Forum

Kommentarer til »Kartofler der kan høstes flere gange«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kartofler der kan høstes flere gange. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eigil Asmussen, 28. januar 2012 kl. 16.24

Hej
CombiPot A/S har nu åbnet en netbutik hvor vi kan købe kartoffelspanden www.potatopot.com

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder G., 11. maj 2013 kl. 7.25

Jeg vil prøve at dyrke kartofler i de der spande. Men er i tvivl om det bedste vil være ren spagnum, eller om det skal være en blandning af jord og spagnum ?

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eigil Asmussen, 11. maj 2013 kl. 9.37

Hej Peder G
Du skal bruge en ren pottemuld tilsat gødning, jeg bruger selv en Pindstrup+ som er super god, kartoflerne bliver super gode når de er avlet i ren sphagnum.
VH Eigil

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder G., 11. maj 2013 kl. 14.36

Ok og takker for svar.

Det vil jeg så prøve.

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder G., 11. maj 2013 kl. 14.43

Glemte lige at spørge:

Kommer du så også gødning i det vand du vander med ?

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eigil Asmussen, 11. maj 2013 kl. 15.04

Hej igen Peder G
Ja så snart de er kommet op, får de vand med gødning i hver gang kartofler er ret sultne.
VH Eigil

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder G., 11. maj 2013 kl. 16.20

Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang. Min mor har nogle forspirrede asparges kartofler liggende, som jeg må få nogle af.

Jeg har idag købt 2 sæt spande, så nu mangler jeg kun spagnum.

Hvor tit vander du ?
Jeg ved godt at det er afhængerigt af vejr/temperatur osv. men bare sådan cirka.

mvh.
Peder G

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eigil Asmussen, 12. maj 2013 kl. 10.14

Hej Peder
Ja det afhænger meget af vejret, men de først er kommet op vander jeg nok hver anden dag de må helst ikke blive tørre.
Når du har lagt dem kan du følge rod udviklingen ret hurtigt, løft inderspanden op og følg med, så kan du også se om de mangler vand.
Rigtig god fornøjelse
VH Eigil

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder G., 12. maj 2013 kl. 11.51

Jeg takker for de gode råd, og ha` nu en god søndag.

Måske vender jeg tilbage her og fortæller lidt om hvordan det går.

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder G., 21. juni 2013 kl. 8.56

Hej igen Eigil

Status er at mine Folva toppe er meget ranglede og uden blomst.

Jeg har smugkigget, og der er ikke noget under endnu.

Det nemmeste ville være at skære dem lidt ned. Vil du anbefale det, eller skal der en opbindning til ?

Mine asparges toppe vokser langsomt, men sikkert. Det giver mig håb om god høst.

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Spælling, 8. april 2015 kl. 19.25

Jeg har plantet asparges-kartofler i 3 såkaldte potato pots. Jeg læste et sted et man med fordel kan dække læggekartoflerne let til, en 5 cm jord. Når man så ser de første grønne blade stikke frem så lægger man mere jord på og gentager processen indtil spanden er fyldt. Men kan simpelthen ikke finde den artikel mere (var på engelsk, så ikke på havenyt). Giver det mening at gøre, for det er lidt sent at gøre det på konventionel vis andet end at starte forfra.

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 8. april 2015 kl. 22.05

Du kan godt fylde jord på, som beskrevet. Du kan også lade toppen blive 7-10 cm, inden du lægger yderligere 5 cm på.
Men du skal ikke være så utålmodig som Peder G. Kartofler skal bruge mindst 60 dage til at udvikle sig.
Så skal du have nye kartofler til Skt. Hans, skal de lægges 20. april.

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Spælling, 8. april 2015 kl. 22.10

Ok, tak for rådet. Og de tager jo den tid de nu engang tager. De blev lagt for 2-3 uger siden og har stået i drivhuset. Har nok været lige koldt nok om natten. Men jeg er klogere til næste år :D

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 9. april 2015 kl. 10.51

Jeg satte mine i kartoffelpotter indenfor midt i marts. Da de kom op og skulle have lys kom de ud i drivhuset. Jeg har dækket dem med to lag fiberdug hver nat. De står med store flotte blade nu og er ca. 15 cm høje. Det er sorten Annabelle - ikke en helt tidlig sort, ca. en uge senere end Sofia, men Annabelle er en helt fantastisk velsmagende kartoffel.

Aspargeskartofler er dejlige, men en middelsen sort, så det tager lidt længere tid, end de tidlige sorter. Men fordelen ved kartoffelpotterne er, at man jo kan kigge til dem og følge med i, hvornår de er store nok.

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. april 2015 kl. 10.58

Mine er rykket ud af drivhuset nu og får dobbelt fiberdug på om natten - Solist ser sådan ud nu, sat for lidt under 4 uger siden:

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Spælling, 9. april 2015 kl. 11.02

De ser fine ud. Bliver lidt ambitiøst hvis jeg skal tildække med fiberdug, så de må være lidt længere om at blive "voksne".

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 9. april 2015 kl. 12.26

Fiberdug er jo bare noget, som er kommet til, og så er det jo næsten ikke til at lade være med at bruge, når man kan få afgrøder et par uger før »normalt«.

Det er ikke svært at bruge, og det giver lige nogle grader mere og beskytter mod nattekulden

Jeg har dyrket have før fiberdugen kom, og der er ingen problemer i at dyrke uden, man skal bare være lidt mere tålmodig og vente med at sætte kartofler til de kan klare sig uden. Selv i drivhuset bliver det ofte ret koldt i marts og første halvdel af april. På det tidspunkt er det trods alt stadig nat ca. halvdelen af døgnet - gå ud i drivhuset og mærk nattekulden, inden solen står op. Den påvirker planterne. Hvis man ikke vil beskytte planterne om natten, så skal man nok vente med at sætte til i hvert fald sidst i marts eller efter 1. april, når der ikke er nattefrost i vente.

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. april 2015 kl. 12.55

Det var frost her i nat, så jeg er glad for, at jeg lige huskede fiberdugen - det var deres første nat ude :)

Jeg har kun 3 spande, så det er en ret lille opgave...

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 9. april 2015 kl. 14.04

Det er ofte bedre at have fiberdug liggende over hele døgnet, end ikke at have nogen dug på.
Jeg har ikke temperament til at tage dugen af om morgenen og huske at lægge den på om aftenen.

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. april 2015 kl. 21.11

Hej
Her er tale om fiberdug - men jeg husker da at min bedstemor brugte aviser, som siges at isolere meget! Er der slet ingen, som lægger et par aviser over sarte planter? Hun tøjrede dem med et par sten eller pinde stukket igennem. Undskyld at jeg siger det, men fiberdug er vel ikke særlig økologisk - jeg tænker på råmaterialet.
Ingeborg

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. april 2015 kl. 21.48

det har jeg nu ikke et problem med - den holder jo i mange år.

Jeg får ingen aviser og ville også synes, at det var noget bøvl - det er meget lettere at pakke fiberdugen uden om potterne

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. april 2015 kl. 16.15

Fiberdug tillader lys (ikke alt) at gå igennem. Aviser er lystætte.
De kan bruges, inden (eller lige efter) at planterne er spiret.
Aviser er fint ved en enkelt frostnat i maj (hvis man ikke har nok ledig fiberdug!)
Aviser er måske mere fleksible og kan "hurtigt" hænges op over grene, der skal beskyttes mod en enkelt nats frost, f.eks. vinranker i starten af maj.

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. april 2015 kl. 17.53

Hej Lars Holt
Jeg har ladt mine kartoffelpots stå ude i "skuret", hvor de får noget lys om dagen. Om natten har jeg dækket dem med nogle aviser. Jeg har ikke brug for fiberdug til andre afgrøder, derfor brugte jeg aviser. Til et par andre krukker har jeg dog for nogle år siden syet nogle "betræk", som jeg dækker med i "tvivlsomme" perioder.
Ingeborg

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. april 2015 kl. 19.13

Beklager min manglende opsomhed.
Der er ikke lys om natten, så dér er aviser selvfølgelig en god løsning.
Det kan være lidt svært at følge alle relevante indlæg. Vi har jo allerede slagtet den første kartoffel potte. Og burde nok være i gang i den næste, men Lone er stadig i haven.

Nyt svar til emnet »Kartofler der kan høstes flere gange«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kartofler der kan høstes flere gange«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider