Kommentarer til »Hvad kræves for at dyrke stangbønner i klitområde?«

Og hvad gør jeg så, hvis jeg ikke kan få fat i "gammel" bønnejord?

I den situation er der ikke andet at gøre end at håbe på, at de rette bakterier allerede findes i jorden. Med andre ord: gå i gang med at dyrke bønnerne, og afvent så, hvördan det udvikler sig. Med lidt held rummer området i forvejen planter af ærteblomst-familien, der har samliv med de samme bakterier, som bønnerne har brug for.
Ved fortsat dyrkning vil der ske en opformering af de rette bakteriestammer, og så bliver udbyttet af bønnerne meget bedre.
Med venlig hilsen
Sten Porse

Der vokser harekløver - lige i det område, hvor jeg har planlagt bønnebedet. Og kællingetand ikke så langt derfra. Der er også en vikkeart forskellige steder i de "frodigere" dele af vores naturgrund.
Nå, men tusind tak for oplysningerne. Jeg ved nu, at jeg ikke skal forvente det helt store resultat det første år. Det kan jeg godt leve med.
Mange hilsner fra en pens. økologisk land"kvinde"
Riborg

Kære Sten Porse
Vil det sige, at sædskiftet ikke skal tages så bogstaveligt for bønner ? At det tværtom vil være godt at have bønner et par år i træk på samme stykke for at sikre, at der er knoldbakterier i jorden ? - Kunne det samme tænkes med ærter og lathyrus ?
Især for stangbønner og lathyrus, der skal op på høje stativer, ville det være rart at beholde et godt sted et par år, for det kan være et hyr hvert år at finde et sted, hvor de ikke skygger for andet og samtidig passer ind i sædskiftet.
Venlig hilsen Clara Andersen

Kære begge,
Når man skal i gang med at dyrke planter af denne familie (ærteblomst-familien), må man altid tage hensyn til arternes behov for symbiose med de rette bakteriestammer. I et vist omfang er bakterierne tilpasset flere plantearter, men i nogle tilfælde gælder dette ikke.
Derfor kan det give god mening at udsætte sædskiftet et par år eller tre i en jomfruelig jord som den, vi skriver om her. Men derefter må det i gang for at undgå ophobning af skadelige organismer (vira, bakterier, svampe og dyr).
Jeg har selv oplevet, hvor meget mere trivsel det giver at pode jorden til Lathyrus med jord, hvor denne plante har vokset i før, og jeg er - som det fremgår - helt overbevist om, at det samme gælder ærter, hestebønner, kløver osv.
Med venlig hilsen
Sten Porse

Kære Sten Porse
Tak for svar, det var jo ny viden for mig. Er med på, at det ikke skal overdrives med for mange år samme sted, men det giver muligheder. - I år har jeg (ligesom sidste år) klippet alle lathyrussttilkene i små stykker og tørret dem til nedmuldning næste forår, her kunne jeg måske bruge lidt af dem til kommende lathyrusbed, hvis det er et sted, hvor de ikke har været før. I år brugte jeg dem i kålbedet sammen med lupingødning (fik store savoykål tidligt). For hvis lupinstængler kan give kvælstof-rig gødning, kan lathyrus vel også, tænkte jeg, er det korrekt ?
Venlig hilsen Clara

Kære alle.
Kan man evt. nå at så vikke- eller lupinarter før såning af bønnefrø for at fremme de rette knoldbakterier? Hvis ikke - kan man så evt. så dem i bønnebedet?
Mvh Riborg