannåle som bunddække - er det noget du kan anbefale eller har du andre forslag?

Venlig hilsen
Anders

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. april 2013 kl. 12.52

Grannåle er hel fin det er med til at holde jorden sur . Samtidig holder det ukrudtet væk og spare på vandingen.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. april 2013 kl. 13.03

Når du bruger grannåle så vil det stjæle næringen fra spagnummen, i forbindelse med omsætningen. Der er det godt at du har lidt hestemøg heri . Det er især kvælstoffet, der bruges.

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 17. april 2013 kl. 20.42

Du har gjort det helt rigtigt Anders, så de planter skal nok trives. Normalt går rødderne på Rodor kun ca. ½ m. ned men til gengæld ret langt ud til siden. Hvis du vil gøre det extra godt henter du en god portion visne blade, og smider dem oven på spagnumen, og dækker det med et tyndt lag spagnum så de ikke blæser væk. Bladene holder på fugten og danner en god muld. Når dit Magnolietræ bliver større vil dets rødder tage meget næring og vand fra de nærmeste Rodoer.
På fotoet af min Magnolia er der 4 større Hortensia i bedet. De var sølle og da de blev gravet op var jorden fyldt med rødder fra Magloliaen.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 19. april 2013 kl. 9.01

Hej Mogens.

Tak for dine gode råd.

Jeg har nu klippet et hul i ukrudtsdugen under magnoliatræet og fyldt godt op nedenunder med sphagnum, og har så rettet til så rødderne primært vil bevæge sig dernedad, men også har mulighed for at komme til siderne. Der er en af de mindre arter 'Susan' der kun skulle blive 2-3meter høj.

Jeg har, ligesom dig, en M. soulangeana men den får (bliver flyttet til) et helt bed for sig selv da den er flerstammet og vaseformet. Desværre står der er kejsertræ tæt på, der nok vil suge lidt næring, men man kunne vel skærme lidt af med lidt lodret ukrudtsdug mod dette træ for at minimere tilgangen.

Jeg vil helt klart få dækket overfladen med noget. Førhen kom jeg faktisk et tynd lag leret jord ovenpå - det holder på fugten og holder andre planter væk, men er vel ikke helt optimalt...

Venlig hilsen
Anders

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 19. april 2013 kl. 20.56

Nu ved jeg ikke hvor langt du er kommet i dit projekt med at plante Susan (som er den flotteste). En god jordblanding til Magnolia er en humusrig jord som er gennemtrængelig. Så en blanding med grus/kalkfrit sand, spagnum, almindelig
havejord og noget kompost vil det være godt. Nåletræs bark er rigtig godt blandet med grus og muldjord. Der må ikke være kalk eller ler i jorden. Kejsertræet kan blive ret stort, men det kan klippes ned efter blomstring, det bliver kun tættere og pænere. Brug bare dug ved Kejsertræet og Magnoliaen.

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 25. april 2013 kl. 19.38

Hej Alle.

Det er ved at lakke mod enden med det lidt rigeligt omfangsrige projekt...

Rhododendronebedene endte med ukrudtsdug direkte på græsset, delvist omsat hestegødningsblandet sphagnum toppet med gødet rhododendronsphagnum som planterne er sat i.

Jeg har flyttet to eksisterende Magnolia, hhv. M. 'susan' og M. soulangeana, den første er sat i et rhododendronbed, der er så lavet hul i dugen og fyldt godt med sphagnum (fra oprindelige hul) i bunden, så den har mulighed for at gå i dybden. M. soulangeana er sat i et stort bed hvor der er gravet ca. 40cm jord væk, løsnet i bunden, lagt dug (i bund og mod kejsertræ, men med mulighed for at gå i alm. jord væk fra kejsertræet) og så ellers fyldt op med hestegødningstilblandet sphagnum og øverst alm. gødet sphagnum.

Desuden har jeg købt to nye magnolia, M. sieboldii og M. 'black tulip', der ligesom M. 'susan' er sat i hvert deres rhododendronbed med hul i bunden.

Udover dette er der lavet yderligere to rhododendronbed, et bregnebed (og to mindre med lave bregner under hængekøje og bænk) samt to staudebed og et med en pstammet kugle-thuja occidentalis 'danica' med broget benved som bunddække.

Jeg sender nogle billeder på dette tråd når jeg har fået taget nogle billeder:-)

Tak for hjælpen!

Venlig hilsen
Aders

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 9. oktober 2017 kl. 21.37

Hej A.K. Rasmussen

Det er et skud i tågen, men måske du ser dette indlæg?

Da jeg er i gang med et lignende projekt, kunne jeg virkelig godt tænke mig at se nogle billeder - fik du taget nogen i 2013 og har du også nogle nye? Hvordan er det gået med bedets udvikling?

Mvh. Marie Louise

Nyt svar til emnet »Spaghnum fra hestebokse til Rhododendron«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Spaghnum fra hestebokse til Rhododendron

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider