Flot engelsk græsplæne ønskes.

Jeg ved, at der er mange tråde omkring hvordan man holder græsplæne og jeg har læst dem alle igennem.
I mange af trådene opfordres der til at synes, at kløver, mælkebøtter, vejbred og bellis(tusindfryd) er pænt at have i græsset. Det synes jeg ikke. Hvertfald ikke i det omfang, det er nu. Små oaser med lidt blandet ukrudt kan jeg leve med, men græsplænen lider flere steder under 100-vis af vejbred og bellis.

Politikken i dette fora er at undgå kemikalier. Derfor vil jeg nu spørge om, hvordan jeg kommer vejbred, kløver og bellis til livs uden kemikalier?

Jeg græslufter grundigt to gange om året - forår og efterår. Jeg eftersår begge gange og gøder også 2-3 gange i løbet af sæsonen. Men bellis, kløver og vejbred lever ufortrødent videre i bedste stil. Mælkebøtterne er jeg kommet til livs ved at 'gøde' dem med en lille smule salt. Ja, jeg ved det er gift for jorden og jeg er ikke stolt af det. Men jeg måtte kapitulere efter at have gravet 200 mælkebøtter op med håndkraft hvoraf 150 af dem kom tilbage - dobbelt så store.

Nu har jeg læst om noget Trim og Toxan plænerens der skulle kunne klare ærterne. Men jeg ville jo gerne undgå at fylde haven og jorden med kemikalier.
Så er der andet jeg kan gøre?

Jeg har overvejet at lægge mig på knæ og så gå græsplænen igennem bellis for bellis, vejbred for vejbred - en af gangen. Men det vil være en umulig opgave at gøre med kløver.
Nu skriver 'man' at kløver i græsset er tegn på manglende gødning og fugtighed. Dertil kan jeg sige "nej og nej". Min plæne har været fugtig hele sommeren og bliver gødet som den skal. Men kløveren breder sig blot mere og mere.

Mvh. Rune.

Jelling

En klog mand med forstand på planter sagde engang til mig at hvis man vil ukrudtet til livs skal man tromle sin græsplæne hyppigt (og med det mente han ca. hver 2. dag) med en tung tromle - det kan intet andet end græsset klare. Nu ved jeg ikke om det er rigtigt, for jeg har aldrig prøvet det - jeg hører nemlig til dem der lever fint med at græsplænen er alt muligt andet end græs. :o) (og egentlig helst ville være ghelt fri for græsplæne......) Men nu er rådet givet videre, så kan det bruges hvis du vil prøve det - det er i hvertfald giftfrit! :o)

Du kan også prøve at vertikal skære det det har stor indflydelse på ukrudtsmængden . Ellers skal du holde en klippede på 4 cm.
Hvis du ønsker den laver bliver du nød til at omlægge plænen og så nogle nye græssorter for det er ikke alle græsarter eller sorter, der tåler en lav nedklipning . Mange sorter bliver desuden alt for åben, hvilken giver grobund for ukrudtet .

Søren - med græsluftning mente jeg egentlig også vertikalskæring. Jeg vertikalskærer to gange årligt. Og min klippehøjde er omtrent 3,5 cm.

Apropos græssorter - så har jeg hidtil brugt Turflines græsblandinger. Men alt efter hvor jeg har sået i haven kan jeg se hvilket græs der vokser bedst. Nogle steder er det græs med brede blade, der har en tendens til at vokse i tuer. Andre steder er det små tynde græsstrå som danner et tæt tæppe på jorden.

Hvis jeg skal bruge andet græs end Turflines blandinger - hvor kan jeg så finde ud af hvilket noget græs jeg egentlig ønsker? Jeg ønsker de små græsstrå som vokser utrolig tæt. Og med tiden vil de større græssorter sikkert bukke under for de andre græssorter hvis jeg fremover kun sår én slags - i stedet for at så blandinger.

Jeg tror ikke at du bare kan så oveni den gamle plæne . Jeg mener at når man eksempelvis anlægger en golfbane at så bruger man kun en græsart, men to sorter . Her ved man at disse går i spænd sammen. Disse sorter kan tåle at blive klippet ned til 1,5 cm. og på green endnu kortere .

Tager du nogle af de samme frø og så ud i din plæne vil de sikkert ikke kunne klare sig i konkurrence med de arter/ sorter som allerede er her .
Om du ved at sætte klippehøjden længere ned så du dræber det gamle græs og samtidig sår noget lavvoksende , så du "bytter"ud på denne måde ved ikke om kan lade sig gøre . Det må komme an på en prøve, men risikoen for at der kommer mere ukrudt heri er til stede .

Jeg har bemærket at det på de dele af græsplænen hvor jeg går meget, vokser der ikke mos.
Den lokale plæneklipper forhandler har en robotklipper kørende og vi er imponerede over hvor "fin" hans plæne er blevet, fri for mos og ukrudt.
Dette passer godt med en have jeg "følger med i " på afstand, ejeren klipper græsset 2 gange om ugen og vander og gøder.
Her er det heller ikke ukrudt eller mos.

Robotklipper eller ofte græsklipning er nogle muligheder, og så må jeg hellere tie om de kedelige monokulturer..................

Hilsen
Hanne

Hej Rune,
Jeg har brugt at luge min græsplæne i hånden, og den er ret stor. Kløver har jeg ikke luget, for det vil jeg gerne have, men det er ikke så svært at luge. Man starter bare med en tue, og så giver det sig selv - det er nemt at få fat i. Vejbred er også ret nemt - på en dag, hvor jorden er lidt våd, kan du gå en runde og rykke dem op med hænderne. Du skal nok gøre det ad et par gange, da der kan ligge frø gemt i jorden. Bellis har jeg kun en enkelt tue af, så det ved jeg ikke noget om.
Elsebeth

Søren Duun: jeg har læst mig til, at græs jævnligt skal eftersåes da nogle græstyper kun vokser x antal år. Jeg har selv haft svært ved at tro det, men såfremt det er sandt, så må det gamle græs jo blive mere og mere slidt, brugt og ødelagt hvorved de nye græsser kan få bedre fat.

Hanne: en robot-græsslåmaskine har jeg dog ikke. Jeg bruger 'rugbrødsmaskinen' og slår selv græsset cirka hver 5. dag.
Sammen med vertikalskæringen forår og efterår + gødning så fremstår det meste af plænen også som en fin, ensartet mosfri plæne. Der er blot to områder af plænen der er voldsomt sat til med det ovennævnte ukrudt.

Elsebeth: det kan godt være, at jeg må ud og købe en knæpude igen. Den gamle er slidt op :)
Og så ned på knæene og luge vejbred og kløveren op. Vejbreden har jeg tit svært ved at hive op sådan bare lige uden videre - men måske man skal løsne jorden lidt omkring den først? Jeg har et mælkebøtte-jern som let kan vippe lidt i jorden først.

Angående græstyper, så har jeg sakset dette fra en golfklub der beskriver lidt om to græstyper:

Rødsvingel
Det særlige ved denne type er, at den næsten ikke skal have vand, kan klare sig med meget lidt gødning og er særdeles resistent over for skimmel, herunder sneskimmel om vinteren.
Ulempen ved rødsvingel er - i modsætning til f.eks. krybende hvene - at den fremstår lidt vissen og broget at se på. Den kan også blive lidt hård og hurtig, fordi den ikke vandes med samme mængder som andre typer greens. Endelig så dør græsset i og omkring nedslagsmærket, hvis medlemmerne ikke retter mærkerne op korrekt. Det gør også greens lidt ujævne.

Krybende hvene
(Agrostis stolonifera L.)
Krybende hvene har en ekstremt høj skudtæthed og tolererer meget tæt klipning (3-5mm), hvilket gør den særligt egnet til golf greens, hvor den bruges i ren bestand.

Og så er der Rajgræs - som jeg ikke kan finde en beskrivelse på. Men Rajgræs udgør typisk 40-50% i Turflines græsblandinger.

Den med at man skal efterså fordi græsset ikke bliver særlig gammel har jeg ikke hørt før og der er på trods af, at jeg har samlet mig lidt litteratur omkring emnet . De fleste græsser så sig selv eller laver aflægger og det er derfor at vertikal skæringen er særlig god, da den stimulere græsset .
Angående sorter så er der meget forskel . Jeg har selv købt billige frø og fået en dårlig plæne. Det var først da jeg ofrede det det kostede at jeg fik en ordenlig plæne .

Angående græsarter så er det en vurdering du må tage for det kan god være at det ikke er alle arter, som vil trives . Den som hedder krybende hvene trives ikke på alle slags jorde, men tåler kraftig klipning .

Tak Søren, for info.
Jeg er i skrivende stund ved at sætte mig ind i de forskellige græsarter og har fundet denne hjemmeside som er en stor hjælp til dette:
www.turfgrass.dk/node/149