Den dovne have

Hej Jeg har ikke længere overskud til min store have, og er derfor i gang med at ændre nogle bede, så de bliver lettere at holde.
Jeg har derfor tænkt mig at sløjfe mit rosenbed, og i stedet lave et bed, , der er noget mindre pasningskrævende.
Bedet skråner ned til en lille siddeplads, ø ca. 2 m i dia. det er ca. 6 m. langt (udvendigt), og ca. 2,5 m. bredt og i den sydlige ende afgrænses det af en 2,5 m. høj Aroniahæk.
Den foreløbige plan er, at der skal plantes Hortensia serrata ”Preziosa” eller H. s. ”Rosalba” ved hækken, og i den anden ende af bedet (eller nok nærmere midt i bedet) vil jeg plante en Portugisisk Pærekvæde, der skal opstammes til et lille træ. Pærekvæden er det vigtigste i bedet!
Jorden er sandblandet lerjord, så jeg er godt klar over, at der skal blandes noget sphagnum i den ende, hvor der skal stå Hortensia.
Nu er der så flere spørgsmål.
- Har pærekvæden nogen krav til jordbund?
- Hvilket bunddække, med lavt vedligeholdelsesniveau kan jeg vælge til bedet? - Det må meget gerne være noget der dufter, da jeg er blind, og duftene giver mig stor fornøjelse i haven.
- Hvor tæt skal Hortensiaerne plantes?
- Giver hækken overhovedet nok sol til Hortensiaerne?
Bør jeg plante nogen buske i den anden ende – modsat Hortensiaerne, for at give balance/symetri i bedet?

Håber på mange inspirerende svar/forslag!

Med venlig Hilsen
Charlotte ravn

Hej Charlotte Ravn

Hortensia: Du behøver ikke at anvende sphagnum, som jo er en uhyre langsomt gendannende mos og som derfor slet ikke bør tages i anvendelse i haven. Der er gode alternativer !

Dine hortensia'er vil trives ligeså fint i bøgebladsmuld. - og det vil samtidig gavne de aroniabuske, du allerede har. Aronia vokser på sit oprindelsessted i Nordamerika i skovbryn, hvor der er jord med et højt indhold af halvomsatte og næsten omsatte blade og kviste.
Skyggevirkningen fra Aroniabuskene er svær at vurdere - men giv de nye hortensiaplanter lidt god afstand til hækken og udnyt, at solen står højt på himlen i vækstsæsonen, så skyggerne ikke er så lange som på denne årstid.

Hortensia fås i vinterhårdføre udgaver - spørg efter sorterne Alma, Bella, Dorthea, Clara, Elisa og Frida - alle fra Gunnar Christensens planteskole. De har lidt forskellig vækstform - planteskolen kan give dig mere information om højde, bredde og dermed også om planteafstand.
Har du lyst til at vide mere inden besøget på Planteskolen har Karna Maj skrevet en artiklel om "Nye hårdføre hortensiaer" - den ligger i Havenyts arkiv.

Pærekvæden har brug for god vandforsyning de første år for at komme i god trivsel. Så den skal ikke have bunddækkeplanter for tæt på de første par vækstsæsoner. Læs mere om dette i Jens Thejsens artikel "Pærekvæde" - den ligger også i Havenyt's arkiv.

Som bunddække kan du forsøge dig med skovjordbær - den ægte !
Den er lidt spinkel den første vækstsæson - men breder sig derefter hurtigt og når den først er etableret holder den fladen pænt dækket hele året rundt.
Skovjordbærplanterne tåler at man engang imellem træder ind i bedet - men klarer ikke "hverdags-færdsel".
De små jordbær har en helt vidunderlig duft og smag. De modnes over en meget lang periode fra juni til slutningen af september. Hvis du er så heldig at have græsstrå fra blomstrende græsser et andet sted i haven vil det være et hit mellem gæster under 10 år at få lov at sætte jordbær på strå..... og et endnu større hit at nyde høsten!

Et alternativ kunne være skovmærke, som også danner tætte tæpper (men visner ned om efteråret) og den vil også trives med en bøgebladsmuld-blandet jord.
Duften fra den er (for nogen mennesker) lidt i retning af hø - og den afgiver duft både som spæd plante om foråret og helt til de sidste visne rester i november.

Symmetrien i bedet kan måske opnås ved at du planter hortensia i begge ender - det kan give et flot helhedsindtryk.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med forandringerne i haven!

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone Brems
Tak for dine gode råd, og forslag til artikler. Jeg blev i hvert fald opmærksom på flere ting, jeg skal overveje.
- mht. erstatning for sphagnum: kan man da kun bruge bøgeblade? Vi har vist ikke nogen rene bøgeskove i området, er det et problem, hvis det er blandet eg/bøg?Og hvor store mængder af blade taler vi om, pr. plantehul?
Du skriver, at sphagnum er en slags mos, vil det sige, at man evt. kan bruge mos fra plænen, som erstatning?
Så har jeg et spørgsmål til skovjordbær. Jeg havde et lille område med skovjordbær, for år tilbage, og som jeg husker det, var de absolut pragtfulde, men ret svære at styre, eller jeg husker måske fejl? Hvis jeg har ret, har du måske et råd til, hvordan man holder dem på plads, så de ikke invaderer hele haven
Vil jeg evt. kunne lave et blandet bunddække med skovjordbær og skovmærke, eller vil den ene få overtaget efter nogen tid?

Med venlig Hilsen
Charlotte Ravn

Hej Charlotte Ravn

Hvis du vil ændre sammensætningen af havejorden i det bed, du er igang med at lægge en ny plan for tænker jeg, at den enkleste og bedste måde er at brede bøgeskovmuld / eller anden bladmuld ud over hele bedet og blande det lidt ind i det øverste jordlag - sådan som det vil ske i naturen.... Ved at indblande en stor mængde halvomsatte blade nede i plantehullet kan der ske en pakning af bladene, så det omsættes uden uden tilstrækkelig ilt-tilførsel og det kan give svidningsskader på planterødderne.

Kan du ikke skaffe bøgeskovsbladmuld er det måske en mulighed, at du nu her i november samler nedfaldne blade fra egen / andres haver, breder et tykt lag (op til 20 cm) det ud over det tømte bed og sørger for at "tøjre" bladene med grangrene / jordbærnet. Til foråret vil der være sket en delvis omsætning af bladene og de begynder blandt andet med regnormenes hjælp at blive indblandet i de øverste lag af jorden i bedet.
Sten Porse har skrevet en god artikel om dette "Hvad sker der under komposteringen" - kig i arkivet.

Afrevet mos fra plænen kan indgå i et lag af visne blade, der omsættes på jordoverfladen. Men der skal virkelig store mængder til for at det kan have samme effekt som sphagnum (der består af mosser som i mange hundrede år har været under vand og først ved opgravning iltes, findeles og tørres).

Nej, jeg tror da du husker helt rigtigt - skovjordbær breder sig villigt.
Er bedet afgrænset af fast belægning / græsplæne / aroniahæk er problemet måske ikke så omfattende.
Skovmærke er nok knap så "grovillig" - så måske vil den være et udmærket valg.
De to planters forskellige vækst- og udbredelseshastighed vil nok give problemer, hvis du blander dem - og skovjordbærrene vil nok være dem, der overtager al pladsen efter nogen år.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone
Tak igen for dine råd. Nu vil jeg til en start få samlet en god portion blade (jeg bliver voldsomt populær hos naboerne), så jeg kan få forberedt jorden til plantning af buske og bunddække i det tidlige forår.

De bedste hilsener
Charlotte