På denne side finder du kommentarer til teksten Tomatillo. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Sten Rehder, 1. april 2004 kl. 10.56
Jeg har haft udmærket held med at dyrke tomatillo i sorte 20 liter spande i drivhus. Men de vokser vildt meget og fylder (for) meget. Da smagen også er lidt speciel og syrlig, synes jeg de tager for megen plads i forhold til udbytte.
Skrevet af: Karna Maj, 1. april 2004 kl. 12.06
Jeg er helt enig i, at de fylder for meget i drivhuset. Så plant dem ud på friland, hvor du får et ganske stort udbytte. Min erfaring er, at de enkelte tomatilloer faktisk bliver større på friland, men planten giver selvfølgelig færre frugter. De selvsår faktisk fra år til år på friland her i min have, og de selvsåede planter kan i gode somre nå at give lidt tomatilloer.
Skrevet af: Søren Holt, 15. august 2004 kl. 19.14
Det er min første sæson med tomatillo. Det gav lidt problemer med anvendelsen. Hvad gør man med en anderledes frugt/grøntsag i køkkenet?
Først med denne hjemmekomponerede salsa-opskrift blev jeg overbevist om tomatilloens spisekvalitet.
I en blender blandes tomatillo med løg, f.eks. pibeløg, grøn peber, rucola(vild), lidt reven citronskal, olie og salt.
Kan f.eks. serveres med pasta eller i en god suppe. Opskriften kan varieres frit efter havens udbud.
Skrevet af: Jan Cramer, 17. juli 2006 kl. 17.25
Dette er første år jeg prøver med en Tomatillo.
Et spørgsmål skal de bestøves, jeg har en masse blomster men ingen frugt endnu (17.07,06.)
eller kommer de bare senere.
V. V.H, JC
Skrevet af: Søren Holt, 17. juli 2006 kl. 21.50
Andre år har humlebierne været meget aktive bestøvere i mine tomatillo, men i år har de alt for travlt med lavendelhækken. Mon ikke de begynder at bestøve dem efterhånden som de bliver trætte af lavendelsmagen?
Hilsen fra Søren.
Skrevet af: Brian Krause, 18. juli 2006 kl. 9.43
Hej,
For nogle år siden forsøgte jeg mig med en enkelt tomatillo plante. Det blev en vældig stor plante med massevis af blomster og ikke en eneste frugt.
Jeg har senere fundet ud af hvorfor. Tomatillo er nemlig selvsteril. Det betyder, at der kræves pollen fra en anden plante for vellykket bestøvning. Med andre ord bør man have mindst to planter. Det er insekter, der sørger for bestøvningen.
Måske prøver jeg igen engang, nu jeg ved, hvad det var, der gik galt.
Hilsen Brian
Skrevet af: Martin Larsen, 20. juli 2006 kl. 20.29
Hej Brian
Det passer meget godt hvad du skriver. Sidste år havde jeg en enkelt plante og ingen frugter. I år har jeg 3, og det bugner!
Hilsen
Martin
Skrevet af: Bjarne, 23. august 2007 kl. 14.10
Lige et lille sidespørgsmål – er tomatillo's og ananas kirsebær en frugt eller en grøntsag?
Skrevet af: Martin Larsen, 23. august 2007 kl. 14.25
Botanisk set er de frugter i lighed med deres slægtning tomaten, men anvendelsesmæssigt vil man vel sige at tomatillo er en grøntsag og ananaskirsebær en frugt.
Skrevet af: Lone, 6. juli 2008 kl. 12.32
Kan ananaskirsebær og tomatillo bestøve hinanden?
Jeg har nemlig kun én tomatilloplante, men også en ananaskirsebær.
Jeg kan ikke nå at skaffe flere tomatilloplanter, så kan det betyde, at jeg ingen frugter får?
Eller er der nogen der har oplevet at få frugter selvom de kun har haft én plante?
Have-Hilsner, Lone
Skrevet af: Lilium, 6. juli 2008 kl. 19.19
Begge sorter er selvbestøvende!
Hvis du kan krydse din Tomatillo så den får en lidt mere sød smag a la'Ananaskirsebær er jeg bestemt aftager af nogle frø!
Skrevet af: Jane Jørgensen, 7. august 2008 kl. 15.23
Jeg har to mega store fine tomatillo planter i mit drivhus(de har overtaget det hele godt nok), med masser af frugter/grøntsager på, men så er mit problem nu hvad jeg kan anvende dem til og kan de evt fryses?
Med venlig hilsen Jane hvis drivhus er ved at gå amok med afgrøder.
Skrevet af: Lone, 7. august 2008 kl. 16.41
Jeg fandt ud af at tomatillo ikke er selvbestøvende, men kan bestøves af en ananaskirsebær. Jeg ved endnu ikke om det giver anderledes søde frugter, da de ikke er modne endnu. Men jeg giver besked, når der er modne frugter.
Jeg har fundet flere opskrifter på salsa lavet af tomatillo på nettet. Det er nok det bedste sted at lede efter opskrifter. Søg gerne på den engelske version af google.
God fornøjelse.
Skrevet af: Inger Dreyer, 14. juni 2009 kl. 17.03
Min tomatillo e desværre ikke ''en sund plante, ingen skadedyr eller sygdomme'' som der står i artiklen. Den har nærmest fået vorter på bladene:
gratis-upload.dk/download/30255/
gratis-upload.dk/download/30256/
gratis-upload.dk/download/30259/
gratis-upload.dk/download/30260/
gratis-upload.dk/download/30261/
gratis-upload.dk/download/30262/
gratis-upload.dk/download/30263/
Er der nogen af jer, der kan genkende dette fænomen?
Skrevet af: J. H., 15. juni 2009 kl. 8.11
Plantedoktoren giver følgende svar, på et næsten lignende spørgsmål:
Planten har hverken sygdomme eller skadedyr men viser symptomer som man normalt vil benævne som "ødemer".
Disse symptomer fremkommer af fysiologiske årsager. Især om foråret når planter er i god vækst og rigelig forsynet med vand og gødning, sker der til tider det at de faktisk om dagen, optager så meget vand at cellerne sprænges. Det gælder tyndbladene planter og især under forhold med lave luftfugtigheder kan sådanne situationer opstå. Fænomenet kan delvist modvirkes ved at holde planterne til den tørre side samt at undgå for store svingninger i temperatur og luftfugtighed over døgnet. De lyse dannelser er plantens forsøg på at danne sårhelingsvæv og lukke cellerne efter sprængningerne.
Måske så din plante også sådan ud i starten af problemet: www.plante-doktor.dk/Billed20.htm
Skrevet af: Inger Dreyer, 15. juni 2009 kl. 11.03
Ja det er fuldstændig sikkert, at det er det der er galt. Jeg må se, hvad jeg kan gøre for staklen.
1000 tak for det grundige svar.
Skrevet af: Karna Maj, 15. juni 2009 kl. 13.51
Hej Inger Dreyer
Jeg har set lignende skader på små tomatilloplanter, men de plejer at vokse sig fra det. Jeg kender ikke årsagen. Så pas den normalt – uden at overvande, da det giver øget risiko for svampeangreb på rodsystemet. Så tror jeg at problemet løser sig, når den sætter nye blade. Tomatillo er ellers en sejlivet plante.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Skrevet af: Inger Dreyer, 15. juni 2009 kl. 15.50
Jeg tror nu jeg vil prøve at ''holde planten til den tørre side'', som Jeanet foreslog, for den har været syg et stykke tid, og de nye blade rammes også.
Hvad værre er er, at jeg ikke vidste tomatillo var selvsterile, og jeg derfor kun har en plante :(Jeg har sået nye frø og håber, at de på mirakuløs vis vil nå at spire, så de kan befrugte den gamle plante (hvis den overlever sine ødemer).
Skrevet af: Maria, 30. juli 2009 kl. 16.40
Jeg har 7 tomatillo planter, som sætter flotte frugter – men hvornår er de klar til høst? De er ikke ret store inde i de grønne papirkupler?
Skrevet af: Søren Holt, 4. august 2009 kl. 11.23
Tomatillo skal først høstes, når "papiret" sprækker pga frugtens størrelse.
Skrevet af: Lotte Nielsen, 24. marts 2010 kl. 9.03
Hvis man har både grøn og lilla tomatillo, vil de så ikke bestøve hinanden? Hvis tomatillo kan bestøves af ananaskirsebær kan de vel også krydses...Nogen der ved hvad type man så får hvis man høster sine egne frø?
Skrevet af: Bodil Tranberg, 23. april 2014 kl. 12.42
Tomatillo. Jeg får lyst at så disse dejlige planter, er der nogen som har frø af den gode slags? Så vil jeg gerne have nogle frø.
VH Bodil Tranberg
Slagelse
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Tomatillo«