Skrevet af: Steffen Jensen, 30. juli 2012 kl. 10.37
Jeg har været ned til at opgrave og brænde mine pile og poppeltræer pga poppelkræft.
Alle træerne var plantet til at vokse op og give læ for vinden hurtigt.
De vokser jo alle meget kraftigt og bliver store træer.
Jeg skal nu starte forfra, og vil gerne have det er nogle træer eller sorter som ikke bliver syge igen. Men som stadig vokser meget hurtigt og bliver rigtig store.
Jeg er blevet forslået poppel OP42 og evt lindetræer.
Men har i nogle ideer???
Skrevet af: Søren S Duun, 30. juli 2012 kl. 16.26
Umiddelbart vil jeg foreslå amerikansk eg, da jeg har erfaring med at den gror hurtig, selv på sandjord. Ellers var der ask, men det siges at den er ved at blive ramt af en sygdom så den vil jeg nok udelukke . Selvom den gror hurtigt . Ellers er der småbladet elm . Der er flere at vælge imellem.
Du skal have fat i en bog om læhegnsbeplantninger og der ved jeg at der findes en rigtig god en på biblioteket . Du kan bygge et læhegn op på flere måder med forskellige planter.
Skrevet af: Alice Greifenstein, 30. juli 2012 kl. 18.02
Hej Steffen
Hvis det er ok med træer, der giver tung skygge, vil jeg foreslå spidsløn (de kan dog stynes, hvis man nænner det).
De blomstrer helt fantastisk omkring 1. maj, og man kan høre insekternes summen som en hyldest til foråret.
Indrømmet: Det varer en del år, før de blomstrer, og de vokser ikke så hurtigt som pil og poppedl, men de varer så meget længere.
Efter min mening er spidslønnen et af de smukkeste træer.
Venlig hilsen
Alice
Skrevet af: Steffen Jensen, 30. juli 2012 kl. 18.47
Der er dejligt med nogle ideer, jeg er ikke så stærk i store danske træer udover de kendte som eg, bøg, ahorn og ask.
Jeg gør mest i nordvest amerikanske træer og dem er jeg ved at have rigelig af nu:-)
Mht ask, som jeg har et stort træ af. Der er masser af træer i mit område som er ramt af ask-toptørrer, heldigvis ikke mit kæmpe træ. Men det kommer nok, så dem tør jeg ikke plante.
Jeg har selv en forkærlighed for poppel (sølv og grå-poppel) Men nu har jeg gravet én sølv op og brændt, så ville være ked af at et evt nyt også blev syg igen.
Kender ikke meget til lind, der findes jo flere sorter.
små og storbladet, parklind osv...
Nogen som har erfaring med dem??
Mht eg, så var jeg af den overbevisning af de var noget langsomme i væksten, men at de blev ret store alligevel med tiden. Derfor havde jeg ikke dem i tankerne.
Skrevet af: Henriette H., 30. juli 2012 kl. 21.33
Ved ikke om det har interesse men vil da gerne give et bud alligevel.
For 2 år siden købte jeg et Hjertetræ på ca. 1 m. Jeg kendte træet fra mine forældre som har et enormt stort og kraftigt et i deres have.
Mit er nu over 3 m. højt - det må da vist siges at være hurtigt voksende (?)
Det har meget smukke efterårsfarver :-)
Skrevet af: Søren S Duun, 30. juli 2012 kl. 21.59
Hvis du mod på et anderledes træ er der også morbærtræet, som efter min mening er et flot og spændende træ. Men hvis det skal stå og tage imod en vestenvind er det nok ikke det hel rigtige at vælge .
Men træet kan både stiklingformeres og vokser hurtig og så tåler den kraftig beskæring .
Skrevet af: Steffen Jensen, 31. juli 2012 kl. 10.36
Nej der findes jo en del spændende træer, men vi skal have fat i nogle træer som er hurtig voksende og bliver store og kraftige træer.
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 1. august 2012 kl. 20.12
Hej Steffen.
Hvad med mammuttræ?
En anden Steffen på Forummet har nogle han giver væk og de vokser en meter om året... Prøv at se under plantebytte.
Vh
Anders
Skrevet af: Alice Greifenstein, 2. august 2012 kl. 16.02
Hej Steffen
Har du prøvet at google "Spidsløn"? Der er billeder og en flot beskrivelse. Det er selvfølgelig smart at plante ammetræer og buske for hurtigt læ, så prøv med google igen:"Læhegn".
Under spidsløn gror fjeldribs og storkenæb udmærket.
En anden mulighed er seljerøn, men den bliver langfra så imponerende som spidsløn.
Når et træ bliver brugt som vejtræ, er det hårdført og rimelig hurtigtvoksende. Dette gælder både spidsløn og seljerøn.
Venlig hilsen
Alice
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.